Regeringen har endnu ikke taget stilling til flexuddannelsens fremtid

Folketingsvalget og den lange periode med at finde ud af, hvem der skulle lede landet, er skyld i, at der endnu ikke taget stilling til om Glad Fondens erhvervsrettede flexuddannelse til unge med kognitive funktionsnedsættelser skal gøres permanent.

Sådan svarer undervisningsminister Magnus Heunicke (S) Folketingets børne-, undervisning og forskningsudvalget, som i forlængelse af Glad Fondens foretræde for en måned siden, havde bedt ministeren gøre rede for regeringens planer for flexuddannelsen.

I samme svar understreger undervisningsministeren, at det er vigtigt, at alle unge – også unge med handicap - kommer godt videre.

”Her er flexuddannelsen for tidligere STU-elever et godt bud på en indsats for unge med kognitive handicap. Derfor er jeg også glad for, at et optag i 2027 på indgår i regeringens oplæg til fordelingen af reserven på social-, sundheds-og arbejdsmarkedsområdet,” skriver ministeren.

Prisen for fuld indfasning er uvis

Udvalget har også spurgt til de forventede samlede udgifter ved en fuld indfasning af flexuddannelsen.

Det vil afhænge af den konkrete model for uddannelsen, herunder omfang af målgruppen, krav og varighed af indsatsen samt ydelsesgrundlag for målgruppen, skitserer Magnus Heunicke.

”Ministeriet kan derfor ikke redegøre for de forventede samlede udgifter ved en fuld indfasning af flexuddannelsen,” konstaterer han. 

Sidste år udarbejdede forsknings- og analysecentret Vive en analyse af potentialet for flexuddannelsen for Undervisningsministeriet, hvor uddannelsen blev sammenlignet med indsatser efter beskæftigelseslovgivningen.

Her fremgår det, at driftsudgiften for en årselev på flexuddannelsen er cirka. 190.000 kroner.

”Det vil sige samlet cirka. 380.000 kroner pr. årselev over de to år, uddannelsen varer. Der er her ikke medregnet øvrige offentlige udgifter, herunder ydelser,” tilføjer Magnus Heunicke i et andet svar til udvalget.

Der mangler grundlag for at beregne gevinsterne

En ting er, hvad uddannelsen vil koste. Noget andet er, hvad de samfundsøkonomiske gevinster vil være.

Udvalget har derfor spurgt, om gevinsten overstiger udgifterne til ordningen, hvis 80 procent af eleverne kommer i beskæftigelse, som en opgørelse fra Glad Fonden tidligere har vist.

Igen henviser Magnus Heunicke til analysen fra Vive.

”Ifølge analysen har unge, som er i målgruppen for flexuddannelsen, men som ikke modtog den, 16 procentpoint lavere sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller under uddannelse 3,5 år efter en fuldført STU sammenlignet med unge, som påbegyndte flexuddannelsen. I analysen skønnes det endvidere, at cirka 204 til 520 af de unge, der hvert år fuldfører en STU, er i målgruppen for uddannelsen,” skriver han.

I analysen indgår alene en sammenligning af de offentlige driftsudgifter til flexuddannelsen og kommunernes gennemsnitlige udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats for modtagere af uddannelseshjælp.

”Ministeriet har derfor ikke grundlag for at oplyse de samfundsøkonomiske gevinster forbundet med flexuddannelsens højere beskæftigelsesgrad, da det ikke indgik i analysen,” lyder det fra Magnus Heunicke.

Glad Fonden har tidligere fået lavet en analyse, som viser, at flexuddannelsen kan bidrage til at styrke de offentlige finanser med mindst 16 millioner kroner pr. årgang ved et optag på 500 elever årligt.

Ministeriet vurderer dog overordnet, at den samfundsmæssige gevinst potentielt kan være lavere, da Vives analyse indikerer en lavere beskæftigelseseffekt end Gladfondens, skriver Magnus Heunicke.

Forholdsvis få STU-elever kommer i beskæftigelse

Uanset hvilken analyse der viser det mest retvisende billede, giver svaret på endnu et spørgsmål fra udvalget en indikation af flexuddannelsens betydning for beskæftigelsesgraden.

Her beder udvalget ministeren om at oplyse, hvor mange og hvor stor en andel af alle de unge, der har gennemført en STU, som efterfølgende kommer i fleksjob.

”Mellem to og fire procent af de unge har i løbet af de første seks måneder efter endt STU været i fleksjob. Andelen stiger til 12-15 procent målt 60 måneder efter afsluttet stu,” svarer Magnus Heunicke.

Han bygger sit svar ud fra alle de unge, som har gennemført en STU i perioden 2015 til 2025. Det vil altså både sige unge, som er i målgruppen for flexuddannelsen, og unge, der ikke er.