”De ansatte oplyser, at de oplever fysisk og psykisk vold så ofte, at deres grænser og normalitetsbegrebet er rykket. Nogle ser det som normalt, at man bliver sparket eller slået i arbejdstiden”.
Sådan står der i en af de arbejdstilsynsrapporter fra 2021-2023, som Fagbladet Folkeskolen har gennemgået i samarbejde med Danmarks Center for Undersøgende Journalistik. Lignende formuleringer finder man i flere af de 57 rapporter, der alle stammer fra skoler, som har fået et påbud eller strakspåbud, fordi de ikke beskyttede de ansatte godt nok mod vold og chikane på jobbet.
Michael Dam, der er tilsynschef hos Arbejdstilsynet, genkender tendensen til, at lærernes grænser rykker sig, når de arbejder i et miljø med meget vold og chikane. Han peger på, at der blandt de ansatte på skoler ikke altid er en klar forståelse af, hvornår der er tale om vold, og at episoderne bliver forklejnet. Det udgør et stort problem, forklarer han, for hvordan registrerer man vold, og gør noget ved det, hvis man faktisk er blevet blind for det?
Hvad synes du selv?
Men hvad er egentlig vold. Vi har bedt en arbejdsmiljøekspert fra Danmarks Lærerforening om at tage stilling til seks konkrete episoder, og svare på om det er vold eller ej.
Hen over sommeren kunne læsere selv komme med deres bud og læse arbejdsmiljøkonsulent Lars Lidsmoes' svar i quiz-modulet nedenfor. Modulet er nu lukket, men du kan se hvad 1.600 læsere har svaret og læse Lars Lidsmoes' svar i artiklen ”Det gør indtryk på mig, når lærerkollegaer siger, at det ikke er vold”.
Registrering gør problemet synligt
Registreringer af voldsepisoder er et vigtigt element i at komme sundhedsskadeligt arbejdsmiljø til livs, fortæller Michael Dam i en anden artikel på folkeskolen.dk.
Ofte er det på skoler, hvor det halter med registreringen, at problemerne med vold udvikler sig, og det er derfor et af de forhold, som Arbejdstilsynet påbyder skolelederne at få styr på, forklarer tilsynschefen.
Registreringen af voldstilfælde gør det desuden synligt for de ansatte selv, hvor meget de er eksponeret for, og det har ofte positive effekter, forklarer Michal Dam.
”Som medarbejder kan man godt gå og tænke, at det er én selv, der ikke slår til fagligt, når man bliver mødt med denne adfærd fra en elev. Men gennem registrering kan man synliggøre, at det måske er noget, som flere møder i nogle bestemte situationer, hvor man for eksempel stiller nogle særlige krav til nogle elever. Så får man løftet blikket mod, at det er et fælles problem, og man kan tale om, hvilke særlige tiltage man skal sætte i gang, pædagogiske som strukturelle”, forklarer han.
Den tilsynsførende nævner desuden en anden forklaring på, hvorfor det kan være svært at få en fælles definition af, hvad der er vold.
”Det kan være svært at tale om, at man bliver udsat for vold, når det er børn, der udøver det. Så taler man måske mere om udadreagerende adfærd og fokuserer på det som et pædagogisk problem. Men uanset hvad er det et arbejdsmiljøproblem”, siger Michael Dam.
Tag testen: Finder du dig i vold?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.