Teknologiforståelse på sosu-skoler: ”Undervisningen skal kobles mere til praksis”

”Hvis vi skal løfte det her område mere systematisk, så skal vi blive enige om, hvad vi mener med digitale teknologier og teknologiforståelse.”

”For lige nu har vi ikke et fælles sprog, og det er afgørende, hvis sosu-skolerne og sektoren skal lave en samlet indsats på det her felt.”

Sådan lyder det fra Marianne Georgsen, docent på Forskningscenter for didaktik og pædagogik på professionshøjskolen Via i Aarhus og projektleder på en national undersøgelse af teknologiforståelse på sosu-området.

Den endelige databearbejdning bliver først færdig med udgang af året, men Marianne Georgsen vil allerede nu gerne fortælle om de foreløbige resultater. Det gjorde hun også på den nationale temadag for teknologiforståelse på sosu-området, der fandt sted på Sosu H i København lige før sommerferien.

I undersøgelsens svar fra 448 sosu-undervisere er manglen på et fælles sprog tydelig, mener hun. For når underviserne bliver spurgt til deres brug af digitale teknologier i indholdet i deres undervisning, nævner rigtig mange PowerPoint, skolens kommunikationssystemer og digitale undervisningsredskaber.

”Men det er ikke sosu-faglige teknologier eller teknologiforståelse i en sosu-faglig kontekst, og når vi taler teknologiforståelse på en sosu-skole, er almen digital dannelse ikke det vigtige, det er til gengæld den fagligt orienterede teknologiforståelse,” siger Marianne Georgsen.

Et stort spring

På sosu-uddannelserne er teknologiforståelse ikke et enkelt fag, men ifølge Videnscenter for Velfærdsteknologi ”en erhvervsrettet kompetence, der skal integreres i fagligheden og den daglige praksis.”

Samtidig er teknologi nævnt i uddannelsernes kompetencemål. I kompetencemål nummer 12 på uddannelsen til social- og sundhedsassistent står der for eksempel:

”Eleven kan selvstændigt anvende relevant velfærdsteknologi og digitale hjælpemidler i arbejdet hos borger og patient samt vise initiativ ved implementering af ny teknologi.”

Med baggrund i undersøgelsen fortæller Marianne Georgsen, at i praksis ude på de kommunale sosu-arbejdspladser arbejder eleverne med digitale teknologier som en integreret del af deres kerneopgave.

I skoleperioderne er arbejdet med digitale teknologier mere sporadisk – ofte teoretisk, og hvor man hører om og betragter forskellige tekniske værktøjer, men ikke for alvor har teknologierne i hænderne.

”Vores data peger på, at man med fordel kunne arbejde meget mere praktisk og autentisk med de forskellige teknologier på sosu-skolerne, og det vil styrke undervisningen, hvis teknologierne blev koblet mere til faktiske arbejdssituationer – til praksis,” fortæller Marianne Georgsen.

For lige nu er oplevelsen et stort spring fra skolerne til oplæring ude på arbejdspladserne.

”Det er behov for mere viden om, hvordan elever lærer om teknologi i praksis, og der er behov for et tættere samarbejde mellem skole og oplæring, så springet bliver mindre,” pointerer Marianne Georgsen.

Hun fortæller, at man ude på arbejdspladserne oplever en stor spredning blandt eleverne i forhold til teknologiforståelse og brug af sosu-faglige teknologier.

”Nogle elever kommer ud i oplæring med viden og mod og kaster sig ud i at bruge forskellige teknologier. Andre er kun gode til at bruge deres mobiltelefoner – og ikke andet,” siger hun.

Positive røster fra praksis

Undersøgelsen viser også, at medarbejderne ude i praksis er overraskende positive over for de forskellige teknologier. Mange peger på, at teknologierne hjælper dem med kommunikation, skaber et bedre overblik, gør samarbejdet med borgere og pårørende lettere, men også frigiver ressourcer til tid med borgeren.

”Det er nogle relativt positive ting, og hvis man gerne vil bygge videre på, at teknologi og velfærdsteknologi ikke kun reducerer mængden af fysiske mennesker ude på arbejdspladserne, er det vigtigt med en mere nuanceret forståelse af teknologi,” siger Marianne Georgsen.

Derfor mener hun, at undervisningen på skolerne i højere grad skal lære eleverne om teknologi i brugssituationer med borgere, pårørende eller andre sosu-faglige medarbejdere.

”For det er her, teknologiforståelsen udfolder sig, og det er netop den menneskelige, faglige vurdering, der kommer til at adskille os fra robotterne. Er det den rigtige teknologi at bruge i den her situation mv.”

Undersøgelsen peger da også på teknologiforståelse som et fagområde i spændingsfeltet mellem kendskab til og faglig dømmekraft i mødet med teknologi, fortæller Marianne Georgsen.

Stort potentiale

Hos sosu-underviserne er der masser af interesse for teknologiforståelse og øget brug af sosu-faglige digitale teknologier i undervisningen.

I undersøgelsen svarer omkring 80 procent af sosu-underviserne ja til, at der er potentiale for, at de i højere grad integrerer sosu-faglige digitale teknologier i deres undervisning.

Skal potentialet løftes op til virkelighed, forestår dog en organisatorisk opgave ude på skolerne, fortæller Marianne Georgsen.

For ifølge underviserne kræver det både tid til udvikling af undervisningen, kompetenceudvikling af underviserne, adgang til relevante teknologier på skolen og nye materialer, opgaver og øvelser, hvis det skal lykkes.

Gør noget i stedet for ingenting

Hvad sosu-undervisere helt konkret kan bruge den nye undersøgelse til, kan Marianne Georgsen ikke sige helt præcist.

”Det er et godt spørgsmål, for ud fra undersøgelsen kan jeg ikke sige, at du skal gøre sådan og sådan som sosu-underviser ud fra vores data.”

”For egen regning vil jeg dog sige, at det er bedre at gøre noget end gøre ingenting, når det kommer til teknologiforståelse og sosu-faglige digitale teknologier – også selvom det ikke er en del af en stor fælles national indsats. Så gør noget, del dine erfaringer og søg faglige netværk,” lyder opfordringen fra Marianne Georgsen.