To år uden udskældt vurdering: ”Det er blevet mindre farligt at tale med en vejleder”

For to år siden ændrede uddannelsesvejleder Philip Larsens rolle sig – nærmest fra den ene dag til den anden.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) blev afskaffet fra skoleåret 2024/25. Dermed skulle eleverne ikke længere vurderes på deres personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger, inden de afsluttede folkeskolen.

For vejlederne betød det samtidig et farvel til en rolle, hvor de var med til at afgøre, om en elev var parat eller ikke-parat til at søge videre på en ungdomsuddannelse.

Det åbnede op for, at landets 98 kommuner selv skulle udvikle modeller for, hvad der skulle træde i stedet.

I Roskilde Kommune valgte man en model, hvor elevernes egne ønsker fik en central plads. Eleverne bliver i dag spurgt, om de ønsker en samtale med en vejleder.

Philip Larsen, der netop arbejder i Roskilde Kommune, var dengang bekymret for, om en ny model blot ville videreføre den kategorisering af eleverne, som han dengang kritiserede UPV’en for.

Her to år senere har det vidst sig, at det forholder sig helt anderledes.

Stemningen er vendt

”Når jeg kommer ind i en 9.-klasse nu, spørger eleverne: ’Philip, skal du snakke med mig?’ eller ’Hvornår skal du snakke med mig?’ Sådan var det ikke før. Elevernes syn på mig har ændret sig. Nu ser de mig som en ressource og en hjælper frem for en løftet pegefinger eller en barriere,” siger han.

For ham er det afgørende, at kontakten ikke længere begynder med en vurdering af, hvad eleven mangler. Det har også ændret den betydning, eleverne tillægger en samtale med ham.

”Vejledning er blevet noget positivt, som eleverne aktivt vælger til,” siger vejlederen fra Roskilde Kommune.

I København Kommune har man valgt en anden model, men også her har elevernes adgang til vejlederen fået en mere central plads. Kommunen tilbyder vejledning til alle, mens nogle elever får en supplerende indsats.

Faglig koordinator Annika Lees fornemmer også, at afskaffelsen af UPV’en har ændret noget grundlæggende ved relationen mellem vejleder og elev.

”Jeg oplever, at eleverne synes, det er blevet mindre farligt at tale med en vejleder,” siger hun.

Før blev vejlederne opfattet som en form for gatekeeper, der var med til at afgøre elevernes fremtid, men nu har rollen altså forandret sig.

”Med UPV'en havde vi indflydelse på, om eleverne kunne komme direkte videre til en ungdomsuddannelse. I dag har vi primært en vejledende og understøttende funktion,” siger den faglige koordinator.

Forandringen kan også mærkes hos forældrene. I København oplever UU-leder for Grundskolen Ulrick Moesgaard færre henvendelser fra forældre, mens Annika Lees fortæller, at samtalerne er blevet mindre konfliktfyldte.

Det genkender Philip Larsen.

Før afskaffelsen deltog han blandt andet i skole-hjem-samtaler med elever, der var blevet vurderet ikke-uddannelsesparate. Her kunne forældrene være frustrerede, mens eleverne kunne føle sig forkerte eller magtesløse.

Det udgangspunkt for samtalen er væk.

Stor betydning for arbejdet

Under UPV’en var vejledningen tæt knyttet til vurderingen af elevens uddannelsesparathed. Men den logik rammer ifølge Philip Larsen ikke nødvendigvis de elever, der faktisk har brug for at tale om deres fremtid.

”Den kobling, hvor man siger, at det er de fagligt svageste og mest umotiverede elever, der har brug for uddannelsesvejledning, holder ikke rigtigt i praksis,” siger han.

En elev kan have gode karakterer og være motiveret i skolen og samtidig være usikker på, hvad der skal ske bagefter. Når adgangen til en samtale ikke afhænger af en vurdering af elevens parathed, møder Philip Larsen derfor også elever, som ikke nødvendigvis ville have været målgruppe for en særlig indsats under UPV’en.

Samtidig bruger han mindre tid på selve vurderingsarbejdet.

Lærerne skal ikke længere udfylde de samme UPV-rapporter, som vejlederne efterfølgende skulle gennemgå, og de tidligere samtaler om elever, der var blevet vurderet ikke-parate, fylder ikke længere i arbejdet.

”Det har frigivet tid til eleverne, og så har det frigivet en masse arbejdsglæde og motivation hos os vejledere. Det har stor betydning for mit arbejde,” siger Philip Larsen.

For ham har det givet mere plads til at tage udgangspunkt i det, eleven faktisk er optaget af.

”Det er virkelig abstrakt at skulle snakke om et specifikt job eller en specifik uddannelse, når man går i 8. klasse. Det er som at snakke om en månelandingsprocedure for os andre. Vejledning i folkeskolen handler for mig derfor mere om at lære eleverne at forstå sig selv, og det har vi skabt nogle bedre rammer for, efter UPV’en blev afskaffet,” siger han.

Også i København oplever de, at vejledningen når bredere ud, når den ikke på forhånd er forbeholdt en bestemt gruppe.

UU-leder for Grundskolen Ulrick Moesgaard fortæller, at mange elever benytter tilbuddet om vejledning til alle. Det er ifølge ham med til at gøre samtalen med en vejleder til en mere naturlig del af skolegangen frem for et signal om, at skolen og vejlederen har identificeret nogle udfordringer.

De dømmes ikke ude

”UPV’en fungerede som en form for sorteringsmekanisme. Det er vi med modellen i Roskilde kommet væk fra, og det gavner både os vejledere og ikke mindst eleverne,” siger Philip Larsen.

I København peger Ulrick Moesgaard især på én afgørende ændring siden afskaffelsen.

”En af de store forskelle - fra dengang med UPV’en og nu - er sproget. Og det har en kæmpe betydning. Det at få at vide: ’Du er ikke parat.’ Det er et prædikat, som godt kan trække noget energi ud af folk,” siger han.

Selv om UPV’en er væk, er behovet for struktur og for at få øje på elever med brug for ekstra vejledning ikke forsvundet.

I Roskilde står elevernes egne ønsker ikke alene. Lærerne fungerer som et ekstra blik og kan gøre vejlederen opmærksom på elever, som de vurderer kan have brug for en samtale.

I København er systematikken tydeligere. Her ser lærere og vejledere blandt andet på karakterer, fravær og trivsel for at finde de elever, der kan have brug for en supplerende indsats.

Ifølge Ulrick Moesgaard oplevede flere vejledere at dele af strukturen, som UPV'en lagde ned over skoleåret, fungerede godt i samarbejdet med skolerne. Derfor har kommunen forsøgt at bevare en systematik i den nye model, selv om selve parathedsvurderingen er væk.

Der er altså stadig spor fra UPV’en. Karakterer, fravær og trivsel er fortsat pejlemærker i København, men forskellen ligger ifølge Annika Lees i, hvad oplysningerne bruges til.

Vejlederne kan stadig tale med eleverne om fravær, mistrivsel eller problemer med skolearbejdet. Men samtalerne munder ikke længere ud i en vurdering af deres uddannelsesparathed.

”Omdrejningspunktet for samtalerne i dag er selve vejledningsprocessen og dialogen med elev og forældre,” siger Annika Lees.