Hvis de faglige foreninger for lærere ikke længere har mulighed for at søge om tilskud til underskudsdækning for kurser, så er en stor del af lærernes efteruddannelsesmuligheder i fare for helt at forsvinde. Sådan lød budskabet fra tre faglige foreninger, Danmarks Matematiklærerforening, Danmarks Håndarbejdslærerforening og Sproglærerforeningen, da de i sidste uge henvendte sig til Folketingets børne- og undervisningsudvalg. De er både oprørte og bekymrede over, at regeringen planlægger at fjerne puljen til underskudsdækning på én million kroner fra 2013, når den har så stor betydning for de faglige foreningers kursusaktiviteter. Lars Dohn, Enhedslisten, har nu stillet et paragraf 20-spørgsmål til børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Lærernes kurser i faglige foreninger trues
Kan give depressioner ud i lærerkorpset Lars Dohn vil have ministeren til at kommentere på henvendelserne fra de faglige foreninger og forklare, hvorfor regeringen ønsker at fjerne muligheden for tilskud til underskudsdækning som en del af finanslovsforslaget 2013. "Det er da rigtigt, at det er kommunerne, som skal levere efteruddannelse og finansiere det, men de faglige foreningers landsdækkende kurser relaterer sig typisk ikke til en enkelt kommune. Og hvis bortfaldet af underskudsdækning betyder, at de faglige foreninger skruer ned for blusset og måske lukker, så giver det negative depressioner ud i lærerkorpset. Og vi har brug for det modsatte", siger Lars Dohn.
Lille pulje, stor betydning Selvom tilskudspuljen for underskudsdækning er på en million kroner, så oplyser Ministeriet for Børn og Undervisning, at det reelt ikke er alle pengene i puljen, som bliver brugt. Årsagen er, at de faglige foreninger anmoder om et beløb, som de måske i sidste ende ikke får brug for, fordi de kan finansiere kurset selv. Puljen bliver på den måde brugt som en form for sikkerhedsnet.
It-vejlederforeningen er en af de foreninger, som i de seneste år typisk har søgt underskudsgaranti for omkring 55.000 kroner til sin årlige konference. Det var dog kun i 2008, at foreningen gjorde brug af garantien med en udbetaling på cirka 5000 kroner. Alligevel mener formand for It-vejlederforeningen John Klesner, at muligheden for underskudsdækning er uundværlig.
Blog: Har Danmark kun råd til forlagskurser
"Ved flere lejligheder har vi været på kanten af at aflyse på grund af uklare økonomiske forhold, når kursusstedet skal have endeligt tilsagn to måneder før kurset afholdes. Med underskudsgarantien i ryggen har vi turde fortsætte og heldigvis ikke fået den aktiveret, da tilmeldte i sidste øjeblik har reddet økonomien. Men med bortfald at underskudsgarantien vil en lille forening som vores have svært ved at satse på både indhold og tidsfrister uden garanti", siger han. Dohn: En rigtig dårlig besparlese At puljen på tilskud til underskudsdækning er på en million kroner, mener Lars Dohn i forvejen er et beskedent beløb i forhold til, at det gælder læreres muligheder for efteruddannelse. Og når det reelt set ikke er en million kroner, som bliver brugt i tilskud til underskudsdækning, undrer det ham endnu mere, at ministeriet vil fjerne puljen, som har stor betydning for de faglige foreninger. "Det er kun med til at understrege, at et bortfald af tilskud til underskudsdækning er en rigtig dårlig besparelse".
Spørgsmål til Antorini om besparelse på lærerkurser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.