Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skole forventer, at eleverne har bærbar pc – nu går Ombudsmanden ind i sagen

Nørreskov-Skolen i Sønderborg har i et brev til forældrene skrevet, at det forventes, at eleverne selv medbringer en bærbar pc. Det har medført en klage, som Folketingets Ombudsmand nu er gået ind i.

Foto: Jasper Carlberg
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
4 kommentarer
8. marts 2018, kl. 15:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

I juli 2017 sendte Nørreskov-Skolen i Sønderborg et brev til forældrene i 3. klasse med ordlyden, at det "forventes", at eleverne fremadrettet medbringer egen bærbar pc.

“Elever og lærere på 3. årgang arbejder dagligt med it iundervisningen og derfor udruller vi nu Bring Your Own Device(BYOD) til 3. årgang, som dermed bliver digital.

Eleverne vil dermed ikke længere kunne låne en PC på skolen fratime til time.

Skolens bestyrelse har vedtaget, at vi tager næste skridt medBYOD og er startet med udskolingen. Derudover udrulles de enkelteårgange, efterhånden som vores kapacitet er klar til dette.

Det forventes dermed, at eleverne fremover selv har deresit-udstyr med i form af en bærbar PC.

Det er muligt at leje et skab på skolen med stikkontakt, hvorudstyret kan opbevares, hvis dette ønskes.

Såfremt man som forældre, i helt særlige tilfælde, ikke harmulighed for at stille en PC til rådighed for sit barn, kanforældrene ansøge skolens ledelse om at få stillet en låne-PC tilrådighed.

Med venlig hilsen, Sønderborg Kommune”.

Kilde: Ombudsmanden

Ifølge folkeskoleloven påhviler alle udgifter til undervisningen kommunerne. Skolerne må gerne opfordre til, at man medbringer eget it-udstyr men ikke kræve det. Det har tidligere undervisningsminister Christine Antorini slået fast i et svar til tidligere skoleordfører for De Konservative Lene Espersen.

I samme ombæring slog hun fast, at det er kommunalbestyrelsens og den enkelte skoleleders ansvar, "at det klart og tydeligt kommunikeres til forældrene, at det ikke er et krav, at eleverne medbringer egen computer".

Antorini: Ulovligt at kræve at elever medbringer eget it-udstyr

Nørreskov-Skolen skriver i brevet til forældrene, som er underskrevet Sønderborg Kommune, at hvis man "i helt særlige tilfælde" ikke kan stille en pc til rådighed for sit barn, så kan man ansøge skolen om at låne en, men der gives altså ingen garanti.

Derfor er Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen nu gået ind i sagen efter at have modtaget en klage over skolens praksis. I første omgang har ombudsmanden bedt skolen, kommunen og Undervisningsministeret om en redegørelse i sagen.

Ombudsmanden kan ikke ændre en afgørelse, men han kan udtale kritik af kommunen og i yderste konsekvens bede kommunen om at behandle sagen igen.

I 2012 sendte KL et brev til alle borgmestre om, at digitaliseringen af folkeskolen, efter aftale med den daværende regering, bygger på den forståelse, at hovedparten af eleverne selv medbringer deres egne digitale enheder, men at kommunerne stiller den digitale enhed til rådighed for de elever, som ikke medbringer deres egen.

To år senere gjorde daværende undervisningsminister Christine Antorini i et hyrdebrev til kommunerne klart, at man kun må opfordre til, at eleverne medbringer eget it-udstyr.

På et samråd i marts 2017 slog nuværende undervisningsminister Merete Riisager fast, at hun ikke vil iværksætte en undersøgelse af, om forældre bliver presset til at give deres børn it-udstyr med i skole, efter en undersøgelse fra Skole og Forældre viste, at otte procent af forældrene føler sig mere end opfordret til det.

Merete Riisager vil ikke undersøge, om elever presses til at medbringe eget it-udstyr

Hun afviste samtidig at genudsende hyrdebrevet fra 2012 men lovede at tage en dialog med KL om problematikken.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra skoleleder på Nørreskov-Skolen Carina Bielefeldt eller skolechef i Sønderborg Kommune Erling Andersen.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skole forventer, at eleverne har bærbar pc – nu går Ombudsmanden ind i sagen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS