60 procent af de undersøgte klasseværelser havde et CO2-niveau, der lå over det acceptable niveau, og i 19 procent af klasselokalerne, som eleverne undersøgte i dette års Masseeksperiment, var CO2-koncentrationerne dobbelt så høje som anbefalet. Det viser den rapport, som Danish Science Factory netop har udsendt med resultaterne fra Masseeksperimentet 2014. 785 klasser på 270 grundskoler deltog i eksperimentet.
Dårlig luft hæmmer elevers læring
Påvirker elevers præstationer
"Jeg er meget ærgerlig over, at indeklimaet i danske klasselokaler stadig er så ringe. I over halvdelen af lokalerne er grænseværdien over Arbejdstilsynets anbefalede grænse. Det er foruroligende, fordi vi ved, at dårlig luft ikke alene påvirker elevernes trivsel, men også deres præstationer blandt andet ved de nationale test", siger professor Geo Clausen fra DTU Byg (Danmarks Tekniske Universitet) i en pressemeddelelse.
For fem år siden - i 2009 - undersøgte eleverne også deres indeklima på skolerne, og dengang havde 56 procent af klasserne højere CO2-koncentrationer end det acceptable.
"Der er altså ingen forbedringer sket på fem år. Der er ovenikøbet en svag tendens til, at indeklimaet er blevet endnu ringere siden 2009. Også selv om der har været en række forebyggende initiativer blandt andet fra Sundhedsstyrelsen".
"Jeg mener, der snarest bør tages skridt til en forbedret indsats. Der er i den grad fokus på elevernes præstationer lige nu. Det er synd, at de skal hæmmes af dårlig luft", siger Geo Clausen.
Eleverne undersøgte i år også om de selv kunne gøre noget for at forbedre luften og indeklimaet i klasselokalerne. De foretog en ny måling en uge efter, hvor lokalet var blevet grundigt udluftet inden. Ved måling nummer to faldt andelen af klasser, der overskred den anbefalede grænse fra 60 procent til 40 procent. Konklusionen er, at det hjælper at lufte ud i frikvartererne.
I Masseeksperimentet i år så eleverne også på, hvordan det stod til med skimmelsvampe i skolens lokaler.
Alle resultater kan ses i en rapport, som Danish Science Factory udsender. Dette materiale viser resultaterne opdelt på landets regioner. Desuden er der et større afsnit om de forskellige typer af skimmelsvampe. Rapporten er tænkt til brug i undervisningen.
Tæl svampekolonier og husk at lufte ud
Skolers indeklima er stadig alarmerende dårligt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.