Der er nok ikke nogen børn i dag, der starter i børnehaveklasse uden at have den fjerneste idé om, hvad der møder dem. Alle steder bliver der iværksat tiltag, der skal gøre børnene trygge i det nye og lette overgangen fra dagtilbud til skole. De fleste har længe inden første skoledag besøgt skolen og fritidsordningen og mødt de voksne, der bliver en del af deres børnehaveklasseliv.
Men overgangen til 1. klasse er faktisk mindst lige så vigtigt, mener Anja Heyman Bøhnke, der er pædagogisk konsulent i dansk på Center For Undervisningsmidler i UCL i Odense. Hendes arbejdsområde er netop overgange. Ikke bare fra dagtilbud til SFO og børnehaveklasse, men også det, hun kalder ’de skolekulturelle overgange’, som dækker over alle de overgange, et barn møder i sin skoletid. Både mellem klassetrin, men også fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling.
”Jeg har sådan et citat i forhold til overgange, som jeg godt kan lide. Det er, at vi bygger en bænk, så vi ikke taber eleverne mellem to stole.”
Anja Heyman Bøhnke Pædagogisk konsulent
”Overgange er noget af det, der er stigende opmærksomhed på, fordi vi i dag ved, at hvis vi skal hjælpe vores elever godt igennem deres skolegang, så er det vigtigt, at de bliver mødt der, hvor de er. At det ikke er dem, der hele tiden skal præsentere sig selv,” siger hun og tilføjer:
”Jeg har sådan et citat i forhold til overgange, som jeg godt kan lide. Det er, at vi bygger en bænk, så vi ikke taber eleverne mellem to stole.”
Ledelsen skal bakke op
Hun oplever, at der mange steder i dag er fine traditioner og ritualer omkring overgangene særligt for de mindste børn, som handler om at skabe relationer, sammenhænge og genkendelighed. Hun har også selv en række konkrete forslag til, hvordan man skaber en god overgang, som hun deler i guiden her.
Men hun mener, det er vigtigt, at arbejdet er systematisk og ledelsesforankret, og det er det langt fra alle steder, oplever hun.
”Jeg er en del ude blandt børnehaveklasseledere, og det er utroligt forskelligt stadigvæk, hvordan man gør. Jeg synes, de fleste er bevidste om deres rolle, men hvis vi skal lave gode overgange for børnene – og det gælder hele skoletiden – så er det vigtigt, at det er et fælles ansvar på skolen, og at det ligger organisatorisk i skolekulturen. Ellers får børnehaveklasselederne også en alt for stor opgave, fordi de hvert år skal begynde forfra for at finde ud af, hvordan gør vi i år?” siger hun og peger på, at børnehaveklasselederne som de eneste har tre overgange, de skal arbejde med. Både overgangen ind til skolen, overgangen til fritids- og SFO-området og overgangen til 1. klasse.
”Så på den måde har de en enormt vigtig position, og derfor anbefaler jeg, at de inddrager deres ledelse på en positiv måde for at forventningsafstemme: Hvordan arbejder vi med overgange her hos os? Hvem står for hvad?” siger Anja Heyman Bøhnke og forklarer, at ledelsen blandt andet kan støtte op om arbejdet ved at sikre, at der er afsat tilstrækkelig tid til opgaven.
”Det kan være sådan noget som at give lærerne i 1. klasse mulighed for at besøge børnehaveklassen ind imellem i løbet af skoleåret, så børnene bliver præsenteret for både lærerne og fagene. For jo tidligere børnene møder en kommende lærer, jo mere trygge er de i den overgang, der kommer,” siger Anja Heyman Bøhnke.
Besøg og klassekonferencer
Noget andet hun anbefaler er, at der bliver afholdt klassekonferencer i slutningen af børnehaveklassen, hvor der finder en ’strukturel overlevering’ af klassen sted. Her kan man også inddrage skolens ressourceteam.
”Det vigtige her er, at man har tid til at mødes, og at det er børnefællesskaber, sammenhænge og læringsfællesskaber, der er i centrum og ikke kun enkeltindivider. Hvilke ressourcer har den her klasse, hvad kan vi bygge videre på, og hvilke udfordringer er der, som vi skal have en særlig opmærksomhed på? Når man tager udgangspunkt i børnefællesskaber, flytter man fokus fra kun at se på det enkelte barn til også at se på de fællesskaber, barnet er en del af. Det handler ikke om enten-eller, men om at arbejde med begge perspektiver, hvis vi skal rykke noget.”
Hun peger også på, at det er en god idé at have opmærksomhed omkring, hvordan man i børnehaveklassen har arbejdet med kompetencemålene, så lærerne i 1. klasse ved, hvad de skal bygge videre på.
”For lærerne i indskolingen kender ikke altid børnehaveklassens kompetencemål. Jeg ved, at det også er noget af det, de er opmærksomme på i fagfornyelsen – hvordan skaber vi en rød tråd for børnehaveklassebørnene ind i alle fagene?”
Forældre skal inddrages mere
Den sidste vigtige brik i at skabe fundamentet for en god overgang handler om at sikre, at forældrene bliver ordentligt inddraget, pointerer Anja Heyman Bøhnke.
”Jeg læste på et tidspunkt, at overgangen til 1. klasse er den overgang, forældrene synes, de er dårligst klædt på til. Det hænger sammen med, at når børnene går i børnehaveklasse, er informationsniveauet rigtig højt. Men når de kommer i 1. klasse, får forældrene ikke helt den information, de har været vant til,” siger hun.
Hun anbefaler derfor, at der bliver skruet op for kommunikationen allerede inden sommerferien.
”Og det kan være helt lavpraktisk i forhold til for eksempel, om der er særlige regler omkring madpakkerne? Hvad skal man pakke tasken med for at understøtte, at ens barn får den bedste skoledag, og hvem skal man kontakte, når nu der er flere voksne i klassen?” siger hun og tilføjer:
”Vi kan se, at hvis forældrene er med, så er børnene også meget mere med. Trygge forældre giver trygge børn – helt konkret.”
Pædagogisk konsulent: Overgangen til 1. klasse er lige så vigtig som skolestarten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.