Krop og trivsel hænger sammen. Det er Katrine Vraa Justenborg ikke i tvivl om, efter at hun har gjort hundredvis af observationer og ført snesevis af samtaler med elever i den danske folkeskole i forbindelse med sin ph.d.-afhandling ‘Vurdere(n)de elevkroppe’. Nu har hun brugt sine resultater til at skrive en bogen ‘Når kroppen taler – Børn og unges perspektiver på trivsel’, der skal gøre det lettere for blandt andre lærere at tage de svære snakke med unge om deres trivsel. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Marianne Sommer.
”Det er ikke fordi det hele handler om krop, men jeg kunne høre, når jeg snakkede med de unge, at de hele tiden er nervøse for at blive vurderet af andre, og at hele tiden bliver vurderet af sig selv” fortæller hun til Folkeskolen. ”Kroppen er hele tiden en del af det sociale spil, som handler om at være god nok, at være en del af de rigtige vennegrupper og klare sig godt fagligt”.
Justenborg fandt ud af, at de børn og unge, der havde det svært uden nødvendigvis at være i decideret mistrivsel, gik rigtig meget op i, hvordan de så ud. Hvorimod dem, der havde det rimelig godt, ikke tænkte særlig meget over, hvordan de så ud.
”Hvis man kæmper med nogle ting, så bliver kroppen et fokus, som de unge retter blikket hen og prøver at optimere og forbedre sig for på den måde at få adgang til nogle fællesskaber eller nogle fester eller noget andet”.
Mister jeg muskler, mens jeg sover?
Derfor er der brug for, at voksne tager de svære snakke med børn og unge om krop, sundhed, fællesskaber og forventninger til sig selv og andre. Ikke mindst fordi de unge har en tendens til at se meget sort/hvidt på emnerne.
”Fra et voksenperspektiv kan det se ud, som om tankegangen om kroppen er meget ’alt eller intet’. Jeg har et eksempel med en dreng, der siger, at han er bange for, at hans muskelmasse vil forsvinde i løbet af natten”, fortæller Justenborg.
”Der er sådan en bevidsthed om, at de hele tiden skal være opmærksomme på deres udseende, for ellers har det konsekvenser. Så det er ikke bare det, at det er sort/hvidt, det er også som om det på hele tiden ligger i baghovedet på dem”.
Tabuer
Men som lærer kan man udfordre den tankegang på en god måde, mener hun. Og hendes bog er fyldt med de såkaldte samtalestartere, som læreren kan bruge for at undgå, at eleverne skal tale med udgangspunkt i sig selv.
”Nogle af de her ting er så tabubelagte, at det kan være svært overhovedet at starte en samtale omkring det her”, fortæller hun.
”Jeg brugte selv eksempler og observationer, som jeg havde indsamlet til min ph.d. i fokusgruppeinterview med unge, som jeg egentlig havde lavet for at kvalificere min viden. Jeg fandt ud af, at det var virkelig rart for dem ikke at bruge sig selv hele tiden, fordi det kan være meget sårbart at sige, at man selv er utilfreds med noget ved sin krop. Når man kan tage afsæt i nogle andre unge, bliver man opmærksom på at vide at man ikke er alene i verden med de her tanker. Og man kan snakke om oplevelser, der ligner ens egne uden at skulle blotte sig selv”.
Lærere er forbilleder for de unge
Ud over samtalestartere, opfordrer Katrine Vraa Justenborg til, at lærerne bruger sig selv og deres egne oplevelser til at få gang i de svære snakke.
”Man skal ikke være bleg for nogle gange selv at vise vejen. Lærere er jo nogle gange forbilleder for nogle, de ikke vidste, de var forbilleder for. Når I taler om sociale medier, så fortæl om nogen af de erfaringer du selv har haft på sociale medier. Gode og dårlige. Det hører vi virkelig sjældent de voksne tale om, men det vil da være nærmest helt befriende at høre, at du har mødt noget ubehageligt indhold og ikke vidst, hvad du skulle gøre. Eller hvad det nu kan være”.
Det kan føles akavet at tage den slags snakke med sine elever, men man skal ikke regne med, at de tager dem med hinanden på eget initiativ, siger Justenborg.
”Jeg er blevet meget overrasket over, hvor lidt de unge taler med hinanden om nogle af de her svære emner. Jeg havde en forståelse af, at dagens unge var bedre til at tale om følelser. Men dels er det tabubelagt, dels er der det med, at det virkelig er svært at sige fra. Ingen vil være den, der ødelægger et fællesskab, heller ikke selv om fællesskabet består i for eksempel at gå i bestemte mærker eller følge en stram diæt, en youtuber har lavet”.
Så der er virkelig meget behov for en snak om, hvordan man siger fra på en god måde. Og der har voksne, herunder lærere, et kæmpe ansvar for at tale med de unge om, mener Katrine Vraa Justenborg. Hendes håb er, at de unges tankegang kan blive lidt mindre sort/hvid, ikke mindst, når det handler om krop og sundhed. Men også gerne på andre områder. Bogen præsenterer syv områder, som man kan dykke ned i.
Forskning skal ikke ende i et ekkokammer
Hun håber at hendes bog kan være med at gøre op med at forskning bliver lavet i et ekkokammer til andre forskere.
”Det, der har været pointen med den her bog, er at komme ud til praktikere og prøve at omsætte noget af den viden, jeg har udarbejdet til min ph.d., til nogen, der kan bruge det i praksis. Jeg er slet ikke i tvivl om, at når nogle af lærerne læser mine eksempler, så kan de komme op med 100 andre eksempler, der kan bruges som samtalestartere, men jeg tilbyder så teoretisk ramme omkring det”
Hun håber at læserne vil give respons, hvis de prøver hendes samtalestartere af.
”Jeg ville blive så glad for at blive kontaktet og få at vide, hvordan samtalestarterne har fungeret i praksis”.
Sådan kan lærere hjælpe elever med at tale om krop og trivsel – uden at det bliver privat
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.