Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Overblik

Lærernes tip til at undervise i kontroversielle emner

Foto: Filip Vest, privat

Flere emner kan opleves som kontroversielle i undervisningen, men der er måder at tilgå emnerne på, som kan mindske risikoen for konflikt og ubehag. Vi har samlet nogle af de tip, Folkeskolen har bragt.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
19. juni 2025, kl. 12:00
Start debatten

Politisk er det især Muhammedkrisen for 20 år siden, der igen og igen har ført til bekymring for lærernes sikkerhed, og at lærerne fravælger at undervise i emnet af frygt for eventuelle konsekvenser.

Men der er også andre emner, der kan være relevante at inddrage i undervisningen, som opleves som kontroversielle af nogle lærere, elever og forældre.

Folkeskolen har bragt en række artikler om emnet, og her får du en stribe afprøvede tip til din undervisning.

Filosofisk dialog

Foto: Privat

Amanda Skovgaards bacheloropgave i samfundsfag i 2023 blev indstillet til en Lærerprofession.dk-pris. Hun har afprøvet en alternativ vej til at klæde på til at tale om, reflektere over og diskutere karikaturkrisen i 8. klasse. I første del skulle eleverne diskutere og forholde sig til casen ”Klamme homo”. Eleverne diskuterede blandt spørgsmål som ”Er der noget, man ikke bør sige?”, ”hvordan bør man reagere, når man føler sig krænket?”, og ”kan man være venner, selvom man er uenige om noget?”.

En af eleverne, som Amanda Skovgaard interviewede efter forløbet udtalte, at det havde hjulpet hende at diskutere og filosofere, inden selve karikaturkrisen blev introduceret.

Bachelor: Karikaturkrisen kan inddrages i undervisningen uden at bidrage til konflikt og polarisering

Pas på med at overrumple eleverne

Janus Neumann
Foto: Privat

”Vi har en kæmpe dannelsesopgave i skolen. Undervisningen i samfundsfag, historie, kristendom og dansk skal udfordre eleverne, men de skal ikke overrumples”, siger tidligere lærer i dansk, samfundsfag og historie Janus Neumann.

”Emner må gerne sætte gang i tankerne. Eleverne må gerne blive oprevet, men de må ikke gå hjem og føle, at de har fået noget trukket ned over deres hoveder, som de ikke kan overkomme, så er de blevet overrumplet. Det kommer der ikke læring ud af, så har man bare lært at blive bange i skolen”.

Hans råd er, at man som lærer forbereder forældrene på, at der kan opstå kontroverser. Så viser man forældrene, at man passer på eleverne, og man kan tage en eventuel uenighed på forhånd.

Janus er en af dem, der har fravalgt kontroversielle emner: ”Vi skal ikke overrumple eleverne”

Genderbread

peberkageperson med synlige kønsorganer
Foto: Privat

Helt uafhængigt af 'kagepersongate' har læreruddannelsen i Vordingborg i flere år haft de studerende med en tur i skolekøkkenet. Opgaven er at bage et 'genderbread', dvs. en peberkage, der formidler ”deres oplevelse, fornemmelser, erfaring og viden om køn”.

Formålet er at åbne op for de studerendes forståelse af køn og identitet, forklarer underviser Jonatan Kolding Karnøe.

”Der er flere af de studerende, der er meget personligt involveret i det her. Derfor fungerer det særlig godt med en praktisk tilgang, hvor de ikke skal kigge hinanden dybt i øjnene. Det letter stemningen, når man samtidig nørkle med en dej eller er i gang med at dekorere kagepersonen”.

Han understreger, at de studerende senere i processen bliver i stand til at tage snakke om køn og identitet, imens de kigger hinanden i øjnene.

”Men det her er en god øvelse til at tage hul på et emne, der kan være svært at tale om”.

Læreruddannelse bruger peberkager til at tale om køn

Historisk kontekst

Hildegunn Juulsgaard Johannesen
Foto: Privatfoto

Det kontroversielle er knyttet til tid og rum.

”Først og fremmest skal man huske at stille spørgsmålet, om et kontroversielt aspekt også var kontroversielt i datiden”, siger Hildegunn Juulsgaard Johannesen, der har skrevet ph.d. om kontroversielle aspekter i historieundervisningen på 7.-9. klassetrin.

Det er ikke er nok at stille sig selv spørgsmålet, hvad eleverne skal lære af og om historien. Man bør også overveje, hvad indholdet i undervisningen gør ved eleverne. Og så skal man som lærer være påpasselig med at konkludere, hvis eleverne har en kraftig reaktion på et aspekt af undervisningen, at de bliver i ”chokket”, hvis eleverne ikke får foretaget et perspektivskifte.

”Der er ting, eleverne ikke kan gå ind i, fordi det er for voldsomt. Man kan ikke bede dem om at forstå folkedrab fuldstændig. Historien er aldrig fuldstændig. Den er altid ufuldstændig”, siger Hildegunn Juulsgaard Johannesen.

Husk at spørge, hvad historien gør ved eleverne – ikke bare hvad de skal lære af den

Normkritik

Michael Bjerring i drag med overskæg og langhåret paryk
Foto: Filip Vest

Normkritik handler ikke om at være politisk eller venstreorienteret eller woke, fremhæver Michael Bjerring. Han er uddannet lærer, men lever i dag af at være dragqueen og holde foredrag om bl.a. normkritik.

"Normkritik er et pædagogisk redskab, som man skal bruge hele året – både i matematik, dansk og fysik".

”Et eksempel er en matematikopgave, hvor der står, at Kaj og Lone skal bygge et hus, hvor mange mursten skal de bruge? Man kan også vælge at sige, at en familie skal bygge et hus, eller Kaj og Søren skal bygge et hus. Alle tre muligheder er okay, men man skal være bevidst om, hvad man vælger”.

”Der er en stereotyp måde at stille opgaver på, og vi kan alle steder i vores undervisning komme til at reproducere nogle stereotyper. Mit råd er: Hav en strategi, så du nogle gange bevidst vælger at formulere opgaven lidt anderledes. På den måde oplever eleverne, at to mænd kan være gift i en helt almindelig opgave. Jeg vil anbefale, at man som udgangspunkt vælger en normkritisk løsning, hvor man skriver noget, som flere kan spejle sig. Men det er ikke nødvendigt, at man gør det hver gang, man formulerer en opgave”.

Læreruddannet dragqueen: Få normkritik ind i fagene

Start debatten

Læs også

  • Lærer laver en gestus med fingeren for munden, som for at ønske stilhed. Collage med soldat fra Israel, demonstrant fra Palestina og demonstrationer for transidentitet.
    Selvcensur i skolen?

    Hver femte lærer har bevidst holdt sig fra noget kontroversielt: Men det skyldes meget sjældent frygt

  • Collage med blandt andet palæstinensisk flag, israelsk soldat og pride-flag
    Selvcensur i folkeskolen?

    Projektchef: Lærerne har ”rigtig godt styr på, hvordan man underviser i kontroversielle emner”

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærernes tip til at undervise i kontroversielle emner

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS