Der skal oprustes i Danmark. Også åndeligt. Eller demokratisk. Eller måske begge dele. Og folkeskolen har en rolle at spille her.
Det mener i hvert fald både undervisningsministeren og Socialdemokratiets ordfører for åndelig oprustning, Ida Auken, mens Venstres europaminister Marie Bjerre hellere vil tale om demokratisk oprustning.
Men der er langt fra enighed om, hvad åndelig oprustning egentlig er, og hvordan den skal føres ud i livet.
Så der er nogle slagsmål på vej, mener Claus Holm, som er institutleder på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
DPU organiserede i foråret en konference om netop ’åndelig oprustning’ i skole og på ungdomsuddannelserne. Det var meningen, at den skulle følges op af endnu en konference om demokratiets og såkaldte åndsfags – dansk, historie, religion – betydning for åndelig oprustning.
Som et plaster på såret har han indvilget i at tale med Folkeskolen om sine tanker om emnet.
"Åndelig oprustning som begreb er ikke alene et svært begreb, men et meget bevægeligt terræn præget af uenighed. Vi har derfor heller ikke en samlende definition, og det bliver svært at lande en konsensus, hvis den nogensinde indfinder sig," siger Claus Holm, som er ærlig om, at han ikke selv har en position i forhold til åndelig oprustning, men er stærkt optaget af at iagttage, hvordan andre indtager deres.
"Én position udgøres af blandt andet professor Ove Korsgaard og museumsdirektør Rane Willerslev. De taler begge to om at opruste på fortællingen. Den opbyggelige fortælling,” siger Holm.
"Og så er de optagede af det forfald, de mener, der opstod på universiteterne, da vi løb ind i postmodernismen og dekonstruktivismen. Så blev det hele til kritik, og enhver opbyggelighed forsvandt. Det er den opbyggelighed, de mener mangler i en åndelig oprustningssammenhæng, og som de insisterer på en samtale om."
Er det virkelig rigtigt, at vi er på den ene side verdensmestre i demokrati, og vi i den ene skåltale efter den anden bekender os til demokrati som livsform, men at vi ikke har nogen vilje til at forsvare vores demokrati?
Claus Holm Institutleder på DPU
En anden beslægtet position, Claus Holm har observeret, er den som professor Bent Meier Sørensen fra CBS og historikeren Henrik Jensen står for, fortæller han. Bent Meier Sørensen, som i øvrigt er gift med Ida Auken, har skrevet bogen 'De grænseløse' om det, han betragter som Europas åndelige deroute. Henrik Jensen er forfatter til en række civilisationskritiske bøger blandt andet 'Derfra min verden går', som netop handler om fædrelandskærlighed.
"Det handler om fædrelandskærlighed som pligt. De taler om, at vi har mistet pligtfølelsen som den følelse, som kitter os sammen og skaber en fælles kultur. Og om at vi har brug for at minde os selv om denne pligt ved at blive undervist og opdraget til det.”
Skolens rolle
Claus Holm er selv optaget af, hvordan skolen og ungdomsuddannelserne kan spille en stærkere rolle i forhold til at skabe demokratisk dannelse.
"Målinger af danskernes værdier viser, at vi holder meget af demokratiet og velfærdsstaten. Samtidig hævdes det, at vi ikke vil forsvare disse værdier! Men et af de spørgsmål, som jeg sidder tilbage med, når jeg hører det, er: ’er det virkelig rigtigt, at vi er på den ene side verdensmestre i demokrati, og vi i den ene skåltale efter den anden bekender os til demokrati som livsform, men at vi ikke har nogen vilje til at forsvare vores demokrati?’ Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der sidder med dette ubesvarede spørgsmål."
Og af gode grunde.
For der er eksisterer ifølge Claus Holm også en tredje position, som indtages af kulturradikale med viljen til at forsvare demokratiet som livsform præget af åndsfrihed – og op imod diktatorer og i vore dage autokraterne.
Historisk trækker de på Hal Kochs ide om demokrati som livsform over Holger Henriksens idé om undervisning som samtale, men også videre til chefredaktør for Information Rune Lykkebergs overvejelser om, at vi står midt i en genfortolkning og genkomst af demokratiet.
Disse og andre repræsentanter taler om og for samtalen som livsform som forbundet med modet til at ytre sig frit og kritisk i civilsamfundet, i skolerne mv. De er ikke bange for, at kritik nedbryder, snarere tværtimod er de fortalere for, at vi kan og skal ytre os kritisk, fordi det er en fundamental del af udfoldelse af åndsfrihed.
Koch og Løgstrup
Tilhængere af denne position kan kendes på, at de ofte citerer to teologer. Den ene er Hal Koch idé om demokrati som livsform, og den anden K.E. Løgstrup, som i sit berømte foredrag om Skolens formål gik ind for skolen som tilværelsesoplysning. Men det er ikke ofte, at de forholder sig til spørgsmålet, om det er forbundet med tilstrækkelig forsvarsvilje dags dato.
Kampen om, hvad åndelig oprustning skal være, vil også komme til at påvirke folkeskolen og dens lærere, tror Claus Holm. Det har potentiale til at blive en større kamp om værdier og dyder.
"Vi kan ikke se, at der er gået ild i skoledebatten endnu. Men der er godt gang i de første gløder. Jeg tror ikke, vi fx kommer uden om en diskussion om forskellige politisk krav til curriculum – eller i hvert fald nogle forventninger - om, at undervisningen i folkeskolen bliver mere opbyggelig, end den er i dag. Spørgsmålet er, hvilken ånd man bygger op omkring”.
Formålsparagraffen
Er det en national forsvarsånd, så bliver spørgsmålet om en tilbagevenden til mere nationale formuleringer af skolens formålsparagraf og tidligere tiders fagsyn pludseligt aktuelt at diskutere, mener Holm.
Fag som dansk, historie og kristendomskundskab var tidligere eksplicit nationalt forkyndende i deres formål. Men i løbet af det 20. århundredes anden halvdel skiftede de fra nationalfag til almene orienteringsfag i demokratiets tjeneste, fortæller Holm.
”Hvis man i højere grad vil have en national værdiformulering, så skal man gå tilbage til tiden før 1950, hvor vi havde at gøre med en nationalt orienteret og kristen skolen, og hvor man faktisk kan identificere fædrelandskærlighed i fagenes formålsformuleringer”.
Når der er et politisk ønske om åndelig oprustning i skolen, kan det komme til at rykke ved lærerrollen, mener Claus Holm.
”Den danske folkeskole, i det omfang den lever op til sin formålsparagraf, danner eleverne til demokrati. Formålsparagraffen siger jo klart, at skolens dagligdag skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, så skolen må få karakteren 13 - eller 12 med stjerne - for at lykkes med at uddanne den næste generation af demokrater. Men hvis man tager formålsparagraffen for pålydende, så uddanner den i højere grad verdensborgere end pligtopfyldende patrioter. Det kommer til at blive udfordret i den kommende tid. I form af kampen mellem at skulle gøre sin pligt, fordi statens får en til at makke ret, eller kun gøre sin pligt, hvis man får motiveret lysten til det frem,” siger han.
DPU-leder: Politisk pres for åndelig oprustning kan påvirke lærerrollen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.