Skoleledelsen afgør, om pædagogisk forskning når klasseværelset

"Ledelsen skal sikre, at processen kører ved at være synlig og holde styr på implementeringen blandt andet ved at opstille klare mål og milepæle," siger Camilla Brørup Dyssegaard, der er leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, der kortlægger hvilke strategier og hvilken praksis, der har betydning for anvendelse og implementering af forskning i skolen.

Reform-forskning: Skolelederne har mindre frihed til at lede

Professor ved DPU, Aarhus Universitet, Niels Egelund, er medforfatter til rapporten, og han fastslår at forskningsbaseret viden skal forstås bredt:

"Det kan være alt fra et didaktisk redskab, f.eks. Synlig læring, til en organisatorisk omstrukturering som skolereformen. Eller det kan være et trivselsprojekt. Så længe der er tale om en forandringsproces, der har rod i forskningen".

Medejerskab til lærere og pædagoger

Ifølge forskerne er det ledelsens opgave at udvise interesse og forståelse for, hvad forandringen betyder for den enkelte lærer eller pædagog, og om nødvendigt tilføre resursepersoner, for eksempel en anden og mere erfaren lærer eller en pædagogisk konsulent, der kan give faglig støtte og sparing.

Rapport: Svært at koble forskning med undervisning på læreruddannelsen

"Sidemandsoplæring i form af kollegial sparring og feedback fungerer godt. Lærere kan f.eks. vælge at videofilme deres undervisning eller deres håndtering af en udfordret elev og så tale om det i lærerteamet. En sådan vidensdeling har vist sig at være effektivt i forhold til kompetenceudvikling," siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Det betyder også, at ledelsen skal være indstillet på, at det ikke altid kun går fremad med et givent projekt, men at stilstand og tilbageslag er en naturlig og forventelig del af processen.

Forskerne understreger desuden, at koncepter som 'Synlig læring og 'LP-modellen ikke skal trækkes ned over hovedet på lærere og pædagoger i skolen. De skal have ejerskab, og det sker bedst ved at give dem medindflydelse, siger Niels Egelund:

"Det er vigtigt, at man bygger oven på den viden og de udviklingsprocesser, som skolen og personalet allerede har været igennem, frem for at introducere nye koncepter hvert halve år. Det skal give mening for de lærere og pædagoger, der står i det til hverdag. Derfor er det væsentligt, at skolelederen i implementeringsfasen lytter til sine medarbejdere og justerer ind i forhold til de aktuelle udfordringer, skolen og de enkelte lærere står overfor".