Mange svage læsere i indskolingen og problemer med at bestå afgangsprøven i dansk. De udfordringer står Lolland Kommune med i hver sin ende af skoleforløbet. En tidlig læse- og sprogindsats blev derfor vedtaget, da kommunen for præcis to år siden fik et tocifret millionbeløb fra puljen til flere hænder i PPR.
”Uden en tidlig sproglig indsats får eleverne svært ved at følge med i undervisningen senere, fordi de ikke forstår fagbegreberne,” siger logopæd Maiken Lem Eriksen, som er projektleder på indsatsen.
Sprogindsatsen kører i to spor – et for børnehaveklasser og et for indskolingen, som i praksis har vist sig at være i 1. klasse. Indsatsen retter sig dog ikke direkte mod eleverne. Vejen til at styrke deres sproglige evner går igennem kompetenceudvikling af børnehaveklasseledere og lærere.
”De gør det godt, men de har glæde af nogle at sparre med, så de lettere kan få øje på sprogligt svage elever. Lærerne skal for eksempel være opmærksomme på, at læsning ikke kan kun handler om bogstavernes lyde. Eleverne skal også forstå, hvad de læser. I vores indsats arbejder vi med lærernes praksis, så vores fokus kan gro videre i deres undervisning,” uddyber Maiken Lem Eriksen.
Behov for kontrol får nogle til at tale løs
En logopæd og en læsekonsulent fra PPR kommer ud i alle børnehaveklasser en gang om efteråret og en gang om foråret i forbindelse med gennemførelsen af den obligatoriske sprogvurdering. I hver klasse observerer de undervisningen i et modul på halvanden time: Hvordan er det sproglige miljø? Er det for eksempel kun børnehaveklasselederen, som taler, eller får eleverne også lov til at sige noget?
”Nogle børnehaveklasseledere forsøger at have så meget kontrol over klassen, at de kommer til at tale det meste af tiden. Eleverne lytter, men de bruger ikke selv sproget. Under vores besøg taler vi præcis ind i den enkelte børnehaveklasseleders praksis og i klassens børnegruppe,” siger Maiken Lem Eriksen.
Hun er selv med til at observere klasser.
”Vi skriver konkrete eksempler fra undervisningen ned og har en dialog om dem, når vi bagefter mødes med børnehaveklasselederen og klassens pædagog. Vi har måske lagt mærke til, at Sofie ikke har sagt et ord, og når hun ikke bruger sproget, vokser det ikke.”
Åbne spørgsmål baner vej til større ordforråd
PPR-teamet har fokus på, hvordan børnehaveklasselederen kan øge kvaliteten af de sproglige interaktioner i klassen, så eleverne i højere grad kommer til orde.
”Vi har lavet gode råd til sproglige interaktioner, så børnehaveklasselederne kan hjælpe eleverne til at nuancere deres ordforråd. For eksempel kan de øve sig i at stille åbne spørgsmål til eleverne,” siger Maiken Lem Eriksen.
Hvis man spørger en elev, om hun har været på tur i weekenden, kan hun nøjes med at svare ja. Hvis man i stedet spørger, hvordan hendes weekend har været, må hun sætte flere ord på.
”På den måde kommer man til at arbejde med ordforråd og begreber, og man kan stille uddybende spørgsmål. Det handler om at få børnehaveklasseledere og lærere til at gøre mere af det gode, de allerede gør,” siger logopæden.
Som sidegevinst får børnehaveklasselederen, logopæden og læsekonsulenten en stærkere relation, når de mødes fast to gange om året. Det gør det nemmere for børnehaveklasselederen at tage kontakt til læsekonsulenten, hvis hun er bekymret for en elev.
Stationsundervisning styrker sproget
Det andet spor i sprogindsatsen i Lolland Kommune byder på et praksisforløb, hvor en logopæd og en læsekonsulent er med i undervisningen i en klasse i et forløb på otte uger. Alle skoler får besøg en gang om året, og sammen med skolelederen aftaler de to PPR-medarbejdere, hvilken klasse de skal ud i.
”Tilbuddet er målrettet 1. til 3. klasse, men indtil nu har alle skoler peget på en 1. klasse, og det giver god mening ud fra, at det skal være en tidlig indsats,” siger Maiken Lem Eriksen og understreger, at PPR ikke kommer med et færdigt forløb.
”Det kan være, at lærerne har planlagt et tema om affald, og så arbejder vi med det. Vores fokus er på, hvordan lærerne får det sproglige på banen, så efter hvert modul følger lærerne, logopæden og læsekonsulenten op på undervisningen, og hvad de kan arbejde med næste gang.”
Lærerne vil måske prøve kræfter med stationsundervisning for bedre at kunne involvere eleverne.
”Vi har to undervisere i alle kommunens indskolingsklasser, så vi opfordrer lærerne til at arbejde med stationsundervisning, for så bliver det en øvelse i, hvordan de kan bruge hinanden i klassen til at gøre eleverne sprogligt aktive,” siger Maiken Lem Eriksen og tilføjer, at makkersnak er et andet godt greb til at styrke sproget hos eleverne.
Vi kaster bolde op til lærerne
Efter det første år med sprogindsatsen står det klart for Maiken Lem Eriksen, at det er vigtigt med opbakning fra skoleledelsen på den enkelte skole, så der bliver afsat tid til, at lærerne kan deltage i sparringsmøderne med logopæden og læsekonsulenten.
”Det giver ikke nok, hvis kun den ene lærer fra klassen er med i sparringen. Skolelederne skal også være opmærksomme på, at de får udpeget den rigtige indskolingsklasse til forløbet, for det skal ikke nødvendigvis være en klasse med 12 dårlige læsere. Det vigtigste er, at lærerne har lyst til at udvikle deres samarbejde om sprogindsatsen,” siger projektlederen.
For at skabe psykologisk tryghed aftaler logopæden og læsekonsulenten med lærerteamet, om de skal være en flue på væggen under deres observation i klassen, eller om de må stille spørgsmål til det, lærerne siger.
Maiken Lem Eriksen eksemplificerer det sidste med en lærer, som fortalte eleverne om at måle med et termometer.
”Nogle af eleverne var ikke med på, hvad læreren talte om, så jeg rakte fingeren i vejret og spurgte, 'hvad er det nu, et termometer er?' På den måde viser vi, hvordan lærerne kan bruge hinanden i undervisningen. Vi er ikke eksperter, som siger: ’Du skal gøre sådan og sådan.’ Vi lykkes, fordi vi kaster bolde op, lærerne kan gribe.”
For tidligt at måle resultater
Det er for tidligt at vurdere, om sprogindsatsen giver fremgang i elevernes sprog.
”Vi kan ikke måle på eleverne endnu, men vi skal være nysgerrige efter, hvordan den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen udvikler sig i de kommende år. Lige nu sker der mest på lydsiden fra efterår til forår, men vil skal gerne kunne se, at elevernes ordforråd og læseforståelse også bliver bedre. Vi kan også bruge den obligatoriske screening Læs1 i 1. klasse til at følge med i elevernes udvikling, og på længere sigt klarer de sig forhåbentlig bedre til afgangsprøven,” siger Maiken Lem Eriksen.
Her og nu kan et pejlemærke være, at lærerne kan se, at deres elever er blevet mere sprogligt aktive i undervisningen.
”Lærerne kan også være blevet bedre til at lægge mærke til, at tre elever sjældent siger noget i undervisningen, og så kan de spørge sig selv, om de husker at inddrage dem,” skitserer Maiken Lem Eriksen.
Ideer til nye indsatsområder
I alt har Lolland Kommune fået tildelt 22.649.000 kroner over tre år fra puljen til flere hænder i PPR. Midlerne udløber om et år, og der er endnu ikke taget stilling til, om sprogindsatsen skal fortsætte. Maiken Lem Eriksen er i gang med at lave faglige beskrivelser, som politikerne kan beslutte ud fra.
Hun har allerede ideer til, hvordan sprogindsatsen kan udvikles.
”Hvis man for eksempel har et par stykker i klassen med sprogforstyrrelsen DLD, kan vi sætte ind med strategier til disse børn. Det vil også gavne andre sprogligt svage elever i klassen. Vi kan også bygge bro mellem hverdagssprog og fagsprog med forløb i for eksempel matematik og naturfag, for vi har elever i udskolingen, som ikke forstår de faglige begreber,” siger Maiken Lem Eriksen.
En tredje mulighed er, hvordan lærere kan inddrage forældrene, så de bakker op om barnets sproglige udvikling.
”Forældrene tænker måske, at det er nok, at de læser to sider i en bog med deres barn, men det er en god ide, at de også taler om billederne i bogen for at sikre, at barnet forstår indholdet,” siger Maiken Lem Eriksen fra PPR Lolland.
Sprogindsats på Lolland: Lærerne skal lade eleverne komme mere til orde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.