Det er både praktisk og økonomisk, at coronapandemien lægger hindinger i vejen for OK21-forhandlingerne.
"Selvfølgelig betyder usikkerheden i økonomien noget. På det offentlige område er vi afhængige af den ramme, der kan afsættes til at forhandle inden for", siger formand for Forhandlingsfælleskabet og FOA-formand Mona Striib til avisen.
Men coronakrisen har også forsinket de første forberedelser til næste års forhandlinger og gjort det svært at se, hvornår man kan holde fx store tillidsrepræsentantmøder forud for forhandlingerne.
Lige nu har Forhandlingsfællesskabet derfor bedt sine medlemsorganisationer om deres bud - skal man foreslå de kommunale arbejdsgivere at forlænge den nuværende overenskomst med et år? Blandt medlemsorganisationerne er Danmarks Lærerforening/Lærernes Centralorganisation. Som bekendt forhandler lærerne netop nu en mulig arbejdstidsaftale med kommunerne, og her er aftalen, at hvis man ikke kan nå i mål med en arbejdstidsaftale i dette forår, skal lærernes arbejdstidsaftale være en del af Overenskomst 21-forhandlingerne. Og de kan altså nu ende med at blive til OK22-forhandlinger.
Bondo: Coronakrisen gør det endnu mere vigtigt at lande en arbejdstidsaftale nu
Overvejer at udskyde overenskomstforhandlingerne et år
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.