Skolen skal være med til at bygge et europæisk demokratiskjold

Der skal opbygges et europæisk demokratiskjold.

Sådan lyder et forslag fra EU-kommissionen om at gøre befolkningerne i EU mere modstandsdygtige overfor informationsmanipulation og misinformation.

Den danske europaminister Marie Bjerre (V) er helt enig. Efter at have besøgt samtlige af EU’s 27 medlemslande i forbindelse med det danske EU-formandskab konstaterer hun, at fundamentet under de vestlige demokratier vakler.

”Noget er ved at skride for øjnene af os. Det bliver vi nødt til at tage meget, meget alvorligt,” siger hun og forklarer:

”Det her med, at vi har regelbaserede demokratier, det er ikke i særlig god forfatning rundt omkring i medlemslandene. Og det er ikke bare i enkelte lande,” siger Marie Bjerre, der er formand for Rådet for Den Europæiske Union under det danske formandskab, der varer resten af året.

Højrefløjs populisme har vundet frem

Konkret peger Marie Bjerre på, at en populistisk yderliggående højrefløj er vokset markant frem i mange europæiske lande og nogle steder også har formået at vinde magten. Ofte akkompagneret af en ”enkelt stærk mand”, der ofte ikke respekterer de demokratiske regler.

”Det er på fremmarch og appellerer i stigende grad til større og større vælgergrupper. Man har set det i Rumænien, men man ser det også i fx Holland, Tyskland, Frankrig. Det er i hele den vestlige verden,” siger hun.

Som eksempel peger hun på det rumænske præsidentvalg i december sidste år, hvor valgresultatet endte med at blive annulleret, da det blev erklæret ugyldigt, fordi højrefløjskandidaten Călin Georgescu pludselig på rekordtid inden valget fik meget stor opbakning.

”Han gik fra en opbakning på fire procent i meningsmålingerne til omkring 30 på ganske få dage. Det var igennem Tiktok, hvor man havde lavet et meget stort antal falske profiler, som stimulerede algoritmen maksimalt, så hans indhold blev noget af det mest sete på verdensplan. På den måde kunne man så vinde valget. Er det demokrati?”, spørger Marie Bjerre retorisk.

Særligt et besøg har gjort indtryk

På sin rejse rundt i medlemslandene blev Marie Bjerre også bekendt med en falsk nyhed om, at Ukraine vil tabe krigen, som florerede i Tjekkiet.

”Det var en historie med en norsk forsker, der forklarede, hvorfor Ukraine ville tabe krigen. Det var ret klart med vores øjne, at det var en falsk historie, men den flød ude i samfundet, hvor man troede på det. Det var ren russisk propaganda, som skulle fortælle befolkningen, at der ikke var nogen grund til at støtte Ukraine, fordi kampen er tabt,” fortæller hun.

Oplevelsen har gjort stort indtryk på den danske europaminister.

”At det kunne ske i et land som Tjekkiet kom meget bag på mig. Et land, der kulturelt minder om Danmark”.

Tror du, at ungdommen i Danmark er bedre rustet mod fake news end Tjekkiet?

”Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg synes, at jeg ser mange af de samme tendenser i Danmark.”

Vi er ikke oplyste nok

Ifølge ministeren er udfordringen så alvorlig, at der er behov for en demokratisk oprustning i Danmark, fordi for mange ikke har forståelse for, hvad et demokrati bygger på.

”Jeg tror meget handler om, at vi er blevet ekstremt polariserede. Mange får kun nyheder fra snævre kanaler og bliver aldrig udfordret. Vi har aldrig haft mere information end i dag, men vi drukner i information, og så ender det med, at vi ikke har information. Det svækker ytringsfriheden og vores fælles samtale,” mener ministeren.

Ifølge europaministeren er velinformerede borgere netop forudsætningen i et demokrati.

”Det er noget af det, der er ved at skride. At vi simpelthen ikke er oplyste nok,” siger hun.

Ansvaret skal ikke ligge på skolen

Hvad er skolens opgave i det her?

”Skolen spiller en stor rolle, men jeg ville være ked af at lægge hele ansvaret på skolen. Det bliver først og fremmest et ansvar, vi alle skal tage på os, og det første skridt er, at alle bliver bevidst om, at der er noget, der er ved at skride.”

Hun understreger samtidig, at hun ikke ser demokratisk oprustning i et specifikt fag i skolen.

”Der er en tendens til, at hver gang vi ser et samfundsproblem, så foreslår vi et nyt fag. Men børn skal først og fremmest lære at læse, skrive og regne. Demokratisk forståelse skal være en del af skolens kultur – ikke et selvstændigt fag,” siger Marie Bjerre.

Noget andet end åndelig oprustning

Både statsministeren og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har tidligere meldt ud, at de mener, at der er brug for en åndelig oprustning i skolerne.

Men europaministeren vil hellere tale om demokratisk oprustning. For de to former for oprustning er ikke det samme, mener hun.

”Åndelig oprustning handler mere om kultur og identitet, hvorimod demokratisk oprustning er meget specifikt,” siger hun og peger på Hal Kochs sætning om, at "demokratiet skal vindes af hver ny generation", som hentyder til, at demokrati ikke er en selvfølge, men en aktiv kamp, der konstant skal vindes.

”Har vi glemt at tage den kamp? Det tror jeg. Både den unge og min generation,” siger hun.

Invitér os politikere

Konkret er der brug for, at børn og unge i højere grad lærere, hvad demokrati er.

”Det handler om, hvad det betyder, at man respekterer vedtagne regler, magtens tredeling og uafhængige institutioner,” siger Marie Bjerre.

Hvad skal lærerne gøre?

”Det er urimeligt at lægge hele ansvaret over på lærerne, men jeg tror, at der er mange lærere, der gerne vil tage det på sig,” siger hun og peger på et par konkrete tiltag, hun mener, der vil kunne øge børn og unges interesse for politik og demokrati.

”Jeg viser som folketingsmedlem gerne rundt på Christiansborg. Der er også rigtig mange politikere, der gerne besøger skoler. Men der kan være lærere, der måske er lidt berøringsangst, for hvis man inviterer et parti, skal man så have alle med? Vi må fjerne den berøringsangst, for hvad er alternativet?”

Mangler der også noget fokus på EU i folkeskolen?

”Ja, det gør der absolut. Det mangler der også i gymnasiet. Jeg synes, at det burde være en del af dannelsen, at når man lærer noget om demokratiet i Danmark, så burde man også lære noget om EU-systemet.”

Hvis skolerne har bud på, hvordan lærere og skoler kan påvirke den demokratiske oprustning, er det nu, de skal råbe højt.

”Hvis der er gode ideer til, hvordan skolen kan bidrage, så hører vi gerne om dem,” siger Marie Bjerre.