Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Nyelandsvej

Regeringen vil redde læreruddannelse på Frederiksberg efter protester

Læreruddannelsen på Campus Nyelandsvej skulle lukkes, men regeringen vil redde den med økonomisk håndsrækning.

Studerende og undervisere har kæmpet for at bevare Campus Nyelandsvej, det tidligere Frederiksberg Seminarium, men så sent som i dag afviste minister Christina Egelund over for Folkeskolen at gribe ind.

Foto: Jesper Knudsen
/ ritzau /
Start debatten
17. december 2025, kl. 19:52
Artiklen er blevet opdateret kommentarer fra de studerende og uddybende kommentarer fra Christina Egelund torsdag 9.45.
Start debatten

Højlydte protester fra de studerende mod en lukning af læreruddannelsen på Frederiksberg har virket.

Regeringen har lyttet efter og melder sig nu klar til at redde læreruddannelsen på Campus Nyelandsvej med en økonomisk håndsrækning.

"Vi har i regeringen besluttet, at vi vil stille os bag, at det kan lade sig gøre for læreruddannelsen på Nyelandsvej at fortsætte", siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til Ritzau.

"Det gør vi på den glædelige baggrund, at de studerende og ansatte, som går på læreruddannelsen på Nyelandsvej, meget tydeligt har fortalt os, at de er enormt glade for deres uddannelsesinstitution og den kultur og ånd, som bor på lige præcis det sted", fortsætter ministeren.

Læs også

Featured image for Studerende besætter læreruddannelse: “Vi har kun 13 dage til at reagere”
BZ

Studerende besætter læreruddannelse: “Vi har kun 13 dage til at reagere”

Hun vil endnu ikke oplyse, hvad det vil koste for regeringen, at Campus Nyelandsvej kan fortsætte. Det mangler stadig en "præcis afklaring", lyder det.

I slutningen af november blev det meldt ud, at Københavns Professionshøjskole ville samle sine to læreruddannelse i København på Campus Carlsberg på Vesterbro fra sommeren 2026.

Læs også

Seneste nyt

Lærerstuderende: “Vi er helt enormt glade og stolte”

Det skyldtes blandt andet, at antallet af lærerstuderende på Campus Nyelandsvejs på Frederiksberg var faldet med knap 40 procent på syv år.

Lærerstuderendes protester bar frugt

Beslutningen mødte protester fra de studerende på Nyelandsvej, der besluttede sig for, at de ville gennemføre en såkaldt besættelse af skolen i fem dage

Det kom blandt andet til udtryk ved, at de studerende blokerede for skolen, så kun studerende og inviterede gæster kunne komme ind.

"Helt ærligt, så synes jeg, at det er glædeligt at se den mobilisering, som de studerende har stået bag", siger Christina Egelund.

"At man er så glad for lige præcis det sted. Også at man tager sin egen uddannelse og studieliv så alvorligt, at man faktisk vil mobilisere sig for præcis det uddannelsessted".

Så kan man sige, at den her kritik og besættelse, som de kaldte det, virkede?

"Ja".

Christina Egelund mener dog, at der er tale om en "helt ekstraordinær situation".

"Fordi det handler om læreruddannelsen, som vi i forvejen lægger mange kræfter i at få søgningen og interessen op for".

Regeringens beslutning vækker glæde hos de studerende, siger lærerstuderende på Campus Nyelandsvej Asger Kjær Sørensen, der er talsperson for de studerende.

"Vi er helt enormt stolte over, at det lykkedes os på så kort tid at skabe så meget opmærksomhed omkring vores læreruddannelse, at regeringen er gået ind i sagen", siger han til Ritzau.

Han er overrasket over, at meldingen er kommet så hurtigt.

"Vi havde aldrig gjort det, hvis vi ikke troede på, at det kunne ændre noget. Men hvis nogen havde spurgt mig i går, om jeg skulle gå på juleferie med så klar en melding fra regeringen, så havde jeg sagt nej", siger Asger Kjær Sørensen.

Minister: Stor respekt for KP’s beslutning

Ministeren slår også fast, at hun har "stor respekt" for Københavns Professionshøjskoles beslutning om, at læreruddannelsen på Frederiksberg skulle lukkes.

"Det er en, som man har truffet inden for rammerne af den økonomi, man nu en gang har. Derfor er det også en ansvarlig beslutning", siger Christina Egelund.

"Det viser også tydeligt, at hvis man skal kunne redde den uddannelse, kræver det en ekstraordinær håndsrækning udefra, og det er den håndsrækning, som vi er parat til at give, for at den kan fortsætte".

Hun har et "begrundet håb" om, at det vil lykkes at få optaget på læreruddannelsen til at stige de kommende år, så Campus Nyelandsvej ikke er en "halvtom bygning", som ledelsen også har brugt som argument for at samle de to læreruddannelser.

"Det er selvfølgelig også i det lys, at man skal se den her beslutning".

Start debatten

Læs også

  • Sådan vil toppolitikere redde lukningstruet læreruddannelse
    Frederiksberg

    Sådan vil toppolitikere redde lukningstruet læreruddannelse

  • Minister afviser at gå ind i sag om lukning af historisk seminarium
    Frederiksberg

    Minister afviser at gå ind i sag om lukning af historisk seminarium

  • Studerende besætter læreruddannelse: “Vi har kun 13 dage til at reagere”
    Feature

    Studerende besætter læreruddannelse: “Vi har kun 13 dage til at reagere”

3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regeringen vil redde læreruddannelse på Frederiksberg efter protester

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS