Regeringen er klar med nyt bud: Her er lovforslaget om fysisk indgriben

Det er efterhånden længe siden, at daværende undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i november sidste år sendte sit udkast til nye regler i høring.

Men nu er et egentlig lovforslag klar med ambitionen om, at nye regler skal gælde fra næste skoleår.

Hovedtrækkene fra det første udkast er stort set uændrede.

Det vil sige, at regeringen lægger op til, at lærerne skal kunne bruge fysisk magtanvendelse i tilfælde, hvor eleven udviser en adfærd, der:

• skader ting eller ejendom
• fysisk krænker andre
• udsætter sig selv eller andre bevidst eller ubevidst for fysisk fare
• psykisk krænker andre
• væsentligt forstyrrer undervisningen for andre

Ligesom i udkastet skal der fremover skelnes mellem fysisk guidning og magtanvendelse, hvor fysisk guidning refererer til situationer, hvor eleven ikke modsætter sig lærerens forsøg på at guide eleven væk.

Omvendt vil det blive defineret som magtanvendelse i situationer, hvor eleven går fysisk modstand overfor lærerens.

Som noget nyt står de nye regler også til at skulle omfatte ansatte i skolens fritidstilbud.

I bemærkningerne til lovforslaget skriver Undervisningsministeriet, at det er deres opfattelse, at ”det er nødvendigt at indføre øgede beføjelser til, at skolens personale kan gribe fysisk ind over for elever” for, at personalet har mulighed for ”at skabe ro og orden i klassen og beskytte eleven, øvrige elever, personalet eller andre personer og fællesskabet.”

Skal være kort og undtagelsesvis

Det understreges i lovforslaget, at fysisk indgriben kun må ske undtagelsesvist og aldrig må erstatte lærernes omsorgsansvar og pædagogisk indsats. Og at et indgreb skal være så skønsomt og kortvarigt som muligt.

”Forud for enhver form for afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse vil personalet skulle afsøge alle muligheder for at opnå elevens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning,” lyder det i lovforslaget.

”Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse vil skulle stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, vil disse skulle anvendes. I vurderingen af om alle muligheder er afsøgte, vil det have betydning, om der i en situation var et faremoment til stede,” lyder det videre i forslaget.

Der bliver krav om, at forældrene skal have besked i alle tilfælde, hvor læreren har benyttet magtanvendelse. Skolen skal desuden indberette episoden til kommunalbestyrelsen.

Der bliver ikke et krav om, at skolerne skal registrere, hvis en lærer har anvendt fysisk guidning af en elev.

DLF glæder sig over ”klarere regler”

Danmarks Lærerforening har længe efterspurgt klarere og mere anvendelige regler på området, og tager godt imod det nye lovforslag.

”Det har været længe undervejs, men vi er glade for, at der nu er klarere regler på vej. Det handler både om at styrke lærernes retssikkerhed og i høj grad også om at sikre alle elevers ret til god undervisning,” siger formand Gordon Ørskov Madsen.

Han peger på, at klarere regler kan være med til at dæmpe konfliktniveauet, fordi lærerne får mulighed for at handle tidligere.

”Som reglerne er i dag, kan læreren i nogle situationer være nødt til at vente, til konflikten er eskaleret voldsomt, før der må gribes ind. Det er ikke hensigtsmæssigt. Hvis man kan gribe ind tidligere, og selvfølgelig altid med det mindst mulige indgreb som fx fysisk guidning, kan man netop være med til at forhindre, at situationen bliver værre,” siger han.

Lærerformanden understreger, at der er behov for, at der følger en god vejledning med de nye regler.

”Selve forståelsen om de her nye regler skal komme gennem gode vejledninger med eksempler, der er skrevet i øjenhøjde med en ganske almindelig skolehverdag,” siger Gordon Ørskov Madsen og fortsætter:

”Det er også vigtigt, at der er det nødvendige handlerum i forhold til lærernes skøn og dømmekraft i den konkrete situation, hvor der ofte skal handles hurtigt.”

Lovforslaget skal behandles første gang i folketingssalen den 10. november.