Målet har været fortolket, justeret, sat på pause og ændret. Men i skoleåret 2025/26 skulle den danske folkeskole endelig levere det, politikerne har kaldt ”fuld kompetencedækning”. Nemlig at det er en lærer uddannet i præcis det fag, der står på skemaet, som står ved katederet, i mindst 95 procent af elevernes skoletimer.
Men...
For det første måler ministeriet kun på planlagte timer. Altså hvilken lærer, der før skoleårets start havde fået tildelt engelsk i 2. klasse. Ikke hvem, der rent faktisk stod i 2. klasse og talte engelsk med eleverne. Det kan nemlig ganske ofte være vikarer, som ikke har linjefag eller overhovedet en læreruddannelse. Det har Rigsrevisionen i flere omgange påpeget.
Og så har et bredt flertal i Folketinget også besluttet, at det er okay, hvis skolerne hellere vil prioritere, at eleverne i de yngste klasser ikke møder så mange forskellige voksne i løbet af en uge, selvom det betyder, at det måske er 2. klasses dansklærer, der også underviser klassen i engelsk.
Og derfor omfatter kompetencedækningstallet - altså andel timer med linjefagsuddannede lærere - kun 4. til 10. klasse i 2025/26. De tidligere år er 1. til 3. klasse også med, og her har kompetencedækningen altid været lavere end i de store klasser.
Med de forbehold så er kompetencedækningen faktisk steget.
Helt friske tal fra Undervisningsministeriet siger, at 87,8 procent af undervisningstimerne i folkeskolen sidste år var planlagt med en lærer, der enten har linjefag eller af skolelederen er vurderet til at have kompetencer svarende til linjefag.
Det er 2,3 procentpoint mere end året før. Men altså også 7,2 procentpoint fra målet om 95 procent.
Dansk og matematik når målet - sådan da
Tidligere har det oftest været fysik/kemi, der havde den højeste kompetencedækning. Men i år er det faktisk skolens to største fag og de to fag, politikerne har allermest fokus på, nemlig dansk og matematik, der topper.
Dansk har længe ligget lige over de 95 procent, men nu er matematik også kommet med. Det er nu en ”rigtig” matematiklærer, der står for 95,9 procent af de planlagte matematiktimer. Altså fra 4. klasse og opefter.
For dykker man dybere i statistikken, viser det sig, at kompetencedækningen i matematik har været væsentligt lavere i de helt små klasser. Og om det stadig er tilfældet, siger de nye tal ikke noget om.
Kristendomskundskab og natur/teknologi har skrabet bunden gennem alle de år, Undervisningsministeriet har overvåget kompetencedækningen. Og det gør de stadig.
Men i begge fag har eleverne faktisk fået væsentligt flere linjefagsuddannede lærere. I kristendomskundskab er kompetencedækningen steget fra 43 procent i 2014/15 til 59,8 procent sidste år. Og i natur/teknologi fra 55,8 til 64,3 procent.
Gå på opdagelse
Der er mange fag i folkeskolen, så grafen nedenfor ser lidt kompliceret ud. Men her kan du se udviklingen i kompetencedækning fag for fag. Også for eksempel forskellen på, hvem der underviser i det obligatoriske fag håndværk og design i sammenligning med, hvem der står for valgfaget med afgangsprøve.
Så langt er skolen fra målet om, at eleverne bliver undervist af faguddannede i alle fag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.