Ifølge Anja Heyman Bøhnke er genkendelig et nøgleord i arbejdet med overgange generelt. Derfor det en god idé at se på, hvordan man kan sikre genkendelighed i alt fra arbejdsrutiner til klasserumsindretning mellem børnehaveklasse og 1. klasse.
”Det er vigtigt for eleverne at opleve, at der er en flydende overgang, at der er nogle ting, der går igen, så de ikke skal tage stilling til at alt er nyt. For det er der elever, der meget hurtigt bliver forstyrret af,” siger hun.
Det er tit, at børnene skifter klasselokale efter børnehaveklassen. Det betyder, at de møder et nyt rum. På nogle skoler ligger det endda et helt andet sted på skolen.
Det kan føles utrygt for eleverne, og derfor anbefaler Anja Heyman Bøhnke, at elevernes kommende lokale indrettes på samme måde som børnehaveklassen.
Det vil sige, at borde og stole står på samme måde og eleverne måske har samme sidemakkere. Eventuelt kan eleverne være med til at flytte deres egen stol eller til at indrette lokalet i det hele taget, foreslår Anja Heyman Bøhnke.
Fælles artefakter er ting, som eleverne får lov at tage med over i det nye klasselokale. Det sender også et signal om, at det, eleverne har lavet i løbet af året, betyder noget, påpeger Anja Heyman Bøhnke, frem for at det hele ryger i en gennemsigtig plastiksæk.
”Det betyder ikke, at man ikke skal rydde op og gøre pænt til sommer. Men måske skulle man sige, er der er noget, der kan gå videre,” siger Anja Heyman Bøhnke. Hun foreslår:
Bogstaver, tal, piktogrammer og elevernes egne tegninger til at hænge på væggene
Spil, som eleverne har været glade for i børnehaveklassen. Enten kan de tage dem med eller man kan opfordre til, at de blive købt ind til 1. klasse
Fotos af noget, eleverne har oplevet/lavet sammen i børnehaveklassen
Nogle skoler vælger at bruge lærebogssystemer i børnehaveklassen, som eleverne tager med i 1. klasse og måske først skal være færdige med en måned inde i skoleåret
Det handler om at se på, hvad der har været godt i børnehaveklassen i forhold til børnefællesskabet? Hvad kan vi tage med? Det kan være i forhold til, hvordan man bytter pladser, hvor man lægger sin madkasse, hvordan man holder fødselsdage, eller hvordan man taler om trivsel og læring. Er eleverne for eksempel vant til at have et ’trivselsbarometer’, hvor man hver dag taler om, om det har været en god eller en dårlig dag, eller hvad man har lært, er det fint at fortsætte med i 1. klasse.
Der kan også være sange, som eleverne kender og har været glade for at synge. Nogle laver ligefrem en sangkanon i indskolingen, så eleverne kender sangene, når der er fællessang
Anja Heyman Bøhnke anerkender, at det kan være vigtigt for lærerne i 1. klasse at gøre tingene, som de synes er rigtig, eller som de plejer. Men så foreslår hun, at de i hvert fald kører med nogle af rutinerne fra børnehaveklassen indtil efterårsferien.
Det er vigtigt at inddrage eleverne i overgangen og gøre dem til ’meddidaktikere’, mener Anja Heyman Bøhnke.
Man kan starte med at spørge dem, hvad der er vigtigt for dem som klasse at få med over i 1. klasse. På den måde hjælper man eleverne med at være demokratiske og opleve, at de har medbestemmelse og bliver lyttet til.
Det er også en måde at hjælpe børnene med at fortælle en positiv historie omkring børnehaveklassen, og hvad de kan sammen.
Mange lærere og pædagoger bruger meget tid på at pynte døren og lave navneskilt til det nye klasseværelse. Men hvorfor ikke lade eleverne gøre det, så de møder op til en dør, de selv har pyntet? lyder det fra Anja Heyman Bøhnke.
Nøgleordet er genkendelighed: Sådan skaber du en god overgang til 1. klasse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.