Stemmeprocenten ved denne urafstemning overgik den hidtidige rekord fra 1999, som var på 76,5.
Denne gang stemte 77,3 procent af DLF's medlemmer. Og ud af de afgivne stemmer var 70,1 procent et ja.
DLF's formand Anders Bondo er meget glad for den høje stemmeprocent:
"Det har været helt imponerende. Vi står med et resultat, som vi godt ved, der er forskellige holdninger til - og mange har været i tvivl. Men det her er styrken i Danmarks Lærerforening. I sådan en situation bakker man foreningen op og ser at få stemt. Det er helt kanon. Og uanset, om det var blevet et ja eller et nej, så er det en kæmpestyrke for os".
Vestfyn endte i top
Ud af 1399 skoler nåede 254 en stemmeprocent på 100. Og yderligere 292 skoler kom over 90 procent.
Den højeste stemmeprocent blandt DLF's kredse var hos Vestfyns Lærerkreds - 93,6. Kredsen har lovet kage eller brød til alle skoler, der kom over 90 procent. Så det kan lærerne på 13 ud af kommunens 17 skoler glæde sig til. Otte af skolerne kom op på 100 procent.
Rekordhøj stemmeprocent
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.