Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Skolepolitik

Sidste år talte statsministeren om behovet for mere respekt til lærerne – i år blev de ikke nævnt

For et år siden havde lærerne og folkeskolen en stor plads i Mette Frederiksens åbning af folketingsåret. I år handlede det om, at eleverne skal have nye muligheder efter folkeskolen.

Mette Frederiksen åbnede i dag en ny politisk sæson.

Foto: Screendump fra Tv fra Folketinget
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
2 kommentarer
1. oktober 2024, kl. 13:30
2 kommentarer

Der blev ikke plads til folkeskolen, da det nye folketingsår officielt blev åbnet med den traditionsrige åbningstale fra statsministeren.

For et år siden fyldte folkeskolen meget. Her annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S), at langt hovedparten af de Fælles mål skulle skrottes, og at der er behov for, at lærerne får respekten og autoriteten tilbage.

”Lad os få endnu flere skoler, hvor der er en større respekt for, at der er nogen, der ved noget og kan noget. For læreren”, lød det blandt andet sidste år.

Konkret fortalte Mette Frederiksen blandt andet, at regeringen ville droppe ni ud af ti Fælles mål, og at det var "fristende" at afskaffe Aula for at give lærerne fred og autoritet. Ligesom statsministeren også syntes, at der er brug for mere praktiske afgangsprøver.

Mette Frederiksen afslørede samtidig, at regeringen ugen efter ville præsentere sit længe ventede folkeskoleudspil. Et udspil, der i foråret blev til den største skoleaftale siden folkeskolereformen fra 2013.

I dag løftede statsministeren sløret for, at regeringen næste uge præsenterer en ny, tredje gymnasievej. Nyheden kom ikke som den store overraskelse, fordi børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) allerede tidligere tirsdag havde fortalt, at regeringen vil erstatte hf med en ny erhvervs- og professionsrettet gymansieuddannelse, der skal hedde epx.

Den nye gymnasieuddannelse skal tage tre år og have et lavere karakterkrav end de andre gymnasieuddannelser. Den skal stå klar fra 2030, og regeringen vil afsætte to milliarder kroner om året til uddannelsen.

En tredje gymnasievej betyder, at de unge vil have tre veje at vælge imellem:

  • Et handelsgymnasium til dem, der vil lære om økonomi, sprog og iværksætteri.
  • Et alment gymnasium til dem, der kan og vil det boglige og teoretiske.
  • Og som noget helt nyt: Et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til dem, der har interesse i at blive faglært eller tage en professionsuddannelse.

Den nye tredje gymnasievej skal ifølge statsministeren placeres mange steder i landet, og det skal være med til at sikre, at flere har lyst til at bo i yderområderne.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sidste år talte statsministeren om behovet for mere respekt til lærerne – i år blev de ikke nævnt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS