Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Odense-lærere demonstrerer mod fyrings-budget

Omkring 80 lærerstillinger vil blive nedlagt, når der skal spares mellem 70 og 90 millioner kroner på skoleområdet i Odense. Sådan lyder oplægget til dagens førstebehandling af budgettet. Kl. 14 i dag protesterer Odense-lærerne foran byens rådhus.

Foto: Foto fra facebookgruppen Nej til lærerfyringer og forringelser af undervisningen i Odense Kommune
Lise Frank
Start debatten
18. september 2013, kl. 09:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er dybt foruroligende, at kommunen nu gennem en lang årrække har udvist total mangel på prioritering af folkeskoleområdet. Kun Ærø, Stevns og Tønder har sparet mere på skoleområdet end Odense siden 2009", siger Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening og tilføjer:

"Vi har forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på, hvor skidt det ser ud. De sidste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet placerer Odense som niendelavest blandt samtlige af landets kommuner i nettodriftsudgifter pr. elev til folkeskolen. Hvis vi i Odense skal bruge det samme beløb pr. elev, som de storbyer vi normalt sammenligner os med, skal folkeskolen i Odense tilføres 200-240 millioner kroner årligt".

Ikke desto mindre fik Odense Lærerforening på et budgetorienteringsmøde den besked, at økonomi-udvalgets budgetforslag 2014-2017 lægger op til en årlig besparelse på skoleområdet på mellem 70 og 90 millioner kr.

"Selv hvis Odense Kommune får penge af regeringen til skolereformen, så er der tale om en besparelse på et tocifret millionbeløb", konstaterer den odenseanske lærerformand.

'Erhvervsfolk har også skolebørn' Vækst og selskabsskattelettelser er hovedoverskrifterne i budgetforlaget, mener Anne-Mette Jensen, men man skal ikke undervurdere værdien af en god folkeskole i forhold til at tiltrække resursestærke borgere til kommunen, pointerer hun.

"Hvis man spurgte erhvervslivets folk, så ville de også flytte efter en god folkeskole. Odense Kommune taler om vækststrategi. Men der mangler fuldstændig sammenhæng til den økonomiske prioritering på skoleområdet ", siger hun spørger på samme måde retorisk i sit høringssvar til budget 2014:

"Mener man, strategien om at tiltrække nye stærke borgere alene sker gennem byplanlægning?"

Skolen er politikernes ansvar I fredags kunne man i Fyens Stiftstidende læse, at rådmand for børn-og ungeområdet i Odense Brian Dybro (SF) kræver andel i de 85 millioner budgetkroner, der endnu ikke er fordelt, men som et flertal i byrådet ønsker at bruge på at sænke erhvervsafgifter for at få mere gang i væksten.

90 lærere fyret i Odense

Når førstebehandlingen af budgetforslaget begynder i eftermiddag, vil Anne-Mette Kæseler Jensen og Odense-lærerne stå klar foran rådhuset med flyers, der gør krav på samme økonomiske opprioritering af skolen.

"Forhåbentlig får vi politikerne til at forstå, at det er afgørende at prioritere folkeskolen. Vi er nået til et punkt, hvor skolen er politikernes ansvar. Lærerne hverken kan eller skal længere tage det overordnede ansvar, selvom det er dem, der står med udfordringerne ude på skolerne i hverdagen", siger hun.

Budgetforslaget andenbehandles og vedtages af byrådet efter planen d. 9. oktober.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Odense-lærere demonstrerer mod fyrings-budget

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS