”Rigtig mange lærere har rigtig godt styr på det her med at undervise i kontroversielle emner”.
Sådan siger Niels Peter Mortensen, der er projektchef i Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
Han er en af personerne bag den undersøgelse om lærernes undervisning i kontroversielle emner, der udkom i dag klokken tolv. Og ifølge ham er rapporten vigtigste pointe netop, at lærerne generelt er rigtig gode til at håndtere konfliktfyldte og sårbare emner i undervisningen.
Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 721 undervisere i dansk, historie, samfundsfag, biologi, kristendomskundskab og religion i både grundskoler og gymnasier. Og den viser, at lærerne oftest finder en vej til, hvordan de kan undervise i kontroversielle emner som kønsdiversitet, ytringsfrihed og indvandring igennem dialog med eleverne, fortæller projektchefen.
Knap en fjerdedel af respondenterne i undersøgelsen svarer, at de på et eller andet tidspunkt i deres karriere har undladt at undervise i et emne, der kunne opfattes som kontroversielt. Men når det sker, er det oftest af reelle hensyn til eleverne eller til klassen, forklarer Niels Peter Mortensen.
”Ofte vælger lærerne at udskyde undervisningen i et kontroversielt emne til et senere tidspunkt eller også underviser de i det på en inddragende måde, der skaber en god undervisningssituation, hvor man kan komme omkring emnet på en faglig måde så eleverne får et udbytte af undervisningen”, siger han.
Ingen tegn på selvcensur
Siden debatten om Muhammed-tegningerne i 2005 har der gentagende gange været bekymrede røster, der frygtede at lærerne lå under for selvcensur.
Men spørger man Niels Peter Mortensen, er der ikke noget i den nye undersøgelse, der peger i den retning.
”I forbindelse med denne undersøgelse har vi ikke observeret decideret selvcensur, og der er ikke noget, der indikerer, at lærerne undlader at undervise i nogle emner, fordi der er andet på færde”, siger han.
Rapporten viser faktisk, at der ikke er de store problemer med lærernes håndtering af kontroversielle emner, fortæller han.
”Vi ser ikke direkte noget problem, men det er selvfølgelig altid værd at have dialogerne om, hvordan man bedst håndtere de her emner”, siger Niels Peter Mortensen. Det er der mange lærere er ved, og kan bidrage med inspiration til andre omkring.
”Jeg står tilbage med en god fornemmelse, og det er også noget værd”, siger projektchefen.
Lærerne har ikke brug for politisk handling
Undersøgelser og rapporter bliver ofte brugt til at pege politikere og beslutningstagere i retning af, hvor der er behov for handling. Men spørger man Niels Peter Mortensen giver de nye resultater ikke anledning til de store politiske tiltag.
Er der noget ved lærernes oplevelse af undervisningen i kontroversielle emner, der kræver politisk handling eller andre former for handling?
”Det vil jeg lade politikerne svare på. Jeg ser ikke, at der er lærere, der har behov for hjælp rammer eller regler for at håndtere det her. Tvært imod lader det til, at lærerne selv finder løsninger i deres undervisningspraksis.
Det er ikke lang tid siden, at folketingets præsidium afviste “Palæstina som selvstændig stat” som et emne i det kommende skolevalg. Var det unødvendigt, set med dine øjne?
”Ja, det kan man godt sige. Vores undersøgelse viser, at lærerne har rigtig godt styr på håndteringen af kontroversielle emner i undervisningssituationerne.”
Lærerformand: Politikere skal stole på lærerne
Lærerforeningens formand, Gordon Ørskov Madsen, har også læst Vives rapport, og ser heller ikke noget stort behov for hjælp til lærerne.
”Jeg mener ikke, at der er brug for central styring, anvisninger eller pålæg om, hvad lærerne skal gøre. Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler undervisningsmaterialer og metoder, der kan bruges til at undervise i de her emner, men det er i høj grad noget, der skal finde sted ude på de enkelte skoler i samarbejde med kollegaer og med opbakning fra skoleledere og skolebestyrelser”, siger Gordon Ørskov Madsen og tilføjer,
”Jeg kan godt forstå det politiske ønske om at støtte lærerne. Det er velkomment. Men det gør man bedst ved at stole på, at lærerne har styr på det, og på at lærerfælleskabet kan varetage opgaven”, siger han.
Han understreger, at skolen spiller en vigtig rolle, som et rum, hvor eleverne netop kan blive trænet i at tage de svære demokratiske samtaler med hjælp fra lærerne.
Skulle man som lærer ønske sig noget af samfundet omkring skolen, var det en bedre tone i debatten, mener formanden.
”Det danske samfund og det politiske system er ikke altid så gode til at tage en ordentlig samtale. Det skaber nogle gange en rå tone, som bliver båret med ind i folkeskolen, og det skal vi være opmærksomme på”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Vive: Lærerne har ”rigtig godt styr på, hvordan man underviser i kontroversielle emner”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.