Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleprøver til debat: DLF vil beholde internetprøver – lærer er imod

Undervisningsminister Merete Riisager vil fjerne internettet til eksamenerne i gymnasiet. Det må ikke ske i folkeskolen, lyder det fra Danmarks Lærerforening. Lærer og censor er til gengæld stor modstander af internet ved prøverne.

Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
4 kommentarer
6. september 2017, kl. 16:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

Der er for mange elever, som snyder, når de har mulighed for at google til eksamenerne i gymnasiet. Derfor bør adgangen til nettet totalt sløjfes, mener undervisningsminister Merete Riisager.

Læs Merete Riisagers argumenter her: Undervisningsministeriet:Mindre adgang til internettet ved prøverne i gymnasiet

"Vi har åbnet en motorvej for snyd ved at indføre direkte adgang til internettet ved eksamen. Det er simpelthen alt for fristende for unge mennesker, for hvem det er helt naturligt at være på nettet, at sidde til eksamen og hente svar fra andre uden for eksamenslokalet. Derfor vil jeg nu ændre den måde, vi afvikler eksaminerne på", siger Merete Riisager i dag til Berlingske.

I folkeskolen har eleverne også internetadgang ved flere af elevernes 9. klasses prøver. Og sådan skal det fortsætte, hvis det står til Danmarks Lærerforening.

"Vi mener, at internettet er et rigtigt godt redskab til at udvikle elevernes kritiske sans i forhold til at indsamle viden. Her bliver eleverne nødt til at vurdere, om informationerne, de finder, er rigtige, og om de er relevante", siger formand for foreningens undervisningsudvalg Bjørn Hansen.

Men internet og prøver giver udfordringer på folkeskoler. I år har skoleledelsen på 55 skoler erkendt, at eleverne ikke ikke fik klar besked om, at de ikke måtte bruge nettet under den skriftlige engelsk-prøve. Og på 50 skoler dømte Undervisningsministeriet snyd - her brugte eleverne nettet trods klart forbud.

Elever på 105 skoler var ulovligt på nettet under engelsk-prøven

DLF: Elever har altid snydt

Bjørn Hansen giver ministeren ret i, at internettet gør det lettere for eleverne at snyde, alligevel mener han ikke, at det er argument nok til at slukke for internettet.

"Eleverne snød også før internettet. Det handler om, at vi skal prøve at skabe tillid til vores elever og en selvtillid hos dem, så de ikke føler, at de har brug for at snyde. Det tror jeg på vil kunne minimere omfanget af snyd", siger han.

Dagens dansk-iPrøve startede med nedbrud

Ifølge Bjørn Hansen bør folkeskolelærere relativt let kunne gennemskue, om en elev har snydt eller ej. Han understreger, at det generelt er vigtigt, at eleverne bliver sat grundigt ind i, hvad det forventes, de bruger internettet til under prøverne.

Lærer: Internet giver mekaniske prøver

Censor og lærer i både dansk og engelsk Per Marshall er dybt uenig. Han så gerne internettet fjernet fra størstedelen af folkeskolens prøver.

"Man bør afskaffe internetmuligheden til prøver, hvor man skal formulere sig personligt, som man gør det i dansk og fremmedsprogene. For mig at se giver internet kun mening i faktabaserede fag som eksempelvis fysik/kemi og biologi", siger han.

Sommerens 9. klasseprøver i skriftlig fremstilling i dansk gav for første gang alle elever mulighed for at bruge nettet til at søge om oplysninger til deres besvarelse. Her udtalte Dansklærerforeningen sig positivt om de nye muligheder.

Til sommer: Adgang til nettet ved danskprøven, men ikke ved engelsk og tysk

Som censor blev Per Marshall dog mødt af besvarelser af ringere faglig kvalitet end sædvanlig.

"Elevernes besvarelse lå meget tæt op ad artikler, de havde fundet på nettet, og de blev meget faktabaserede. Men det er slet ikke det, prøven måler på. Opgaverne går ud på, at eleverne skal give udtryk for tanker, følelser, holdninger eller en oplevelse", fortæller Per Marshall og fortsætter:

"Med internet bliver det hurtigt en afhandling af, hvilke informationer jeg har fundet på en god vandrerute i New Zealand. Og så bliver det jo bare et spørgsmål om, hvem der googler bedst".

Elevernes kritiske sans er sat ud af spil ved prøverne

Per Marshall giver ikke meget for argumentet om, at adgangen til internettet skulle øge elevernes kritiske sans.

"Det kan godt være, at eleverne har en kritisk sans, men jeg oplever ikke, at de bruger den særlig godt, når de sidder i en prøvesituation, hvor det gælder om at score en god karakter. Her bliver det i stedet hurtigt et spørgsmål for eleven om at vælge det, som ser bedst ud", lyder det fra Per Marshall.

"Prøver med brug af internettet højner niveauet"

Sommerens prøver var første gang, at den internetbaserede danskprøve var obligatorisk. Eleverne har også adgang til internettet i fremmedsprogene engelsk og tysk/fransk. Her er det dog kun tilladt, at eleverne bruger nettet til at anvende elektroniske ordbøger.

Merete Riisagers udmelding om at skrotte internetprøver på gymansiet, kommer op til et møde i forligskredsen bag gymnasiereformen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren omkring hendes holdning til prøverne i folkeskolen.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleprøver til debat: DLF vil beholde internetprøver – lærer er imod

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS