Podcast lader dig se nye sider af dine elever

”Det handler egentlig bare om at blive opmærksom på sine omgivelser, opmærksom på andre mennesker og på verden omkring én,” siger Mette Weinkouff Pløger, dansklærer på Hedegårdenes Skole i Roskilde.

Og det er lyd fantastisk til, fortæller hun:

”Det er nok den største læring ved at arbejde med lyd og podcast: at lytte til hinanden og at lytte til verden omkring dig. Hvad gør det ved dig, og hvordan kan du påvirke andre gennem lyd.”

De seneste tre år har Mette Weinkouff Pløger undervist i brugen af lyd og podcast i udskolingen. Sideløbende har hun taget kurser i podcast, øvet sig og set videoer om det rigtige udstyr, så hun var klar til at undervise i det.

Senest tilbragte hun fem uger med elever i to 8.-klasser, som hun førte igennem små ”masterklasser” i lyd, interview, musik, speak og meget andet. Alt sammen noget, der skulle ende ud i små fortællinger fra deres egen verden, for eksempel om at starte på en ny skole. 

Lyd er en modalitet i mange tekster og indholdsområder i danskfaget, mens at lytte og kunne udtrykke sig mundtligt er kompetencer på tværs af alle skolens fag.

Sænk egne ambitioner 

Mette Weinkouff Pløger er kæmpe fan af at arbejde med lyd og podcasts, alligevel opfordrer hun til, at man ikke gør projektet for stort. For selv om de var to lærere på projektet, var der kun én podcastekspert – hende.

”Jeg kunne ikke være alle steder hele tiden. Så det gjorde, at nogle af eleverne mistede motivationen eller mistede modet lidt, fordi jeg ikke kunne hjælpe, hver gang de havde brug for mig.” 

Hendes erfaring er, at eleverne var forholdsvis nemme at fange med lyd, når først de får taget på optage- og redigeringsudstyret. 

”Det er sjovt at opleve elever i 8. klasse, der normalt ikke er særlig stærke i det danskfaglige, blive ’mestre i lyd’. Her kunne eleverne byde ind i noget, som de mestrede godt. Jeg kom jo bare med råd, men det var dem, der i sidste ende bestemte, hvordan det skulle være. Det er fedt at kunne læne sig lidt tilbage som lærer og sige: ’Jeg ved ikke det hele. Det er dig, der er ekspert i din historie.’”

Ingen undervisning uden efterfølgende refleksion, og Mette Weinkouff Pløger ved godt, hvor hun skal skrue: 

”Næste gang vil jeg tage det i nogle mindre bidder, så de ikke både skal interviewe, optage, finde ud af udstyret, finde en historie og så redigere og lægge lyde og musik på. Eller arbejde med korte tekster, hvor jeg har sat noget musik ind. Det var for meget til et femugersforløb, hvor alle skulle nå i mål.” 

Det handler om mundtlighed 

For lærer på Marienhoffskolen på Djursland og konsulent hos Center for Undervisningsmidler Mikkel Aslak handler podcast i skolen egentlig slet ikke om at lære at producere podcast. Han er forfatter til bøgerne ”Podcast i skolen” og ”Leg med lyd” og forklarer, at det er mundtligheden, der er i fokus. 

Podcast er en anden måde for eleverne at bearbejde viden på og sætte den i spil, end de er vant til fra for eksempel skriftlige forløb. For eleverne er der en ret lav indstigning til at lave noget, der lyder godt. Derfor mærker de hurtigt, at det er noget, de kan magte rent teknisk og formatmæssigt. Og så er formatet nemt at afkode, forstå og producere i, og læreren kan lægge forskellig vægt på områderne i forløbet.

”Man kan vælge at lægge vægten på det, som er det centrale i skolen: At eleverne får talt en masse, at de får brugt deres faglighed om, hvad den podcast nu skal handle om, at de får researchet, fordybet sig og får lagt en plan. Det er alt det omkring podcasten, der ligger en dyb læring i,” forklarer Mikkel Aslak.

Det er dog ikke, fordi selve lydoptagelsen ikke har værdi.

”Det, at de får lov til at starte med: ’Tak fordi du vil være med til min podcast, og her er afsnit 25 ud af ...’ og bruger det lidt YouTube-agtige univers til det, gør, at de er tændt på en helt anden måde i at tale sammen, lege med interviewformatet og tage nogle roller, for eksempel: ’Du skal være den, og så er jeg sådan en ...’ Det er meget nemmere på podcast, fordi man ikke skal skuespille med kroppen, men kun med stemmen.” 

Mikkel Aslak oplever tydeligt, at lyd fjerner noget af det angstprovokerende, fordi eleverne får lov til at leve sig ind i roller og lege med formatet. 

”Det er virkelig noget, som rigtig mange elever kan se sig selv i. Også dem, der måske vil have svært ved at enten sige noget i klassen eller på video.”

Kan bruges i alle fag

Podcast kan bruges i alle fag. Mikkel Aslak har for eksempel brugt det i naturfag, hvor nogle af hans elever arbejdede med emnet rusmidler. Her brugte de formatet som ramme til at undersøge og formulere deres viden om emnet. 

”Fordi de allerede havde erfaringer med podcast, opførte mange grupper små rollespil. Andre sad bare og snakkede, og en elev kom med en personlig fortælling om en bedstemor, der havde været alkoholiker. Det var noget meget personligt, som jeg aldrig ville få hverken på skrift eller i et oplæg i klassen.”

På den måde oplever Mikkel Aslak, at ”lydstudiet” indbyder til en ro, som gør eleverne i stand til at dele oplevelser fra deres eget liv.  

”Det var ikke, fordi eleven var flov over det, men han kom i tanke om det, da han snakkede om, hvordan man kommer ud af en afhængighed. At skrive den historie ud ville være svært, især hvis man ikke er skriftlig stærk. Så at fortælle den lille anekdote midt i noget fagligt, det gav god mening.”