”Det gør indtryk på mig, når lærerkolleger siger, det ikke er vold”

En elev i 5. klasse spytter dig i ansigtet, da du beder hende om at sætte sig ned og lade være med at forstyrre de andre elever. Er det vold?

Sådan lyder det første spørgsmål i testen ’Er det vold?’, som 1.600 læsere har taget, siden den blev lagt på folkeskolen.dk i slutningen af juni.

Knap 90 procent af dem mener, at en spytklat i ansigtet kan betegnes som vold. Selvom det er klart de fleste, er det stadig overraskende, at ti procent vurderer det modsat. Det mener Lars Lidsmoes, der er konsulent i psykisk arbejdsmiljø i Danmark Lærerforening.

”Stort set ti procent har en anden opfattelse af, hvad der er vold. Det er et forholdsvis stort tal, for det er jo alvorligt det her”, siger Lars Lidsmoes.

Han hæfter sig ved, at svarfordelingen er nogenlund den samme igennem hele testen, hvor scenarierne både handler om trusler, digital mobning og vold begået af indskolingselever og specialelever i affekt.

Testen er rettet mod lærere, men alle Folkeskolens læsere har kunnet deltage, så der er ikke tale om en statistisk valid undersøgelse. Arbejdsmiljøkonsulenten mener dog stadig, at resultatet er interessant, og han forudser, at erfaringerne fra testen vil komme til at spille ind i dialogen i Lærerforeningens arbejdsmiljøafdeling.

Det sidste spørgsmål i testen lyder:

En gruppe elever har givet dig et øgenavn, der insinuerer, at du er pædofil. En af dine elever viser dig en besked i Snapchat, hvor dit øgenavn er blevet delt. Er det vold?

Her har 10,8 procent svaret, at det ikke kan betragtes som vold, og det svar gør særligt indtryk på Lars Lidsmoes.

”Jeg mener, at det er vigtigt, at man anerkender, at lærere kan blive udsat for psykisk vold. Nogle forbinder nok vold med noget, hvor man bliver slået eller sparket. Men jeg har haft rådgivningssamtaler med lærere, som har været udsat for det her, og den slags hændelser er ofte de allermest alvorlige. Rygter har jo en tendens til at sprede sig og blive gentaget, og det er et voldsomt angreb på en læreres integritet, og angsten for at det sker kan fuldstændigt ødelægge en lærers arbejdsliv”, siger han.

Opbakning fra kollegaerne og ledelsen er altafgørende hvis en lærer havner i sådan en situation, forklarer han og siger,

”Så det gør indtryk på mig, når lærerkollegaer siger, at det ikke er vold”

Lærerne føler et stort ansvar

I testen kommer Lars Lidsmoes med sit og de andre arbejdsmiljøkonsulenters vurdering af, hvorvidt der er tale om vold i de nævnte scenarier. Og efter at have taget imod henvendelser fra voldsramte lærere i årevis, har han et bud på, hvorfor omkring ti procent ser anderledes på de voldelige scenarier.

”Jeg tror først og fremmest at mange lærere føler, at det er deres eget ansvar, hvis de bliver udsat for vold fra elever. De tænker ofte, at det enten er relationsarbejdet, der har slået fejl, eller at ikke har de tilstrækkelige pædagogiske værktøjer”, siger arbejdsmiljøkonsulenten.

Han oplever også, at den tolkning indimellem bliver understøttet af kulturen på den enkelte skole, hvor synet på børn, som nogen, der altid gør deres bedste og i bund og grund har gode hensigter, kan medføre at pilen uretmæssigt kommer til at pege på læreren.

”Der kan hurtigt opstå en myte om, at hvis en lærer er udsat for vold, at så er det fordi, at han eller hun ikke er en god lærer. Og den opfattelse skal vi væk fra. Problemer med vold skal løses kollektivt på skolen. Både ved at ledelsen tager det alvorligt, og at den enkelte lærer støtter kollegaer, der er udsat for vold”, siger han.

Testresultaterne er desuden også udtryk for, ”at krænkende adfærd eller et enkelt slag er blevet hverdag for nogle lærere, som derfor ser vold som noget endnu mere voldsomt”, vurderer Lars Lidsmoes. Og den opfattelse er vigtig at gøre op med, mener han.

”Selv de lettere tilfælde af vold sætter vores nervesystem i alarmberedskab. Det sker helt automatisk, og hvis det ikke bliver håndteret, så man kan føle sig tryg, når man er på arbejde, så vil man over tid blive ramt af stress. Og det er uanset om man bliver spyttet i ansigtet, skal gå imellem to elever, der oppe at slås eller bliver kaldt noget krænkende”, siger Lars Lidsmoes.

Alle episoder skal registreres

Spørger man Lars Lidsmoes er det vigtigt, at man som lærer går til sin arbejdsmiljørepræsentant og sørger for at registrere alle voldstilfælde. Også selvom det kan være mere end almindeligt svært at få presset ind i en arbejdsdag med en urolig klasse.

Det er der mindst to gode grunde til.

”Dels er det vigtigt at registrere, fordi vold er en af de få psykiske belastninger, der gør, at det kan blive anerkendt som en arbejdsskade, hvis man senere bliver syg med stress på grund af sit arbejde”, siger han, og tilføjer,

”En ting er at vores medlemmer bliver syge af vold i skolen, men det er også med til at ødelægge folkeskolen, hvis man ikke tager problemet alvorligt. Trivslen bliver dårlig for både lærere og elever, og når eleverne kommer hjem og fortæller, at nu har en anden elev igen slået læreren, så bliver forældrene utrygge og mister tilliden til skolen”.

En elev i 5. klasse spytter dig i ansigtet, da du beder hende om at sætte sig ned og lade være med at forstyrre de andre elever. Er det vold?

Ja: 89,6% Nej: 10,4%

Lars Lidsmoes: “At blive spyttet i ansigtet er en både grænseoverskridende og stærkt krænkende. Situationen er ydmygende og kræver store personlige styrker at håndtere midt i et rum af elever. Det skal registreres som vold, og det skal behandles som sådan i arbejdsmiljøorganisationen, og leder skal sørge for, at den ansatte tilbydes hjælp og afskærmning med det samme”.

Du bliver sparket over benet og slået i maven, da du stiller dig imellem to elever i fjerde klasse, der er kommet op at slås. Er det vold?

Ja: 86,5% Nej: 13,5%

Lars Lidsmoes: “Selv om eleven har haft til hensigt at skade en anden elev, og selvom slag og spark mod læreren er sket i affekt, er der stadig tale om vold. Det skal registreres og behandles som alle andre voldsepisoder. I Rådgivningen oplever vi mange undervisere, der alt for hyppigt bringes i den situation, og som efterhånden påvirkes af det psykisk”.

”Jeg smadrer dig, din luder. Jeg ved hvor du bor”, siger en elev fra ottende klasse, da du forsøger at tale med ham om en konflikt med en anden elev. Eleven råber gentagne gange trusler efter dig på gangen samme dag. Er det vold?

Ja: 88,7% Nej: 11,3%

Lars Lidsmoes: “Ja. I Rådgivningen hører vi, at trusler og voldsom adfærd er hverdag på nogle skoler. Der er sket en forråelse blandt eleverne, og det medfører resignation og mistrivsel blandt lærere og pædagoger. Budskabet herfra er, at trusler er uacceptable, og at det er vigtigt, at ledelsen træder i karakter overfor såvel elever som forældre. Truslerne er psykisk vold og skal registreres og behandles i arbejdsmiljøorganisationen ligesom i sager om fysisk vold med henblik på at sikre, at det ikke sker igen. Der skal tilbydes hjælp og psykologisk behandling til den ramte lærer”.

En 6-årig elev i 1. klasse slår dig i hovedet med sin albue, fordi han er frustreret over en opgave, du har sat ham til at løse. Du får næseblod, men ingen varige men. Er det vold?

Ja: 92,2% Nej: 7,8%

Lars Lidsmoes: “Ja. Vi får mange henvendelser i Rådgivningen fra lærere og børnehaveklasseledere som udsættes for slag, spark, og som bliver ramt af ting, der kastes mod dem. Over tid kommer de i en tilstand af konstant alarmberedskab, og kognitivt og emotionelt bliver de slidt. Der kan ses en tendens til ikke at tage det helt så alvorligt, fordi der er tale om børn i indskolingen. I den konkrete sag er det en hændelse, der skal registreres og behandles af arbejdsmiljøorganisationen. De mange registreringer, der kan blive tale om bare for en enkelt klasse, skal være med til at vise, at der kan være brug for andre indsatser og ekstra resurser. Samtidig skal der løbende være en opmærksomhed på personalets trivsel”.

Du leger fangeleg med eleverne i 3.b. Du er den og får et knæ i maven, da en af eleverne forsøger at slippe ud af dit greb. Er det vold?

Ja: 15,4% Nej: 84,6%

Lars Lidsmoes: “Om en voldsom episode er vold eller ej, er meget afhængig af, den sammenhæng, det er sket i, og hvilken hensigt som ligger bag. Man kan godt komme til skade, hvis man leger vildt med eleverne, men hvis et slag eller spark ikke har været med vilje, kan man ikke betegne det som vold”.

En 12-årig elev med adhd og autisme stikker dig i hånden med en passer, da du kommer til at flytte på hans skoletaske. Det ved du godt, at eleven typisk reagerer på, men du har glemt det i situationen. Er det vold?

Ja: 94,5% Nej: 5,5%

Lars Lidsmoes: “Mange lærere undskylder deres elevers adfærd med fx en diagnose, sociale hensyn eller med, at eleven har svært ved at regulere sig selv. I en situation som denne vil mange tænke, at de selv har været ude om det. Derfor er det vigtigt at fastholde kontekst og ramme. Der er tale om fysisk vold, og det skal registreres som sådan”.

En gruppe elever har givet dig et øgenavn, der insinuerer, at du er pædofil. En af dine elever viser dig en besked i snapchat, hvor dit øgenavn er blevet delt. Er det vold?

Ja: 89,2% Nej: 10,8%

Lars Lidsmoes: “Der er tale om psykisk vold. Det er så vigtigt, at der med det samme sker en registrering, og at sagen behandles af ledelsen hurtigt og med en konsekvens overfor eleverne. I Rådgivningen oplever vi, at lærere bliver hårdt ramt psykisk, efter at elever sætter rygter i gang om at læreren er pædofil. Det kan medføre en stor angst for, at sladderen bliver hængende, at man ikke vil kunne genvinde sin autoritet, ligesom angsten for, at lærerens egne børn hører om rygtet, er stor. Når vi taler med TR, AMR og skoleledere om den slags anklager og rygter, anbefaler vi, at man ”i fredstid” laver et plan for, hvordan man skal håndtere det, hvis det skulle opstå”.