”Send dem med det samme.”
Sådan lyder reaktionen fra Stine Terjesen, der er skoleleder på Vibeskolen i Nyborg Kommune, på, at regeringen foreslår at afsætte 900 millioner til folkeskolerne på næste års finanslov.
Stine Terjesen er en af de skoleledere, der kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen i en kommune, hvor der er blevet skåret på skoleområdet de senere år.
Hun byder derfor enhver økonomisk håndsrækning velkommen.
Hvor mange penge en skole som Vibeskolen kan se frem til at få, er det for tidligt at sige. Regeringen lægger i sit forslag op til at dele millionerne op i tre puljer. 200 millioner er øremærket til de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligt i dansk og matematik, og endnu 200 millioner er en økonomisk håndsrækning til små lukningstruede landsbyskoler.
Hvis man fordeler de resterende 500 millioner ligeligt på de øvrige folkeskoler, vil et forsigtigt overslag lyde på 750.000 per skole næste år.
Men hvad kan man egentlig bruge den slags penge på, hvis man er skoleleder? Det spørger vi Stine Terjesen om.
”750.000 kroner svarer cirka til et årsværk for en lærer,” vurderer skolelederen.
Så et oplagt bud er, at man kan få én ekstra lærer, som kan omsættes til flere to-lærertimer eller lidt mere forberedelsestid til lærerkollegiet.
Beløbet kan også dække udgifterne til skolemøbler i 10 klasser, altså helt almindelige borde og stole, anslår hun.
”Man kunne også vælge at give fem klasselokaler en 'lækker indretning' med stillekupéer, bløde møbler og den slags i stedet,” remser skolelederen op.
Hvis man ikke skal ombygge, kan pengene også strække til at redesigne et faglokale, og med lidt god vilje ville 750.000 kroner også kunne dække udgifterne til en opgradering af skolens udeområder med nye gynger, klatrestativer og en multibane (en lille fodboldbane, red.), vurderer hun.
Jeg siger altid tak for pengene, men med det beløb ændrer det ikke noget i vores hverdag
Stine Terjesen Skoleleder
Vibeskolen er fordelt på to matrikler. En afdeling med 400 elever fordelt på 10. klassetrin og en anden med knap 90 elever fra 0.–6. klasse. Årgangene her er små, så skolen har aldersintegrerede klasser.
Her ville Stine Terjesen bruge pengene på at ansætte ”en megadygtig specialpædagog i skoledelen,” fortæller hun.
Ville sænke lærernes undervisningstid
Hvad ville du bruge pengene på, hvis du fik 750.000 i morgen?
”Jeg ville nok sænke lærernes undervisningstid med en lektion om ugen og øremærke timerne til fagligt fælles samarbejde,” siger Stine Terjesen.
På Vibeskolen har faglærerne allerede en klokketime om ugen til sammen at planlægge undervisningen, men de kunne sagtens bruge en time mere, mener skolelederen.
”Det ville kort fortalt give lærerne mere sammenhængende tid til at forberede god didaktiske undervisning, evaluere undervisningen med kollegaerne og ganske enkelt levere den gode kerneydelse, de brænder for,” siger hun.
I dag kan det være svært at finde tid til forberedelsen, fordi mange lærere blandt andet bruger meget tid på socialsager, netværksmøder og underretninger, når de ikke står i klasselokalet, forklarer hun.
Det ville give mere nærhed og nærvær til børnene, mere faglig sparring imellem lærerne, og de ville kunne stå sammen i opgaven og kunne følge ting til dørs på en måde, de ikke kan, som det er nu
Stine Terjesen Skoleleder
Men når alt det er sagt, så ”forslår pengene som en skrædder i helvede,” som Stine Terjesen udtrykker det.
”Jeg siger altid tak for pengene, men med det beløb ændrer det ikke noget i vores hverdag,” siger skolelederen.
”Man kan jo ikke tillade sig at være skuffet”
Stine Terjesen fulgte ellers nøje med, da partier fra begge fløje under den seneste valgkamp stod i kø for at uddele milliarder til skoleområdet.
Men de løfter ligger temmelig langt fra det aktuelle finanslovsudspil, konstaterer hun.
”Man kan jo ikke tillade sig at være skuffet, men jeg forventede nok, at de ville sætte væsentlig mere af, end de har gjort. De ved jo nok godt, at et årsværk på ingen måde ændrer de problemer, vi står med,” siger skolelederen.
Hvor mange penge, ville der skulle til, før det for alvor ville kunne mærkes på din skole?
”Hvis jeg kunne ansætte 6-7 årsværk, det ville koste knap fire millioner, så ville jeg kunne jeg dække 60-70 procent af timerne med tre voksne til to klasser. Altså både lærere og pædagoger. Det ville gøre en forskel. Det ville give mere nærhed og nærvær til børnene, mere faglig sparring imellem lærerne, og de ville kunne stå sammen i opgaven og kunne følge ting til dørs på en måde, de ikke kan, som det er nu,” svarer Stine Terjesen.
Skeptisk over for ekstra penge til små skoler
Selvom en del af hendes skole i princippet kan kategoriseres som ”en lille landsbyskole”, er skolelederen skeptisk overfor, at en så stor en del af midlerne skal øremærkes til små skoler.
”Hvis vi ikke vil investere mere massivt i skolerne, må vi også være ærlige om, at bevarelsen af de små skoler har en betydning for den samlede kapacitet for skoler rundt om i landet,” siger hun.
For prisen for at drive små skoler er uforholdsmæssig høj, fordi omkostningen per elev er højere end på de store skoler, forklarer hun.
”Jeg ville sagtens kunne leve med, at vi bruger penge på at bevare skoler med 40-50 elever, hvis der var blevet investeret milliarder. Men nu betyder det jo højst sandsynligt, at andre større skoler ikke får en tiltrængt investering,” siger skolelederen.
Skoleleder: Så langt rækker regeringens skolepenge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.