Sløjd blev født som drengenes fag. Der hvor mænd gav drenge – særligt dem med hænderne godt skruet på – kompetencer til traditionelle mandefag som tømrer og smed.
Det er kun 50 år siden, pigerne fik adgang til værkstederne i skolen, men i dag er det dem, der løber med de højeste karakterer ved høvlebænkene.
Det var næppe det, politikerne havde tænkt sig, da de i 2014 slog sløjd og håndarbejde sammen til det nye fag håndværk og design. Og det var afgjort ikke det, de havde tænkt sig, da de indførte fire praktisk-musiske valgfag med afgangsprøve i udskolingen.
Håndværk og design blev obligatorisk for skolerne at udbyde, og forventningen var, at det både kunne lokke flere elever til erhvervsuddannelserne og være en håndsrækning til drengene, som de seneste 20 år kommet til at halte længere og længere efter pigerne i de boglige fag ved afgangsprøverne.
Jeg har selv en søn herhjemme, som kampelsker håndværk og design, når de er i sløjdlokalet, men han elsker det absolut ikke, når de er inde og sy
Sara Emil Baaring Socialdemokratiets skoleordfører
Men statistikkerne viser en anden historie.
Selv om faget vælges af flere drenge end piger, er det pigerne, der løber med de høje karakterer, viser en analyse, Folkeskolen har foretaget. Gennemsnitligt ligger pigerne 1,6 karakterpoint over drengene, og to ud af tre piger scorer topkarakterer i faget, mens det gælder under halvdelen af drengene.
Gerne høvle, men ikke sy
Men hvordan er det, som traditionelt har været skolens mest maskuline fag, endt med at være pigerne bane?
Lærere, kønsekspert og politikere peger på:
For meget design og for meget snak og teori
For lidt håndværk, store maskiner, og lærere med kundskaber i træ og metal
En prøve, der kræver struktur, fokus på detaljer og overblik
Og at faget stadig 10 år efter at det blev født af sløjd og håndarbejde, måske stadig bærer præg af to forskellige fagligheder og interesseområder.
“Jeg har selv en søn herhjemme, som kampelsker håndværk og design, når de er i sløjdlokalet, men han elsker det absolut ikke, når de er inde og sy, og det skal man åbenbart rigtigt meget,” siger socialdemokraterne skoleordfører Sara Emil Baaring, som børne- og undervisningsministeren har bedt svare for sig.
Prøve kræver en struktur, “som de færreste drenge i 8. klasse har”
Hun havde ikke forventet, at drengene ville halte endnu længere efter pigerne i de praktiske fag. Men det betyder ikke, at hun er klar til at se på, om faget skal deles op i to igen.
Til gengæld er hun meget klar til at se på, om der er noget ved prøven, der gør det svært for drengene.
Det er forperson for Den Faglige Forening Håndværk og Design Pia-Vera Mølgaard enig i.
“Formen, hvor de skal lave designproces, dokumentere, bygge en lille model, forklare den og tage billeder, kræver en struktur, som de færreste drenge i 8. klasse har,” siger hun.
Lærer: Designdelen er for dominerende
Lærer Anne Hammer, som har siddet med i en ekspertgruppe, der netop skulle se på, hvordan man kan løfte drengene, og som desuden er med i skrivegruppen til den nye fagplan for håndværk og design peger på, at designdelen af faget er kommet til at fylde for meget i forhold til håndværket.
Forsker Steen Baagøe Nielsen fra samme ekspertgruppe mener, at man skal gå tilbage og se på, hvor mange skoler der har nedlagt træ- og metalværkstederne til fordel for lokaler, hvor man kan designe og arbejde med små kreative projekter.
“Vi kan ikke i forskningen se, at det har betydning for drengene, om det er kvinder eller mænd, der underviser i fagene. Men vi ved, at det oftere er mænd, der går i træværkstederne, og det er klart, at det har betydning for børnene, hvordan man går til fagligheden, og hvilke kønnede signaler det sender,” siger han.
“Samtidig ved vi, at taleprøver er en kunst for højtuddannede. Og jo mere mundtlig en prøve er, jo mere kæver den et veludviklet sprog, som passer sammen med en klassisk forståelse af pigelighed og feminitet.”
I gamle dage var sløjd et frirum for de elever, der havde svært ved det boglige
Niels Lund Fjellander Lærer
Niels giver dem powertools og stilladsering
En af de lærere, som står med eleverne til daglig, er Niels Lund Fjellander. Han nåede lige akkurat at bliver uddannet med det fulde sløjd-linjefag, før det blev slået sammen med håndarbejde.
Det betyder, at han står med en meget høj faglighed i de hårde materialer, og det har han oplevet kan give særligt nogle af drengene glæden tilbage ved faget.
“Jeg har stået med drenge, som var gået døde, fordi de ikke gad de bløde materialer, og derfor bare lavede ballade. Så tog jeg ud og købte 12 volts stiksave og skruemaskiner, så alle kunne komme i gang. Når det handler om at ramme dem og motivere dem, så oplever jeg, at det betyder noget ekstra for drengene, at de kan få nogle powertools i hånden og virkelig arbejde i de hårde materialer.”
Han arbejder med at lære eleverne de grundlæggende teknikker, så de for eksempel kan lave gode træsamlinger.
“De skal opleve glæden ved at arbejde med træ og forstå træets egenskaber. De øver teknikker, så de kan have dem i baghovedet, når de får de mere åbne opgaver. Og når de oplever kærligheden til håndværket og begynder at tage det alvorligt, så løfter de sig.”
Han oplever, at pigerne er interesserede og gør det godt i både de hårde og bløde materialer og går meget op i de små detaljer, mens de fleste drenge er mest optaget af træ og metal og gerne store projekter.
Dykker man ned i statistikkerne, så dækker karaktergennemsnittet med pigernes forspring over store udsving. På knap en fjerdedel af skolerne klarer drengene sig ligeså godt eller bedre end pigerne.
En af de skoler er Søndersøskolen, hvor Niels Lund Fjellander sidste år havde eleverne til prøve.
“I gamle dage var sløjd et frirum for de elever, der havde svært ved det boglige. Men i takt med at det er blevet et valgfag, er der komme en masse krav til designprocesser, og det er blevet et mere teoretisk fag. Det har pigerne nemmere ved. Drengene kan det godt, men de har brug for hjælp til at skabe strukturen, og det kan vi som lærere gøre en del for, hvis vi er bevidste om det,” siger Niels Lund Fjellander.
Har lavet en tjekliste til drengene
Han understreger, at han arbejder på en skole, hvor eleverne kommer fra ret resursestærke hjem. Det betyder, at eleverne også hjemmefra bliver støttet i forberede sig til prøverne.
“Men jeg oplever at der er behov for forskellige måder at stilladsere. Hvor mange piger har let ved at overskue processen og gå kriterierne igennem, så har mange drenge brug for at blive fulgt tættere i processen. De glemmer dokumentation og designproces og har mest fokus på håndværket og produktet. Derfor stilladserer jeg på en anden måde, blandt andet ved at holde dem fast på en tjekliste, som de kan gå igennem løbende og sikre sig, at de får det hele med. Det hjælper dem meget.”
Niels Lund Fjellander tror ikke, at det har nogen betydning for elevernes karakterer, om det er en kvinde eller en mand, der underviser.
“Men jeg tror, det betyder meget, at læreren har virkeligt gode håndværksmæssige kompetencer.”
Sløjdlærer: Vi kan gøre meget for at hjælpe drengene op til prøven
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.