Seksualundervisning er svært

Som lærerstuderende kan du snildt komme igennem din uddannelse uden at have stiftet bekendtskab med kurset "Sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab", som det frivillige kursus ofte hedder på landets læreruddannelser. Det har de to kandidater Stine Engel og Tora Houe skrevet speciale om. Der er i høj grad uoverensstemmelse mellem de forventninger, der er i Fælles Mål for faget og de kompetencer, som læreren reelt har med sig fra læreruddannelsen, påpeger de.

Deres undersøgelse fra syv af landets læreruddannelser viser, at omfanget af det frivillige kursus er på omkring 14 lektioner, men det udbydes kun på valgte årgange.

Holstebro-model for seksualundervisning breder sig

Enten man har taget kurset eller ej, så vil der være en forventning om, at man kan varetage faget som underviser i grundskolen. Derfor forstår de to kandidater fra RUC godt, at mange lærere søger hjælp til faget. Det gør de for eksempel hos sundhedsplejersker, sygeplejersker eller hos organisationer som Sex og Samfund eller Seksualisterne.

De to kandidater har i forbindelse med deres speciale overværet seksualundervisning på nogle af læreruddannelserne og hos Sex og Samfund.

Mange inviterer gæstelærere

Det er meget tilfældigt hvilken faggruppe, der varetager undervisningen, det faglige og didaktiske niveau kan være meget nødtørftigt, og lærerne finder faget vanskeligt at undervise i. Nogle går uden om faget, mens andre inviterer gæstelærere ind til at klare seksualundervisningen, så de ikke selv skal "stå til ansvar". Lærerne finder også emnet svært, fordi det udfordrer deres egne opfattelser, af hvad der er "rigtigt" og "forkert".

"Alle (interviewpersonerne i specialet) var de klar over, at når de beskæftigede sig med et felt som seksualitet, så kunne de hurtigt komme til at fremstille, hvad der var "rigtigt" og "det normale", taget deres magtposition som lærer i betragtning. Denne usikkerhed resulterer i en tvivl om, hvordan de overhovedet skal gribe faget an", skriver de to i specialet.

"I og med at lærerne ikke har en uddannelse i faget, er der større risiko for, at de tager deres egen holdning, til hvad der er rigtigt og forkert med. For eksempel er der ingen kontrol med om underviseren er homofob, og denne ville i så fald være i en position, hvor vedkommende kunne undervise ud fra det synspunkt", siger Tora Houe og Stine Engel.

Nødtørftige kompetencer

De to kandidater har i undersøgelsen spurgt nogle af de ansvarlige på læreruddannelserne, og heller ikke de mener, at kurset på 14 lektioner klæder lærerstuderende godt nok på til at kunne varetage undervisningen i grundskolen. En udtaler, at kurset kun giver de studerende "nødtørftige kompetencer" indenfor faget og en anden skriver, at de studerende "sørme da er på spanden", når de kommer ud og skal undervise i grundskolen.

Et af problemerne er, at læreruddannelserne selv skal finde midler til de frivillige kurser, men er forpligtet til at udbyde dem. Samtidig er der ingen faste retningslinjer for kurserne. Derfor nedprioriteres kurset ofte, konkluderer Stine Engel og Tora Houe.

Samtlige adspurgte i undersøgelsen svarer, at de finder faget svært at undervise i. Mange synes, det er grænseoverskridende at tale om seksualitet med børn og unge. Undersøgelsen viser også, at mange ikke mener, at børn er seksuelle væsner. Denne opfattelse er flere af de ansvarlige på læreruddannelserne også jævnligt stødt på i deres tidligere virke som undervisere i grundskolen eller fra elevernes forældre. En fortæller, at han husker forældre, der strittede imod seksualundervisning før 7. klasse.

Nedskrevet seksualplan skal forhindre overgreb mellem elever

Husk at ikke alle er heteroseksuelle

Det er svært at tale om seksualitet og sundhed med fremmede, men det er også en udfordring for klassens lærere at tale om mere "personlige" emner, da det kan være svært at forholde sig professionelt og distanceret til fagets emner, mener flere i undersøgelsen.

Projektanbefaling: Der bør være obligatorisk for specialskoler at lave en seksualpolitik

Specialet indeholder en diskussion om viden overfor formidling i forbindelse med hvem, der skal varetage seksualundervisningen. Skal det være en af klassens lærere eller en ekstern underviser? De to kandidater spørger, om det ikke er ligegyldigt, at en ekstern underviser har en masse viden, hvis vedkommende ikke formår at formidle den til eleverne?

En del vælger at dele eleverne efter køn i seksualundervisningen. Stine Engel og Tora Houe skriver, at normerne for køn påvirker undervisningen, fordi der er en bestemt forventning, om hvordan "rigtige" piger og "rigtige" drenge er. Der er også en opfattelse af, at "disse to køn er de eneste, der findes", som de to kandidater siger. De to køn ses som hinandens modsætninger, og derfor vælger mange at kønsopdele eleverne i undervisningen. De påpeger også i specialet, at der er en tendens til udelukkende at undervise i heteroseksualitet med en forventning om at alle elever i en klasse er heteroseksuelle. For eksempel handler al undervisning i prævention om heteroseksuelle.

Læs specialet via link til højre. Stine Engel og Tora Houe sendte en artikel til Folkeskolen, som redaktionen har bearbejdet.