Hvad er meningen? Lærere raser over 'urimelig' læseprøve

”Jeg har ikke nogen kollegaer, der kan se meningen med den måde, vi tester, hvor gode eleverne er til at læse.”

Sådan siger udskolingslærer Rasmus Schøler fra Rønbækskolen i Hinnerup ved Aarhus.

Hans elever og alle andre 9.-klasser var i maj oppe til læseprøven i dansk. En prøve, der ifølge læreren er så ulogisk og urimelig, at han forleden skrev et særdeles kritisk opslag på Facebook. Her langer han både ud efter prøvens sværhedsgrad og sætter spørgsmålstegn ved den måde, som karaktererne bliver udregnet.

I år skal eleverne på en halv time svare rigtigt på 28 ud af læseprøvens 50 spørgsmål for at få bestået-karakteren 2. Det er urimeligt svært, og sætter elever og lærere i en unødigt ubehagelig situation, mener Rasmus Schøler, der bliver bakket op af adskillige lærere i kommentarsporet.

”Det er mig, der skal forklare elever, som udmærket godt kan læse, at de har fået 00 og ikke har bestået læseprøven. Sådan en besked giver dem jo et negativt stempel, som de kommer til at gå med resten af livet,” siger Rasmus Schøler.

At læseprøven i dansk er nederlagenes holdeplads bliver understøttet af et dataudtræk fra Uddannelsesstatistik, som Folkeskolen har foretaget. Her fremgår det, at læseprøven er den prøve i 9. klasse, hvor flest elever får -3 eller 00.

Lærer: ”Hvad er det egentlig, læseprøven måler?”

Ligesom flere før ham slår Rasmus Schøler også ned på, at eleverne skal løse opgaverne på tid.

”Hvad er det egentlig, læseprøven måler? Måler den først og fremmest læseforståelse? Eller måler den også elevernes evne til at arbejde under betydeligt tidspres?” spørger han i sit Facebook-opslag.

På en halv time skal eleverne ikke bare forstå teksterne, de skal også skimme, punktlæse, nærlæse, skifte strategi og træffe hurtige valg undervejs, påpeger læreren.

”Jeg ved godt, at prøven er konstrueret sådan med vilje, og at læsehastighed er en del af læsekompetencen. Men når næsten halvdelen af spørgsmålene skal være rigtige, hvis eleven ikke skal dumpe, og når prøven samtidig er så stærkt tidsstyret, synes jeg, det er legitimt at diskutere, om bestågrænsen er sat det rigtige sted”, skriver læreren i sit opslag.

Hvorfor skal man have flere rigtige i år?

Rasmus Schøler har været lærer i udskolingen i 13 år og har haft elever til afgangsprøve flere gange. Men oplevelsen med året læseprøve gjorde så stort et indtryk, at han satte sig for at undersøge udregningsmodellen nærmere.

Ved hjælp af prøvebankens prøvevejledninger og omregningstabeller fra de seneste 16 år har han opgjort, hvor mange rigtige svar ud af 50, der skal til for at bestå prøven hvert enkelt år. Det varierer temmelig meget, konstaterer han, og rejser dermed spørgsmålet om, hvorfor der skal flere rigtige svar til at bestå læseprøven i år end fx sidste år.

Det korte svar er, at der ikke er en automatisk sammenhæng mellem antallet af rigtige besvarelser og en given karakter. Og det bliver også tydeligt, at den sammenhæng ikke findes, hvis man sammenholder Rasmus Schølers liste med andelen af elever, der ikke bestod læseprøven de givne år.

I skoleåret 2011/2012 skulle eleverne for eksempel have 24 rigtige svar for at for mindst 02 i læseprøven. Det mislykkedes for 2,8 procent. I 2023/2024 var beståkravet også 24 rigtige, men her var andelen af elever, der fik under 02 på 7,1 procent.

Styrelse: Forcensur skal sikre ens bedømmelser

Fagbladet Folkeskolen har spurgt Undervisningsministeriet, hvordan det kan være, at elever skal have skiftende antal korrekte svar for at bestå. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) peger på den såkaldte forcensur, der skal sikre, at man bedømmer elevernes læsefærdigheder ens fra år til år, selvom prøverne er forskellige med forskellige tekster og spørgsmål.

”Det (forcensur, red.) betyder, at et antal elever gennemfører en tidligere stillet prøve med kendt sværhedsgrad, inden de kort tid efter gennemfører den ordinære prøve til sommerterminen. Formålet med forcensuren er at skabe et retvisende grundlag for karaktergivning i prøver, hvor karakterer fastsættes via en omsætningstabel (dvs. hvor mange rigtige svar der udløser, hvilken karakter). Omsætningstabellerne kan derfor variere fra år til år. Dette er med til at sikre, at elevernes karakter alene afspejler deres faglige niveau og ikke er betinget af, hvilket opgavesæt de har aflagt,” lyder det mere tekniske svar fra styrelsen.

Folkeskolen har også spurgt, om ministeriet er enig med Rasmus Schøler og hans fagfæller i, at læseprøven er for svær. Svaret fra Stuk kan du læse her.

”Men det er mig, der skal fortælle en elev, at han pludselig ikke kan læse”

Rasmus Schøler fastholder dog sin kritik.

”Du kan sikkert finde nogle kloge hoveder, der kan fortælle dig, at matematikken bag giver mening. Men det er mig, der skal fortælle en elev, at han pludselig ikke kan læse, selvom han har klaret alle de tilgængelige prøver, vi har taget for at forberede os,” siger Rasmus Schøler og tilføjer,

”Vi forsøger alle sammen på at komme af med den perfekthedskultur, der plager mange elever. Men med denne her test lærer vi dem jo, at man kun må lave ganske få fejl, før det får konsekvenser,”, siger Rasmus Schøler, der får massiv opbakning fra kollegerne i kommentarsporet under sit facebookopslag.

”Hvad skal eleverne og jeg bruge det til?”

Sådan siger lærerne i kommentarsporet

Mange lærere har kommenteret på Rasmus Schølers facebookopslag. Her fortæller de både om "dræbt læselyst" og "urimelige krav".

"Fuldstændig enig. Hele dannelsesrejsen i faget dansk er totalt druknet i forsøget på at nå pensum og antal læste sider "

"Jeg var dansklærer i 20 år, og det har i den grad dræbt min undervisningslyst og elevernes læselyst at skulle teach-to-the-test som ikke giver mening."

"Læseprøven måler hastighed ikke en dyt andet og hvad skal eleverne og jeg bruge det til?"

"Vi har snakket om det samme. Det er fuldstændigt vanvittigt ! Jeg har elever, som har klaret prøven bedre end nogensinde før, og alligevel ikke bestået (de lider af dysleksi, så prøven er i forvejen svær, men satme ærgerligt når de slår personlige rekorder)."

"Super indlæg du har skrevet. Det gør noget også at se tallene sort på hvidt. Du bør sende dit indlæg videre ud til andre medier, hvor vi ikke kun sidder dansklærer og er enige i, at det er helt urimelige krav, der stilles for at bestå "

"Rigtigt godt indlæg Og jeg er meget enig - tænk hvis vores elever kunne bruge tid på at læse (!), fremfor at træne strategier til den tåbelige prøve!"

"Helt enig!  Forstår absolut ikke de vurderingskriterier.
Jeg afsætter dyrbar uv-tid og holddeler i støttetimer i 3 år til blot at træne prøven - i håb om at alle består "

"Jeg tror, de fleste voksne ville være forbavset over prøven, hvis de selv prøvede den"

Kilde: Kommentarer til Rasmus Schølers opslag på Facebook.

Rasmus Schøler er positiv over, at hans opslag har fået opbakning, og han håber på, at det kan sætte gang i en debat om testen på et højere plan.

Hvad håber du på, at der kan komme ud af det her opslag?

”Jeg vil helt vildt gerne høre tankerne bag læsetesten, og gerne på et andet niveau end det matematiske. For jeg kan ikke se hvad meningen skulle være?  Og hvis testen ikke giver mening, må man simpelthen gentænke den. Som det er nu fører det til teaching to the test og dræber elevernes læselyst. Det vil vi gerne væk fra.”

I december 2024 nedsatte tidligere undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en revision af folkeskolens prøver. Planen var, at ekspertgruppens forslag fremlægges denne sommer.

”Jeg synes ikke, at læseprøven er god. Vi har en ekspertgruppe, der sidder og kigger på folkeskolens prøver, og her vil jeg være særlig opmærksom på læseprøven,” har han udtalt til Folkeskolen.