Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Regeringen vil nu indføre obligatorisk prøve i praksisfaglige fag

Da forligskredsen før sommerferien blev enige om, at alle elever fra næste år skal have mindst et praksisfagligt fag i 7.-8. klasse, skulle det være op til kommunerne at bestemme, om eleverne også skulle testes i faget. Men nu vil regeringen have faste prøver i fagene.

Foto: Istock/FatCamera
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
8 kommentarer
10. september 2018, kl. 17:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

8 kommentarer

Fra næste skoleår skal alle elever have minimum ét toårigt praktisk-musiskvalgfag i udskolingen. Det besluttede forligskredsen som et led i at gøre folkeskolen mere praksisfaglig.

Undersøgelsen er gennemført i november 2017 og bygger på svarfra 149 undervisere i billedkunst.

Spørgeskemaet er udsendt i samarbejde med den faglige foreningDanmarks Billedkunstlærere, som blandt andet på foreningenshjemmeside og i foreningens nyhedsbrev har opfordret landetsbilledkunstlærere til at deltage. Det har samtidig været muligt attilgå undersøgelsen på folkeskolen.dk/billedkunst.

Undersøgelsens repræsentativitet er ikke mulig at bestemme,hvorfor svarfordelinger ikke nødvendigvis er udtryk for det samledebillede af billedkunstlærere.

Aftalen forpligter skolerne til fremover som minimum at tilbyde håndværk og design, mens det bliver op til skolerne, om de vil spæde op med de øvrige praktisk-musiske fag billedkunst, madkundskab og musik.

Aftalepartierne gjorde det samtidig muligt at afslutte det praksisfaglige valgfag med en prøve. Men partierne lod det være op til den enkelte kommune, om prøven skulle være obligatorisk.

Faglige formænd er begejstrede for styrkelsen af praktiske fag

Men her på den anden side af sommerferien er regeringen klar med et andet forslag.

For når regeringen på torsdag præsenterer et større erhvervsskoleudspil, vil forslaget blandt andet indeholde et krav til, at praktisk-musiske valgfag skal afsluttes med en obligatorisk prøve. Det skriver sn.dk.

På Facebook bekræfter Konservatives undervisningsordfører Brigitte Klintskov Jerkel historien:

"For at styrke erhvervsuddannelserne er vi nødt til at styrke vejen dertil. Derfor foreslår vi, at alle elever i grundskolen skal til prøve i deres praktiske/musiske valgfag", skriver hun på sin Facebook-profil.

Billedkunstlærere er lunke over for obligatorisk prøve i faget

Nogle af de lærere, som fremover kan få til opgave at skulle føre elever til en afsluttende prøve, er billedkunstlærerne. Mange af dem støtter dog tilsyneladende ikke om ideen om at indføre en fast prøve.

I en ikke-repræsentativ undersøgelse foretaget af Folkeskolen.dk/billedkunst i november sidste år blandt 149 billedkunstlærere svarede en stor del nemlig nej tak til en obligatorisk prøve i faget.

Kun 19 procent af lærerne i undersøgelsen svarede på daværende tidspunkt, at de ønskede en afgangsprøve i faget.

Samme andel ønskede slet ingen prøve i faget, mens 53 procent dengang mente, at det skulle være op til eleverne selv at bestemme, om de ville gå til prøve.

Billedkunstlærer: Svært at være kreativ på kommando

En af de billedkunstlærere, som ikke er vild med ideen om en obligatorisk prøve i faget, er folkeskolen.dk's faglige rådgiver på billedkunstnetværket Sarah Urgaard.

"Det er en rigtigt dårlig ide. Jeg tror aldrig, at det er en god ide at tvinge nogen til at være kreativ på kommando. Men jeg går generelt slet ikke ind for prøver, så det hænger måske også sammen med det", siger hun og fortæller, at hun omvendt også kan se nogle positive elementer ved en fast prøve i faget.

"Det giver faget noget respekt omkring fagets fagfaglighed, så vi kan komme væk fra, at det bliver set som et fag, hvor vi bare klippeklistre til jul".

Folkeskolen.dk bad kort efter den indgåede aftale i juni Undervisningsminister Merete Riisager kommentere på en lærer, der på Facebook spurgte til, hvorfor der var brug for at gøre de praksisfaglige fag til prøvefag.

Ministeriet: Der bør være lærere nok til valgfag i de praktisk-musiske fag

Her lød svaret:

"Det er fagpersoner og lærere, der har anbefalet, at faget afsluttes med en prøve. Det er en god ide. Jeg ville ikke selv have klaret mig særlig godt i en prøve i håndværk og design, men det er sagen uvedkommende. Og alle fire faglige organisationer her har anbefalet en prøve".

Formand for billedkunstlærerne: Rigtig godt med obligatorisk prøve

Formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen fortæller da også, at hun er klar fortaler for en obligatorisk prøve i billedkunst.

"Vi vil rigtigt gerne have en prøve i faget. Jeg kan ikke se, at der kun skulle være en særlig gruppe af fag, hvor man skal til prøve", siger hun.

Ifølge formanden vil det blandt andet have den positive betydning, at faget fremover vil opleve, at det i højere grad er lærere med linjefagskompetence, som kommer til at stå for undervisningen.

Organisationer og lærere: Hvor er pengene til den nye praksisfaglighed?

"Faget vil få en helt anden bevågenhed fra skolelederne, så de ikke længere tænker, at det er et fag, alle kan varetage. Vi oplever tit, at de tænker, at billedkunst kan man da godt lige tage. De tror, at faget bare handler om at tegne og klippe lidt. Forhåbentlig kan det her gøre flere bevidste om, at der er en masse læring i det her fag", lyder det fra formanden for billedkunstlærerne.

8 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regeringen vil nu indføre obligatorisk prøve i praksisfaglige fag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS