Han savner sine gamle venner i Canada. Vincent var kun fire år, da han flyttede fra Peru til Quebec, og dengang tog det ham kun fire måneder at lære fransk. I dag er han 17, har boet to år i Herlev og taler flydende spansk, fransk og engelsk. Men kun dansk, hvis han er tvunget.
Lærerstuderende Frida Nørkjær har en detaljeret spørgeguide klar til at interviewe den unge mand, men hun lader det meste af den være, for det viser sig hurtigt, at hun kommer længere med at spørge dybt end med at spørge meget.
Målet med interviewet er i sidste ende at gøre Lindehøjskolens lærere klogere på de nyankomne elevers oplevelser, så lærerne sammen med DSA-vejleder Maria Neumann kan udvikle en sprogstrategi for skolen. Dér kan det være interessant at høre Vincents beskrivelse af, hvordan det var at starte direkte i en dansk 7.-klasse uden at forstå et ord af, hvad der foregik. For da han begyndte på Lindehøjskolen, var der ingen modtageklasse.
Ville han hellere være startet i modtageklasse? Det har han blandede holdninger til. Men da han får mulighed for at pege på én ting, han gerne ville fjerne fra tiden i den danske skole, kommer svaret prompte:
”Dansk! Ikke bare faget, men hele sproget. Det ville være godt, hvis dansk slet ikke fandtes.”
Han fortæller dog også, at han har gode venner i den danske klasse, at han frygter eksamen om nogle måneder, ikke for det faglige, men fordi den foregår på dansk. Og at engelsk er hans yndlingsfag.
“Der rækker jeg altid hånden op. Jeg forstår alt, hvad der bliver sagt. Der er jeg selvsikker,” siger han med et af de store smil, som ellers er forbeholdt vennerne.
Det er svært at interviewe de nyankomne elever, synes Frida Nørkjær. Men også virkelig interessant, og en god chance for at prøve noget af alt det af, som hun har lært på de seneste knap 1½ års undervisning i faget dansk som andetsprog (DSA) på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
De følelser deler hun med sine medstuderende, viser det sig, da de mødes i skolens gymnastiksal. Nogle har oplevet elever, som talte godt dansk efter kort tid i modtageklassen og er begejstrede. Andre har mødt elever, der som Vincent har blandede følelser for den danske skole.
Elevernes stemme er vigtig
Men lad os lige spole lidt baglæns. For hvorfor befinder 20 lærerstuderende sig på en folkeskole i Herlev denne regnvåde tirsdag formiddag? Årsagen er, at deres underviser Kirsten Kolstrup i sit netværk for DSA-undervisere i januar hørte fra DSA-vejleder på Lindehøjskolen Maria Neumann, at hun og hendes kolleger skulle udvikle en sprogstrategi. Det gav hende ideen til, at de studerende kunne interviewe eleverne og komme med forslag til strategien.
”Alt for ofte er elevperspektivet fraværende, så jeg vil rigtigt gerne have det med her”, fortæller Maria Neumann, som har arbejdet med DSA og sprogudviklende undervisning som konsulent på en række andre skoler, før hun blev ansat som på Lindehøjskolen, da de for et år siden fik modtageklasser.
Lektor Kirsten Kolstrup tog imod invitation, så snart hun kunne få det passet ind i de studerendes skemaer. For at udvikle deres forståelse af, hvordan de kan undersøge lærerfaglige problemstillinger, har hun sat hele projektet op, som om de lærerstuderende var en del af et forskningsprojekt. De studerende har forberedt sig ved at læse rapporter og forskning på området, de er blevet undervist i interviewteknik, og de har reflekteret over, hvad de skal have ud af interviewene og hvordan.
”Forløbet er bygget op, så det spejler den sprogudviklende undervisning, som de studerende kender fra DSA-faget. Vi startede altså i de studerendes forforståelser af, hvordan vi kan undersøge ‘nyankomne elevers udslusning til almenklasser’ – som var den udfordring, Maria bad os om hjælp til at løse,” forklarer Kirsten Kolstrup.
Hver skole sin sprogstrategi
Dagen begyndte hos Maria Neumann, som samlede de studerende i en rundkreds i skolens gymnastiksal for at fortælle dem om skolens arbejde med at forberede nyankomne elever til at indgå i undervisningen i de almene klasser. Herlev Kommune har i en længere årrække ikke haft modtageklasser, så nyankomne elever begyndte direkte i almenklasserne. Nogle har i en periode gået syv timer om ugen i en såkaldt ‘verdensklasse’, hvor de fik dansk som andetsprog basis ved siden af den almindelige undervisning. Andre har ingen DSA-timer haft.
Men Herlev Kommune ønskede at opprioritere området, så det seneste år har Maria Neumann sammen med sit team startet to modtageklasser – M2 for 4.-6. klasse og M3 for 7.-9. klasse.
”Vi har haft 47 elever igennem på den tid. For nogle begynder vi gradvist at udsluse efter tre til seks måneder til almenklasserne. Der er meget samarbejde med kolleger i almenklasserne og med forældre, fordi så mange elever skal ind og ud af klasserne, og der er også en del, der stopper efter måske et år, fordi familien rejser ud af landet igen.”
“Samtidig har vi en del arbejde med at undervise de elever, som har siddet to-tre år i almenklasser uden at forstå ret meget,” fortæller hun og refererer en dreng, som har fortalt om sine første tid i en almindelig dansk klasse: ”I just sat there and waited for it to end.”
Hun viser de lærerstuderende to eksempler på sprogstrategier, som hun har udviklet sammen med lærere på andre skoler. Strategierne udvikles sammen med hver skoles medarbejdere, ofte i forbindelse med kompetenceudvikling. Hver skole sin sprogstrategi og den må ikke bare komme ovenfra – for eksempel fra ledelsen eller et udvalg – og ende i en skuffe eller på en hjemmeside. Den skal være aktiv og levende i lærernes arbejde i alle timer, og det kræver at alle – lærere, pædagoger og elever – bliver hørt, fortæller hun.
De andre går i Netto
Eleverne er nervøse for at skulle interviewes. Det er tydeligt, da de bliver hentet i deres klasser. Og de studerende er også lidt nervøse. Liv Winther tager den følelse alvorligt med det samme, da hun møder Anastasiia på 15 år, og allerede der får hun lettet stemningen for den alvorlige pige.
Liv har gjort sit forarbejde, og hun har både et ‘barometer’, pigen kan svare på, mulighed for at tale engelsk eller bruge Google Translate fra ukrainsk, citater på dansk og engelsk, Anastasiia kan forholde sig til og en spørgeguide at tage udgangspunkt i.
Alligevel er det svært at få mange ord ud af Anastasiia, som tydeligt helst ikke vil sige noget, hvis hun ikke er helt sikker på, at det er det rigtige svar, og at hun kan udtrykke det på korrekt dansk.
Hun har boet i tre et halvt år i Danmark, hvor hun har gået i ukrainsk skole sen eftermiddag og i dansk skole om dagen. Først i en almenklasse på en anden skole, så i modtageklassen her, og nu er hun helt udsluset til 9.c. Hendes yndlingsfag er dansk, for det er nemmere end de andre fag, og hun fortæller, at hun har det godt i sin nye klasse. De andre elever er fine, og at lærerne er søde til at hjælpe hende med at forstå det danske.
Da Liv siger, at yndlingstid også kan være frikvarterer, ser Anastasiia ned i bordet lidt, møder så Livs varme blik og siger:
”Det bedste er pauserne. Så går jeg tilbage i modtageklassen. Vi spiller Uno, snakker og har det hyggeligt”.
Klokken ringer interviewet og lektionen ud. Anastasiias klassekammerater i 9.c går i Netto. Selv går hun til modtageklassen, hvor bedsteveninden venter.
Skole vil høre nyankomne elevers oplevelser med undervisningen: De er ikke altid positive
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.