Sådan skal 'hyrdebrevet' læses

Ansvaret er jeres, kommuner! Sådan var den kontante melding, da forligskredsen onsdag sendte et såkaldt hyrdebrev ud til kommunerne. Brevet opridser en række muligheder for at gøre elevernes skoledag kortere. Det store samtaleemne har været, om den understøttende undervisning skal kunne byttes ud med en ekstra lærer i de almindelige undervisningstimer. Og der er tilsyneladende gode muligheder for, at langt flere end de hidtidige 73 skoler kan få dispensation til at benytte ordningen.

Danske elever har verdensrekord i skoletimer

Skoleleder afgør 'det særlige behov'

Kommunalbestyrelsen kan lade det være op til de enkelte skoleledere at give dispensationer til at benytte ordningen. Skolelederen kan derfor egenhændigt tage beslutningen, men er dog forpligtet til at udarbejde en skriftlig ansøgning, så der ligger en skriftlig begrundelse for beslutningen. Vil man benytte muligheden for at konvertere den understøttende undervisning i flere klasser på samme skole, skal skolelederen udforme én ansøgning pr. klasse.

Som i reformteksten fremgår det af hyrdebrevet, at dispensationen til klasser på mellemtrin og udskoling kun kan gives til klasser med "helt særlige behov". Formuleringen har hidtil været den kløft, der har forhindret skoler i at benytte mulighed for at veksle den understøttende undervisning. Men den behover altså ikke stå i vejen for et ønske om tolærerordninger. For betydningen af formuleringen afgøres lokalt. Det forklarer chefjurist i Ministeriet for Børn, Ligestilling og Undervisning Liz Nymann Lausten.

"Formuleringen er ikke nærmere defineret. Den er rimelig bredt lagt op til fortolkning. Derfor må man lokalt lave en praksis for, hvornår det efter en konkret pædagogisk begrundelse vurderes at være gavnligt at konvertere undervisningen".

Hun medgiver, at der lokalt kan være skoleledere, der har en mere lempelig fortolkning af formuleringen end andre. Skolelederen kan et år ad gangen tildele dispensationer, men der er ikke noget loft på antallet af gange, at en dispensation kan forlænges, fortæller Liz Nymann Lausten.

Hun kan samtidig fortælle, at der ikke bliver ført et specifikt tilsyn med, hvad de enkelte kommuner eller skoleledere bruger som argumentation for at benytte ordningen. Men statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder loven, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører et kvalitetstilsyn med folkeskolerne. I den forbindelse vil anvendelsen af ordningen kunne komme under lup.

Ellen Trane: Kommunerne må tage ansvar

Skolerne skal gøre plads til konfirmationsforberedelsen

Konfirmationsforberedelsen bliver også nævnt i brevet. Her bliver det præciseret, at forberedelsen 'så vidt muligt' skal ligge inden for den almindelige skoletid.

"Skolerne skal give mulighed for, at man kan lægge konfirmationsforberedelsen inden kl. 16. Hvis præsterne ikke mener, de kan bruge det tidsrum, der stilles til rådighed, fx hvis de kun vil undervise om formiddagen, så kan de vælge at gøre det lørdag formiddag. Der er lagt op til, at man lokalt skal forhandle om for at finde en løsning, og kan man ikke det, er det kommunalbestyrelsen, der bestemmer", forklarer Liz Nymann Lausten.

Ingen grænser for længden af skoleåret

Også skoleårets længde bliver nævnt i brevet. De fleste skoler kører med et skoleår på 200 dage, men brevet gør opmærksom på, at der ikke fremgår bestemmelser for, hvor mange dage eleverne skal gå i skole på et år.

"Det eneste, der er regler om, er, hvornår sommerferien begynder og slutter. Elevernes sommerferie begynder sidste lørdag i juni, og sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag, som tidligst kan være d. 1. august", siger Liz Nymann Lausten.

Skolelederne: Få skoler vil droppe understøttende undervisning