Skolerne skal tydeligt kunne mærke, at PPR får flere medarbejdere.
Sådan lød det for et år siden fra fire af de ti kommuner, som ud fra deres socioøkonomiske forhold fik bevilget puljemidler fra staten til at udvide deres stab af forebyggende rådgivere.
Og det holder stik, siger PPR-lederne i de selvsamme kommuner i dag.
”Vi kan hurtigere sætte konkrete forløb i gang på skolerne. Vi har også økonomisk råderum til at tilbyde skoleledere og lærere kurser. Det kunne vi ikke før”, siger Mie Villemoes fra Lolland Kommune.
Når skoler og dagtilbud rækker ud, skal PPR være til at få fat i. Det er ambitionen hos nabokommunen Guldborgsund, hvor PPR har ansat otte nye medarbejdere.
”Opnormeringen giver os mere tid til den enkelte institution. Jeg får allerede feedback fra skolelederne om, at vi er blevet lettere tilgængelige. Det har vi altid gerne villet være, men vi har ikke haft muligheden. Nu kan vi være med til at udvikle almenområdet”, siger PPR-leder Ulla Petersen.
Undervisningen er blevet mere alsidig
Det samme oplever Ulla Petersens kollega i Slagelse.
”Vores nye ’flere hænder-konsulenter’ træder til som co-teachere, når lærere og pædagoger har behov for støtte til at justere læringsmiljøet eller for at få bekræftet, at de er godt på vej”, siger Mads Harkjær Møller.
I Herlev har PPR også co-teaching som et pejlemærke. Seks konsulenter er ansat til at indgå i forløb på op til et halv år i en klasse eller på en årgang, så lærere og pædagoger kan arbejde med co-teaching efterfølgende.
”Vi har været i gang siden 1. februar i både indskoling, mellemtrin og udskoling. De første tilbagemeldinger fra lærere og skoleledere er meget positive, og eleverne tilkendegiver, at undervisningen er blevet mere alsidig”, fortæller PPR-leder Bine Baadsgaard.
Lolland vil være klogere på fravær og sprog
Lolland Kommune får 22,6 millioner kroner over tre år og har udvidet med en psykolog, to talehørekonsulenter og tre læringskonsulenter, så rådgivningen nu tæller 43 medarbejdere.
”Vi får tilført viden om, hvordan vi kan nedbringe skolefravær, og hvordan vi kan styrke sprogindsatsen i indskolingen. Vi har brug for et massivt løft på de to områder og har arbejdet målrettet på at få dem på dagsordenen”, siger PPR-leder Mie Villemoes.
Talehørekonsulenterne har sammen med kommunens læsekonsulent udviklet et forløb, hvor de forbereder, udfører og evaluerer undervisning i sprogudvikling sammen med lærerteamet. Det sker med udgangspunkt i et emne, klassen alligevel skal arbejde med.
PPR Lolland har også lavet et set up for, hvem der skal gøre hvad, når der opstår bekymrende fravær, så roller og ansvar fremstår tydeligt.
”Vi har lagt en fælles strategi for vores samarbejde om skolevægring, og i dette skoleår får lærere og pædagoger et kursus i, hvordan de skal forstå begrebet. På samme måde har vi skræddersyet et forløb om elever med udadreagerende adfærd”, siger Mie Villemoes.
Guldborgsund har blik for fællesskabet
Udvidelsen med otte kolleger bringer PPR i Guldborgsund op på i alt 30 medarbejdere.
”Vi har ansat to psykologer og seks højt specialiserede konsulenter, som enten har en cand. pæd. psych. eller en master i specialpædagogik. De er fagspecifikke, for det har vi brug for”, siger Ulla Petersen, som planlægger at ansætte yderligere to psykologer.
Målet er at gøre almenområdet bredere ved at give lærere og pædagoger et kompetenceløft. Det kan ske gennem et kort fagligt oplæg om eksempelvis mentalisering for en mindre gruppe lærere og pædagoger, hvor konsulenten og psykologen fra PPR bagefter understøtter dem i at arbejde med mentalisering i praksis.
”Vi vil stadig arbejde med individet, men vi har også et stærkt blik for klassefællesskab og gruppedynamik, så når lærere og pædagoger skal omsætte deres viden om mentalisering til praksis, giver de tilførte midler os mulighed for at observere og give dem feedback”, siger Ulla Petersen
Også Guldborgsund har øremærket midler til skolevægring.
”Vi har udpeget tre skoler til prøvehandlinger, og vi har både identificeret de elever og de medarbejdere, som skal være med”, siger Ulla Petersen om indsatsen indtil nu.
Slagelse har ansat praktikere
Med 54 millioner kroner har Slagelse fået det største beløb af de ti kommuner. Det giver råd til at supplere de 48 medarbejdere med 20 nye kolleger, men indtil videre er PPR-leder Mads Harkjær Møller stoppet ved de 15.
”Vi holder pause i ansættelserne for at kunne hjælpe de nye ind i organisationen. Det er en øvelse i sig selv, som vi har givet energi på personalemøder. Nogle er helt nye i PPR-regi og har været i oplæring hos erfarne medarbejdere”, fortæller han.
Flere af de nye kender til at arbejde med forebyggende indsatser, da PPR Slagelse er gået målrettet efter at udvide staben med praktikere fra skoler og dagtilbud.
”Vi har ansat lærere og pædagoger, hvoraf nogle har en overbygningsuddannelse i pædagogik, psykologi eller undervisning. De har erfaring fra specialområdet og kender både til at arbejde tæt sammen med familier, og hvordan struktur, organisering og forældresamarbejde hjælper børn med psykiatriske diagnoser til at indgå i andre rammer, end de er vant til”, siger PPR-lederen.
Konsulenter er fuldt bookede
Det går så godt med at få de nye medarbejdere ud på skolerne, at deres kalendere er bookede, fortæller Mads Harkjær Møller.
”Nogle understøtter lærere med co-teaching, mens andre arbejder med co-learning i dagtilbuddene. Vi har også ansat en til at understøtte skole- og dagtilbudsledere i at arbejde ledelsesmæssigt med inklusion. Det kalder vi co-leadership”.
Brobygning er et andet nyt arbejdsfelt. Et team arbejder intensivt med at få børn med fravær tilbage i skolen, mens andre fokuserer på overgangen fra børnehave til skole.
”Konsulenten tager ud i børnehaven og finder sammen med pædagogen ud af, hvilke behov de kommende skolebørn har. Det oversætter konsulenten til børnehaveklasselederen. De kunne godt klare den udveksling selv, men i en travl hverdag omgivet af børn kan det være svært at afsætte tiden. Derfor er det godt med én fra PPR til at holde styr på det”.
Andre brobygningskonsulenter hjælper elever med at skifte fra en specialskole til en specialklasse, så de ikke skal begynde i det mindre vidtgående tilbud alene.
Herlev kan nu være med til at undervise
Herlev Kommune får tilført 24,3 millioner kroner fra den statslige pulje og har ansat 12 PPR-medarbejdere til at supplere de 45, som var der i forvejen.
”Vi har prioriteret seks konsulenter til at arbejde med co-teaching, så vi får midlerne rettet mod skolerne. Det er lærere, hvoraf flere har erfaring fra specialundervisning. De har også arbejdet med co-teaching i deres tidligere arbejde, men ikke på fuld tid”, fortæller PPR-leder Bine Baadsgaard.
Hun har også udvidet med to psykologer, en talehørekonsulent og en fysioterapeut, som skal implementere en arousal-metode i dagtilbud og skoler.
”Puljemidlerne forstærker vores samarbejde med det pædagogiske personale på stuer og i klasseværelser. Co-teacherne har 95 procent af deres arbejdstid på skoler, hvor de fokuserer på klassedynamikker, og om undervisningen passer til elevgruppen. At få tid til at være med til at undervise kan udfordre PPR, men det kan lade sig gøre hos os nu”, sammenfatter Bine Baadsgaard.
Personale bliver klædt på til øget inklusion
PPR i Herlev var begyndt at arbejde med Nest, inden kommunen fik del i puljemidlerne. Den pædagogik og didaktik vil PPR beskæftige sig endnu mere med for at styrke almenområdet.
”Vi tilbyder også kompetenceudvikling til skolerne. Hvis de ønsker viden om noget specifikt, holder en af vores medarbejdere et oplæg eller en temaaften. Vi har fået mange ønsker, blandt andet om mentalisering, undervisningsdifferentiering og forståelse af børns handlemønstre. Vi vil klæde det pædagogiske personale på til at løse opgaven med øget inklusion”, fortæller Bine Baadsgaard.
Hun giver et eksempel på en skole, som ville have en elev indstillet til specialundervisning. I stedet lavede PPR et forløb med co-teaching. Der lykkedes så godt, at barnet fortsat går i klassen.
”Der er rift om at få os ud, så vi kan ikke imødekomme alle ansøgninger her og nu”, siger Bine Baadsgaard.
PPR Slagelse oplever også et stort behov, så også her skal der prioriteres.
”Hvis en skole vil have en pædagogisk psykologisk vurdering af Preben, vil vi hellere se på miljøet i klassen end på Preben alene. Ellers bruger vi ikke puljemidlerne som beregnet”, siger PPR-leder Mads Harkjær Møller.
Albertslund, Ballerup, Brøndby, Ishøj, Kalundborg og Langeland er de seks andre kommuner, som har fået del i puljen.
Samlet får de ti kommuner tilført 287 millioner kroner fra 2024 til 2027.
Sådan har puljepenge fået PPR tættere på skolerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.