Har du haft elever, der stammer? Måske ved du det ikke, for mange voksne kender ikke tegnene på stammen.
Børn i børnehaveklassen har meget forskellige sproglige forudsætninger. Nogle taler flydende og ivrigt, mens andre har forskellige grader af udtale- eller talevanskeligheder – eller 'drilletunge', som det også bliver kaldt. De har måske svært ved at udtale nogle ord, leder efter ordene eller snubler over dem.
Hos nogle børn skyldes problemer med talen, at de stammer. Det kan føre til både usikkerhed og misforståelser hos de voksne, der er omkring barnet – herunder børnehaveklasseledere og lærere, fortæller Julie Naets, der er herboende belgisk logopæd og landets eneste certificerede europæiske stammespecialist (CESS).
”Der er stor uvidenhed om stammen hos både forældre og fagprofessionelle. Mange ser det i de tidlige barneår som udtryk for nervøsitet, iver eller generthed og vælger at se tiden an. Men ny viden og praksis inden for stamme-terapi viser et andet og langt mere nuanceret billede,” fortæller hun.
Forskning viser, at omkring 1 ud af 20 børn stammer, før de starter i 1. klasse. Det behøver ikke være alvorligt, understreger Julie Naets. Hos fire ud af fem forsvinder stammen enten af sig selv i fem-seksårsalderen eller som følge af behandling.
Den sidste femtedel, svarende til én procent af befolkningen, fortsætter med at stamme, og her kan en tidlig indsats gøre en stor forskel på, hvordan det udvikler sig, og hvilken betydning det får for barnets liv, fortæller hun.
”Tidlig indsats gør det muligt at give børnene de bedste forudsætninger for at håndtere deres stammen og minimere følgerne på langt sigt,” siger hun og tilføjer, at børnehaveklasseledere derfor spiller en central rolle.
Et roligt kommunikationsmiljø
Uanset om der er brug for, at barnet kommer i egentlig behandling hos en specialist eller ej, er det en rigtig god idé at observere barnets tale og trivsel og sætte ind med små støttende greb både hjemme og i skolen.
”Der er mange ting, børnehaveklasselederen kan gøre. Først og fremmest handler det om at skabe et roligt ’kommunikationsmiljø’. Det er er godt for alle børn – hvor alle lytter til hinanden, ingen bliver afbrudt, og ingen afslutter andres sætninger, selv om det tager lidt tid,” siger Julie Naets og tilføjer, at det også er en god idé at være positiv, når barnet, der stammer, har sagt noget.
”Du kan for eksempel sige ’Jeg er glad for, at du fortalte mig det.’ Fokus er på at hjælpe barnet til at føle sig trygt, kompetent og accepteret i sin kommunikation, så det frit kan tale med alle, på den måde, det har lyst til. Og samtidig hjælpe med at begrænse alle de ekstra ting, der ofte følger med det at stamme,” siger Julie Naets og forklarer:
”Nogle børn begynder at bekæmpe deres stammen ved at spænde fysisk i ansigtet, stemmen og i resten af kroppen. Og nogle forsøger at undgå det ved at ændre ord og sætninger eller ved at tale mindre.”
Pas på med velmenende bemærkninger
Julie Naets forklarer, at stammen er lidt som et isbjerg. Toppen er det, der kommer ud af munden, men nedenunder er der en masse faktorer, der er bestemmende for, hvilken betydning stammen får på længere sigt.
”Når et lille barn begynder at stamme, er der måske bare tale om nogle gentagelser i talestrømmen eller en enkelt lyd, der bliver forlænget, eller barnet sidder måske fast i et ord. Det er toppen af isbjerget, og det er ikke altid, at det generer barnet særlig meget. Det er måske først, når omgivelserne begynder at reagere, at det får konsekvenser,” siger Julie Naets.
Hvis du siger, ’tag en dyb indånding’, så tænker barnet: ’Det sagde du ikke til min ven, og han taler lige så hurtigt som mig’
Julie Naets Stamme-specialist
Det siger næsten sig selv, at hvis nogen for eksempel driller eller griner ad barnet, kan det føre til, at det begynder at udvikle negative følelser, tanker og holdninger om sig selv og det at stamme. Men selv små, velmenende bemærkninger kan også have betydning, fastslår hun.
”Det kan være forældre, der måske er bekymrede, eller en børnehaveklasseleder eller lærer, der siger, ’prøv at tale lidt langsommere’ eller ’tag en dyb indånding’ eller ’tænk, før du taler’. Selv om det er sagt i den bedste mening, kan den slags bemærkninger have den modsatte effekt af det ønskede,” siger Julie Naets og uddyber:
”Det sender et signal om, at barnet selv vælger at stamme, men at stamme er fuldstændig ufrivilligt. Det er noget, der sker i hjernen. Så jo mere barnet fokuserer på, at det skal holde op, jo værre bliver det. Hvis du siger, ’tag en dyb indånding’, så tænker barnet: ’Det sagde du ikke til min ven, og han taler lige så hurtigt som mig.’ Og så bliver barnet opmærksom på, at måden, det taler på, er uønsket. Det er tabu. Og det er sådan, de begynder at udvikle negative følelser.”
60 procent oplever mobning
Selv om man i dag ved, at stammen er en neurologisk, genetisk taleforstyrrelse, spiller både miljø og barnets personlighed også en rolle for prognosen.
”Et meget utålmodigt, følsomt eller perfektionistisk barn, der vokser op i en travl familie eller går i en klasse, hvor der er meget snak og støj, og tingene går hurtigt, eller der sker spændende ting følelsesmæssigt, vil stamme oftere,” siger Julie Naets og understreger igen, at stammen ikke er noget, der kan kureres.
”Det er en udbredt misforståelse, som kan skabe urealistiske forventninger både hos barnet og forældrene. Men i dag ved man, at jo længere, man venter med at handle, des større er risikoen for, at stammen får alvorlige konsekvenser for barnet senere i livet,” fortæller Julie Naets.
Hun nævner, at folk, der stammer, har øget risiko for at udvikle angst, få nedsat livskvalitet og negative holdninger til deres kommunikationsevner, hvilket forværres med alderen.
Og nyere undersøgelser viser, at mere end 60 procent af børn, der stammer, oplever mobning og at blive socialt afvist, fortæller hun og tilføjer samtidig, at stammen først bliver et handicap, når de negative følelser, tanker og begrænsninger får lov at fylde.
”Med den rette støtte – tidligt eller senere i skolealderen – kan børn, unge og voksne lære at leve godt med stammen.”
Har du elever, der stammer? Du kan gøre en forskel
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.