Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Lærerprofession.dk

Prisnomineret: Lærerne skal støttes mere i deres faglige udvikling

Et stort flertal af matematiklærerne i Marlene Andersens prisnominerede diplomprojekt savner støtte i deres professionelle udvikling

Portræt af Marlene Andersen

13 af 18 lærere i Marlene Andersens undersøgelse mener, at skolen er for dårlig til at understøtte deres faglige udvikling.

Foto: Privat
Lykke Østergaard Møller
Start debatten
14. oktober 2025, kl. 15:00
Start debatten

Beslutninger om hvad elever skal lære i matematik, og hvordan de skal lære det, har ændret sig meget gennem tiden.

Ny forskning i undervisning, matematik og matematikkens stofområder skaber kontinuerligt ændringer, og det må betyde, at lærernes fagsyn bør forandre sig løbende gennem deres lærergerning, skriver Marlene Wichmann Andersen i sit diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole, der er nomineret til en pris hos Lærerprofession.dk.

Som vejleder er hun optaget af, hvordan hun kan arbejde med, at de tiltag og vejledninger, hun sætter i gang, får de bedste muligheder for at lykkes med at understøtte lærernes udvikling.

Derfor har hun undersøgt, hvordan hendes kolleger oplever deres muligheder for professionel udvikling.

”Hvordan kan jeg forstå systemet omkring lærernes professionelle udvikling og i den sammenhæng facilitere og understøtte et udviklingsarbejde af lærernes fagsyn og facilitere og understøtte deres generelle kontinuerlige udvikling?” spørger hun i problemformuleringen.

Personal growth

Marlene Andersen har analyseret faghæftet for matematik, og hun har brugt spørgeskema for at undersøge lærernes fagsyn og opfattelse af muligheder for udvikling. I undersøgelsen ”er lærerne ikke blevet spurgt direkte til hvad deres fagsyn er, men til i hvilken grad de prioriterer bestemte elevaktiviteter og finder bestemte aspekter vedrørende matematikundervisning vigtige.” Kollegerne har fået spørgsmål i forhold til deres ”behov for samarbejde, brug af bogen og vurderinger af elevernes muligheder i undervisningen.”

De skulle også svare på spørgsmål om elevernes muligheder i undervisningen, ”med henblik på at få skabt viden om eventuelle udfordringer med at få omsat et fagsyn til praksis.”

I arbejdet med undersøgelsen har Marlene Andersen brugt den amerikanske matematikprofessor Alan H. Schoenfelds Five Dimensions of Powerful Sites for Personal Growth, sombeskriver, hvad der skal sigtes mod for at skabe de bedste muligheder for professionel udvikling.

Den første dimension ”indholdet – matematik” forholder sig til, i hvilken grad skolen som arbejdsplads, med indhold og processer, formår at facilitere og understøtte lærerne i at udvikle deres forudsætninger for at skabe et godt læringsrum og god matematikundervisning.

Den anden dimension ”lærernes kognitive behov” handler om, i hvilken grad skolen som arbejdsplads formår at facilitere og støtte lærerne i at gøre det kognitive arbejde, der skal til, for at de udvikler sig.

Tredje dimension ”lærernes adgang til udvikling” har fokus på, om skolen som arbejdsplads formår at invitere til og støtte lærerne i at engagere sig i udviklingen af deres egen matematikundervisning.

I fjerde dimension ”lærernes mod på udvikling, følelse af ejerskab og læreridentitet” er der fokus på, om lærerne føler ejerskab i forhold til udviklingsarbejde og kan udvikle positive tanker om sig selv som matematiklærere.

Femte dimension ”formativ evaluering og tilpasning ud fra lærernes forståelse” forholder sig til, om der skabes plads til lærernes dialog om undervisningen, og om der ud fra dette evalueres og tilpasses i forhold til deres udvikling.

Spørgeskemaundersøgelsen

I analysen af spørgeskemaundersøgelsen konkluderer Marlene Andersen, at der er nogle væsentlige forskelle i lærernes syn på faget. Kun seks af de 18 respondenters svar viser, at deres fagsyn er i overensstemmelse med det syn, der kommer til udtryk i faghæftet.

”Samtidig er der også fem lærere som svarer ’I ringe grad’ eller ’I nogen grad’ til fire eller mere af de syv spørgsmål, hvilket kan ses som et udtryk for, at disse læreres fagsyn ligger langt fra det i faghæftet, eller at lærerne ikke har begreb om væsentlige forhold ved undervisningen.”

13 ud af de 18 lærere oplever, ”at skolen kun i ringe eller nogen grad formår at understøtte deres udvikling med relevante forløb, ressourcer, kurser, værktøjer eller viden om matematikundervisning.”

På spørgsmål i relation til Schoenfelds dimension om ”lærernes kognitive behov”, har ”langt de fleste af lærerne svarer ’i ringe’ eller ’i nogen grad’ til spørgsmål om deres muligheder for at bearbejde undervisning, behandle ny viden og tilgå udviklingsarbejde.”

Svarene om ”adgang til udvikling” viser, at 16 af 18 oplever ’i ringe’ eller ’nogen grad’ skolens formelle udviklingstilbud engagerende og meningsfulde.”

Fokus på de fem dimensioner

Som en del af projektet afholdt Marlene Andersen et fagteammøde, hvor hun og kollegerne arbejdede med TRU math (Teaching for Robust Understanding).

Hun har desuden fulgt to kollegers videre arbejde med denne tilgang for at undersøge teamsamarbejdet i relation til professionel udvikling, og hun konkluderer, at skolen har udfordringer med alle fem dimensioner.

Hun mener derfor, at hun som vejleder må understøtte en bevidstliggørelse af lærernes praksis, og at den højere grad bliver italesat. Det skal være tydeligt, hvad det er lærerne gør, hvorfor gør de, som de gør, hvordan de ser faget og hvordan det harmonerer med fagsynet i faghæftet.

Om det bliver Marlene Wichmann Andersen, der modtager en pris for sit projekt, bliver afsløret fredag den 21. november, når Lærerprofession.dk holder prisfest i Aarhus.

Læs projektet her: Understøttelse og facilitering af udviklingen af lærernes fagsyn og deres generelle udvikling.

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere – lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Prisnomineret: Lærerne skal støttes mere i deres faglige udvikling

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS