Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Praktiske afgangsprøver

Sarah lavede et Børge Mogensen-inspireret entrémøbel: ”Det er sådan et øjeblik, hvor man virkelig savner 13-tallet”

Perfekte propsamlinger, sønderjysk kaffebord i papmaché og masser af sjove eksperimenter. Eleverne brillerer i disse dage til valgfagsprøverne. Hør lærerne fortælle om de øjeblikke, der har ramt dem mest.

Sarah fik 12 i sin håndværk og design-eksamen på Søndersø Skole i Værløse

Foto: Niels Lund Fjellander
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
1 kommentar
16. juni 2025, kl. 19:30
1 kommentar

Sarah skulle lave et entrémøbel, og hendes lærer Niels Lund Fjellander havde set hende sætte sig ind i træsorter, overveje samlinger og prøve sig frem med flet i starten af prøven.

Men den Børge Mogensen-inspirerede teaktræsskammel han til slut stod med i hænderne med perfekte proppede samlinger og flet, oversteg langt hans forventninger.

“Censor og jeg ledte længe efter samlingerne i hendes fletværk på bagsiden, men vi kunne simpelthen ikke finde dem. Hun havde været innovativ og nørdet helt igennem på håndværket. Det er sådan et øjeblik, hvor man virkelig savner den gamle skalas 13-tal”, fortæller den begejstrede lærer fra Søndersø Skole i Værløse.

Og han er ikke alene.

Facebookgrupperne for håndværk og design og billedkunst svømmer i øjeblikket over med billeder fra elevernes prøver. Og selv om lærerne ikke lægger skjul på, at prøverne tager meget tid og i nogle tilfælde også kan komme til at fylde lidt rigeligt i løbet af de to år, faget varer, så er det pavestolte lærere, der fortæller om deres elevers produkter og fremlæggelser.

Eksamen i håndværk og design – børge Mogensen-inspireret – fsgratis

Foto: Niels Lund Fjellander

Smeltet ost af lak og trælim

Gunhild Møller Kaag har for første gang haft elever til eksamen i billedkunst, og det er også gået over al forventning.

Her skal eleverne vise produkter fra hele faget i en samlet udstilling, og særligt temaet om madkultur og fællesskab imponerede.

Eleverne så en film fra Trapholt-udstillingen Eat Me og tog særligt udgangspunkt i Rose Ekens keramikværk med højbelagt smørrebrød.

I små grupper blev de bedt om at skabe et værk, der handlede om det kulturelle fællesskab omkring mad.

“Pigerne lavede et sønderjysk kaffebord, mens drengene lavede forfesten med pizzaer og alkohol. Alt sammen i pap maché. Jeg har gjort meget ud af at eksamen ikke måtte fylde i undervisningen, så de har virkelig fået lov til at lege og eksperimentere, og det skal jeg love for, at de gjorde. Helt ned til selv at indkøbe ost og smelte den og lave forsøg med at blande trælim og lak for at få det til at ligne”, griner hun.

Foto: Gunhild Møller Kaag

Prøven løfter faget

Det var også første valgfagsprøve for Niels Lund Fjellander, men han har undervist i håndværk og design og sløjd i 17 år.

Han er sløjdlærer i hjertet, og han synes, det er meget vigtigt, at eleverne virkelig lærer håndværket. Men samtidig har han selv skrevet afsluttende projekt om innovation, så det har også fyldt meget i hans undervisning.

“Jeg synes, at prøven virkelig løfter faget. Det gør, at de tager det alvorligt helt til det sidste. Mange finder også en glæde ved håndværket, når de er tvunget til at fordybe sig”.

Og forskellige elever viser forskellige stærke sider til prøven. En elev var ikke så håndværksmæssigt godt kørende, men han havde virkelig øvet sig på sin præsentation og fik trukket sit produkt op på den måde.

En anden gruppe havde fundet på meget innovative løsninger. Og fordi det hele var godt forberedt, var alle elever helt rolige og havde det sjovt undervejs, hvilket er meget vigtigt for Niels Lund Fjellander.

“Vi skal holde fast i det legende”

Det samme siger Gunhild Møller Kaag fra Midtdjurs Friskole. Hun har selv haft prøven i baghovedet gennem valgfaget, men hun har først talt med eleverne om den helt til slut.

Hendes fokus har hele vejen igennem været, at det eleverne laver, skal udspringe af dem selv. Hun inspirerer, men det skal være deres egen kreativitet og ideer, der styrer processen.

Foto: Privatfoto

“Jeg synes, det er godt, at prøven er der, fordi det giver den vægt som de andre fag. Og jeg har været vildt imponeret over, hvilke tanker de gør sig, og hvordan de kommer til udtryk i deres billedsprog. Både mine egne elever og dem, jeg har været censor ved”.

Hun mener ikke, at det er nødvendigt at forberede eleverne særligt til prøven. For test og prøver fylder så meget i deres verden på alle andre tidpunkter og i andre fag.

“Vi skal holde fast i det legende i billedkunst. Selvfølgelig skal vi huske at lære dem om skygger og de store kunstnere. Men det må aldrig være på bekostning af deres egen udtryksform. Vi må aldrig dræbe deres kreativitet, for det er den, vi skal bygge vores fremtid på”.

1 kommentar

Læs også

  • Tesfaye foran collage fra billeder fra de praktiske-musiske fag
    Kompetencedækning

    Der er sket et markant fald i undervisning med praktisk-musiske lærere

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sarah lavede et Børge Mogensen-inspireret entrémøbel: ”Det er sådan et øjeblik, hvor man virkelig savner 13-tallet”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS