"Alt for mange børn går rundt med problemer, som ikke bliver opdaget. Det kan være store problemer i barnets familie, som ingen kender til. Men på ét parameter kan vi tydeligt opdage de børn, der ikke har det godt. Det er ved barnets fravær fra skolen. Derfor skal der være store alamklokker, der ringer, når børn har for meget fravær", siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse i forbindelse med bekendtgørelsen.
Skoleledere: Vi er ofre for lovsjusk med ghettopakken
Reglen om træk fra børnechecken trådte i kraft ved skoleårets start som led i ghettopakken. Reglen omfatter dog alle folkeskoleelever i hele landet. Men bekendtgørelsen om, hvordan det skal ske, er altså først klar nu, og ministeriet oplyser, at kommunerne har frem til den 1. januar 2020 til at implementere den nye fraværsregistrering.
Hvis en elev har over 15 procents ulovligt fravær i et kvartal, kan kommunen iværksætte sociale indsatser og skal træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen for ét kvartal. 15 procents ulovligt fravær svarer typisk til 8-9 fraværsdage over en periode på tre måneder. Hvis en elev har et ulovligt fravær på 10 procent eller derover inden for et kvartal, skal skolelederen orientere forældrene og varsle om de mulige økonomiske sanktioner, så forældrene får mulighed for at indgå et samarbejde med skolen for at sikre, at eleven møder op til undervisningen, inden familien mister børne- og ungeydelsen.
Skolerne skal notere, om eleverne er kommet ved skoledagens begyndelse, og for elever i 7.-10. klasse bliver fravær også noteret ved skoledagens afslutning - som minimum. For de kan også få 'halvdagsfravær', hvis de er til stede fra morgenstunden, men mangler, når skoledagen slutter. Skolen skal selv lave regler, der sikrer, at elever, der kommer lidt for sent, ikke registreres for ulovligt fravær.
Ghettopakken: Flest familier med dansk baggrund vil miste børnechecken
Så kom fraværsreglerne: De ældste elever skal også registreres sidst på dagen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.