Sidste år vedtog et byrådsflertal i Randers Kommune, at som udgangspunkt skal elever i 0. til 3. klasse ikke længere kunne visiteres til specialundervisning. Den beslutning fik SF’s Charlotte Broman Mølbæk til at kalde undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd. Hun var bekymret for, om kommunen dermed tilsidesætter kravet om, at specialundervisning skal bero på en individuel vurdering af barnets behov.
Op til sommerferien blev kommunen så underkendt i en sag i Klagenævnet for Specialundervisning om en elev, der blev diagnosticeret med infantil autisme i januar i år, og som siden januar 2023 højst har været i børnehave i tre timer ad gangen og i perioder slet ikke er mødt frem. Forældrene klagede over, at deres datter skulle begynde sin skolegang i en almenklasse.
”Det er vores vurdering, at pigens vanskeligheder aktuelt er af så omfattende en karakter, at hun har behov for at indgå i et specialundervisningstilbud, hvor der er den fornødne specialiserede viden og rammer til at imødekomme hendes komplekse vanskeligheder og behov”, skriver nævnet i afgørelsen, som moren har givet folkeskolen.dk/specialpædagogik adgang til at se.
Klagesag taler ind i skolens forandringer
Carsten Otte, direktør for børn og skole i Randers Kommune, kan ikke kommentere den konkrete sag, men understreger, at kommunen vil lære af den.
”Klagesagen taler ind i de forandringer, vi arbejder med lige nu for at følge den politiske beslutning om at skabe en skole, som kan mere for flere elever. Det gælder for såvel Randers som for landets øvrige kommuner, at vi skal gøre almenskolen mere fællesskabsorienteret”, siger Carsten Otte.
Han peger på, at vidensenheden Vibus under Børne- og Undervisningsministeriet lige før sommerferien udgav 14 anbefalinger om, hvordan almenskolen kan komme til at rumme flere elever og sikre deltagelse og trivsel i de almene klasser.
En væsentlig del af anbefalingerne handler om at skifte fokus fra, at udfordringer bor i eleven, til at det er undervisningen, som skal være i fokus. Herunder hvordan eleven kan indgå og trives i den.
”Anbefalingerne er endnu ikke slået igennem lovgivningsmæssigt, så lige nu skal vi både følge den nuværende lovgivning på området og tilpasse skolen til de faglige og politiske ambitioner om, at flere elever skal gå i almenklasse. Det er en bevægelse, som er i gang i alle kommuner, og jeg hører fra kolleger, at de får flere klagesager, end de er vant til”, siger Carsten Otte.
Forældrenes perspektiver skal inddrages
Klagesagen med pigen med autisme har fået Randers Kommune til at se på sine retningslinjer for henvisning til specialundervisning.
”Skolelederne vurderer, om et barn skal indstilles til specialundervisning, og det skal vi understøtte. Det er svært at pege på præcis én ting, som passer til alle skoleledere, men vi skal justere visitationsprocessen, så den bliver mere ens, og så vi sikrer, at barnets stemme bliver hørt, og forældrenes perspektiver bliver inddraget”, siger Carsten Otte.
Kommunen lykkes ikke altid med at fortælle, hvad den vurderer er bedst for barnet, medgiver skoledirektøren.
”Vi vil se på, hvad vi kan gøre for, at forældre oplever at stå på samme side som os om barnet. Pædagogikken i dagtilbuddet er anderledes end i skolen, hvor der både er en anden systematik i undervisningen og gennemgående voksne. Vi skal fortælle, hvordan barnet kan profitere af det. Ellers lykkes vi ikke med at skabe ro blandt forældrene om, at det er en god ide for deres barn at komme i en almenklasse”.
Kvaliteten af mellemformer skal frem
Vibus peger netop på, at et styrket forældresamarbejde er afgørende. Det samme er mellemformer af høj kvalitet.
”Vi har arbejdet med mellemformer i mange år, men vi har ikke gjort det tydeligt, hvordan de fungerer, og hvordan et barn kan få udbytte af en periode i en mellemform. I den aktuelle sag peger klagenævnet på, at mellemformerne bør beskrives, så kvaliteten af dem ikke ligger som tavs viden. Vi skal folde kvaliteten ud”, siger Carsten Otte.
Klagenævnet for Specialundervisning er opmærksom på, at pigen ville komme i en mindre klasse med 15 elever i almenskolen, at undervisningen ville kunne tilrettelægges med tydelig struktur, forudsigelighed og visuel støtte, og at et mindre lokale i forbindelse med klasseværelset kan anvendes til holddeling, afskærmning og pauser. Nævnet peger samtidig på, at det trods adskillige specialpædagogiske tiltag og indsatser i pigens almene børnehave ikke er lykkedes at bringe hende i bedre trivsel og udvikling.
”Det er derfor vores samlede vurdering, at hun for nuværende ikke vil profitere af inklusion i en almen klasse, heller ikke med tildeling af specialundervisning i mindst ni timer om ugen”, skriver klagenævnet.
Man kan ikke tegne en streg for alle elever
Beslutningen om, at den kronjyske kommune som udgangspunkt ikke visiterer elever i indskolingen til specialundervisning, har skabt usikkerhed om, hvorvidt det så er muligt at få specialundervisning.
Det er det, understreger Carsten Otte.
”Børn bliver fortsat visiteret til specialundervisning i Randers Kommune. Vi vil øge inklusionen ved at styrke almenområdet, men intentionen er ikke, at vi slet ikke skal visitere til specialundervisning”, siger skoledirektøren.
Selv om det tager tid at skabe bedre forudsætninger for øget inklusion, sker der lige nu mange forandringer på kort tid, betoner han.
”Det skaber utryghed hos nogle forældre, og derfor vil de have deres sag afprøvet hos klagenævnet. Vi skal invitere forældrene tættere på processen, så de kan blive trygge ved den måde, vi vil hjælpe deres barn på”.
Børn skal selvfølgelig have den bedste hjælp, tilføjer han.
”Vores opgave er at vurdere, om det er i et specialtilbud, eller om kvaliteten i en almenklasse matcher barnets behov. Der er mange parametre for, hvor et barn får det bedste forløb. Vi kan ikke bare tegne en streg, som gælder for alle elever”, siger Carsten Otte.
Klagesager kan ikke helt undgås
Uanset hvor meget forældre bliver involveret, tror Carsten Otte ikke, at man helt kan undgå klagesager.
”Jeg er heller ikke sikker på, at vi skal undgå dem. Både diagnoser, pædagogik og lovgivning er dynamiske, og de bevægelser skal vi følge, når vi kæmper for barnets trivsel”.
Carsten Otte kan godt forstå, at det kan være hårdt for forældre at skulle vente på, at kommunen finder ud af, om deres barn skal visiteres til specialundervisning eller ej.
”Vi skal styrke dialogen med forældrene, så de oplever, at vi vil deres barn det bedste”, siger direktøren for børn og skole.
Ifølge TV2 Østjylland, som har søgt aktindsigt i sagen, har Randers Kommune det seneste år haft fem sager i Klagenævnet for Specialundervisning. To er blevet omgjort, i to sager har kommunen fået medhold, og den sidste sag er sendt til revurdering hos kommunen.
Randers-direktør efter klagesag: Øget inklusion kræver stærk dialog med forældre til børn med særlige behov
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.