Hvert år er der omkring 1.000 elever, som ikke får et afgangsbevis, fordi de ikke har været til afgangsprøve i madkundskab, musik, billedkunst eller håndværk og design, viser tal Børne- og Undervisningsministeriet har skaffet til Folkeskolen.
Det kan lyde af mange, men det overrasker ikke viceskoleleder Rune Møller Bové. For på Skelgårdsskolen, som er en stor folkeskole i Tårnby på Amager, har de hvert år komplekse forløb med elever, der skal have ekstra hjælp eller særlige indsatser for at komme igennem prøven.
"Jeg har endnu ikke oplevet nogen, som vi ikke har fået igennem. Men jeg skal være ærlig at sige, at vi bruger meget tid og energi på det. Lærerne gør en kæmpe indsats, og man skal ikke begynde at tælle ledelses- og administrationstimer," siger Rune Møller Bové.
Efter de første år med prøver, hvor det virkelig trak mange lærertimer, har ledelsen i samråd med lærerne sat en særlig pulje af på 40 timer til de seks lærere, der har elever til prøver i de praktisk-musiske valgfag.
Jeg synes, det her er vigtigt, og det giver mening, og så tæller jeg ikke timer
Ingrid Bianco Elimar Petersen Håndværk og designlærer
Den er til forberedelse og afvikling af prøverne, men også til de mange små eller store ekstraopgaver, der kommer, når eleverne ikke går direkte igennem.
"Vi finder løsninger, for det er jo sådan, vi lærere er"
Og den er i den grad nødvendig, fortæller håndværk og designlærer Ingrid Bianco Elimar Petersen og billedkunstlærer Henriette Hansen.
De er begge erfarne lærere, så de har ikke problemer med selve prøven, men de kan begge fortælle om elever, som de har måtte lave mange særaftaler med for at hjælpe dem igennem.
"Vi finder løsninger, for det er jo sådan, vi lærere er. Jeg ved godt, at det kan lyde som ris til egen røv, fordi det så altid kan lade sig gøre. Men det er jo unge mennesker, vi har med at gøre. Og man vil gå langt for, at de får en god oplevelse og kommer igennem. Også så de ikke ender uden et afgangsbevis," siger Ingrid Bianco Petersen.
Henriette Hansen understreger også, at man jo har kendt eleverne længe, så man kan gøre meget i forberedelsen.
"Det handler ofte om nogle skrøbelige unge, og selv om jeg oplever, at de ofte virkelig godt kan lide faget og føler, de har et frirum og et sted at fordybe sig, så kan prøven virke svær og skræmmende, hvis man ikke får afmystificeret den. Jeg vil gå langt for at give dem den oplevelse og selvtillid, der kommer ud af at gennemføre deres første prøve."
5 hovedårsager
Men hvad er det så, der gør, at nogle elever har svært ved at komme igennem deres første afgangsprøve?
Det handler ikke om de praktisk-musiske prøvers form, mener leder og lærere, De er enige om, at de fire prøver netop giver eleverne en god start på at gå til prøver, fordi der er tid til fordybelse i et emne, de selv har indflydelse på.
Årsagerne er i høj grad individuelle, og det er forskelligt fra elev til elev, hvad udfordringen skyldes, og hvad der skal til for at hjælpe dem.
Man skal erkende, at det er resursetunge afgangsprøver, og mit arbejde bliver ikke nemmere af dem, men det er sådan en fed oplevelse, eleverne får, når de kommer igennem
Rune Møller Bové Viceskoleleder
De beskriver fem hovedårsager:
Der er elever, hvis forældre ikke er opmærksomme på prøvetidspunkterne, så de booker ferie eller fridage.
"Her kan man gøre meget som lærer ved at informere forældrene tidligt og gøre det tydeligt, at det er en prøve, der skal med, og som tæller på deres afgangsbevis. Og også forklare prøvens form og give datoerne tidligt," siger Ingrid Bianco Petersen.
Hun har oplevet flere elever på udlandsrejser, og én der ikke nåede hjem pga. et forsinket fly, og en, hvor de rykkede datoerne for både del A og B for hans skyld, og så blev han syg til del C.
Elever, der bliver syge på en af prøvedagene er også en klassiker. Her kan de på Skelgårdsskolen som regel bytte rundt og finde en løsning, men fordi de praktiske prøver foregår over flere dage og oftest foregår i grupper, er de også mere sårbare over for sygdom.
Værre er det med elever, der skifter skole midt i 8. klasse. Det vil være et problem på de fleste skoler, fordi alle skoler ikke udbyder alle fire valgfag, og fordi nogle skoler kører med sommerprøver og andre, som Skelgårdsskolen, kører med vinterprøver.
"Lige nu har vi en helt tosset sag med en elever, der startede hos os i december, hvor valgholdet hos os var næsten færdig med eksamen. Dér spurgte jeg i ministeriet, men det er os som modtagende skole, der har pligt til at tilbyde hende undervisning og prøve. Det giver virkelig meget ekstra arbejde," fortæller Rune Mølle Bové.
Det er endt med, at eleven får individuel undervisning samtidig med Ingrid Biancos 7.-klassehold og får sin helt egen prøve til sommer. Det betyder både ekstra arbejde for lærer, leder, ekstra censor og bookning af faglokale, som næsten altid er booket på skemaet.
Endelig er der elever som enten er ramt af skolevægring eller ikke dukker op til timer eller prøver.
"Børn har jo krav på undervisning, men det kan være meget svært som skole at stille undervisningen til rådighed, når de ikke er i stand til at modtage den. Og der er de her prøver igen mere sårbare, for misser du tre måneders dansk, går det nok, men misser du tre måneders valgfag her, hvor vi har al undervisning samlet på ét år, så er det svært," siger Rune Møller Bové.
De oplever elever, som har svært ved at være i faglokalerne, men de oplever også en del elever, som omvendt ikke kan være i de øvrige timer, men kun vil komme i deres praktisk-musiske valgfag.
Men her er det så prøven, der gør det svært, fordi der er nogle meget specifikke krav.
"Vi gør mange forskellige ting for at hjælpe dem. Jeg har en kollega, som har været hjemme og hente eleven. Vi har støtte på nogle, som ringer dem op om morgenen og er der hele prøven igennem. Jeg har også nogle, der får lov at starte prøven en halv time før for at få ro, og så kan de tage 3 gange 10 minutters pause undervejs med stilhed," fortæller Ingrid Bianco Petersen.
Det er arbejdet værd
Det kan virke som meget arbejde for at få enkelte elever gennem en prøve i et praktisk-musisk fag, men viceleder og lærere er enige om, at det er indsatsen værd.
"Jeg synes, det her er vigtigt, og det giver mening, og så tæller jeg ikke timer. Det er en rigtigt fed prøveform, så hvis vi kan hjælpe dem igennem her, så kan vi også tage noget af det eksamenspres, de kan opleve senere, af", siger Ingrid Bianco Petersen.
Rune Møller Bové oplever, at de får fanget de sårbare elever tidligere, og det i sig selv er godt.
"Jeg er en kæmpe fan af de praktisk-musiske fag, og selv om jeg ikke er fan er prøver, så er det her virkelig nogle gode nogle af slagsen, fordi de er tænkt lidt ud af boksen, og det klæder vores folkeskole."
"Man skal erkende, at det er resursetunge afgangsprøver, og mit arbejde bliver ikke nemmere af dem, men det er sådan en fed oplevelse, eleverne får, når de kommer igennem de her prøver. Det synes jeg er vigtigere at se på i sidste ende."
Og netop den oplevelse er også det, der for Henriette Hansen gør det ekstra arbejde værd.
"Det giver dem så meget selvtillid, når det lykkes dem at komme igennem den første prøve. Og som lærer er det fantastisk at se, når de ender med at gå glade ud fra prøven og er stolte af, at de har gjort det megagodt på trods af alle forhindringerne."
Her står de på hovedet for at sikre eleverne en praktisk-musisk prøve på beviset
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.