Nye kredsformænd bliver klædt på til kamp for lærerne: "Jeg går ikke altid inden for stregerne"

Når din hverdag som lærer bliver presset af krav, tid og forandringer, er det ikke ligegyldigt, hvordan din lokale lærerkreds arbejder for dig. Nye kredsformænd rundt om i landet peger på, at deres vigtigste opgave ikke bare er at sidde til møder – men at skabe reel værdi for medlemmerne, styrke samarbejdet til gavn for lærerne og være tydelige stemmer for lærerne, også når det er svært.

Men hvad betyder det i praksis for dig som lærer? Og hvad kan du forvente – eller kræve – af din kredsformand? Lige før påske var 10 nye kredsformænd samlet i Danmarks Lærerforening for at blive klædt på til deres opgave.

Tre af dem giver her deres bud på, hvordan de vil gøre en forskel tættere på lærernes hverdag.

Vil nå medlemmerne, der hvor de er

Vivi Gottlieb Larsen har arbejdet på Stilling Skole i Skanderborg og glæder sig til arbejdet som kredsformand i Skanderborg-Odder Lærerkreds.

”Der skal være value for money for medlemmerne. Det betyder, at vi nok skal gøre noget anderledes. Ikke at det er dårligt, den måde, det har været på, men vi kan godt gøre noget anderledes,” siger hun og fortæller, at hun ønsker, en anden kontakt til medlemmerne, da det kan være svært at trække medlemmerne til kredskontoret.

Selv om Vivi Gottlieb Larsen i næsten seks år har været næstformand for Skanderborg-Odder Lærerkreds, så var hun ikke umiddelbart klar til at overtage formandsposten, da den daværende formand fortalte, at han ville gå på efterløn.

”Jeg brugte noget tid på at overveje det. I starten sagde jeg nej. Det skal jeg ikke. Jeg kunne godt lide at være nummer to. Men efter noget tid, kunne jeg godt se, at det var mig. Gennem sparring med andre blev det tydeligt hvad jeg lavede, og hvad jeg kan. Der var andre, der skulle sætte lys på, det jeg lavede, og det jeg kan,” siger hun.

Derfor er hun i dag glad for, at hun tog beslutningen om at stille op.

”Det betød noget for mig, at andre sagde, at jeg godt kunne gå min egen vej, hvis jeg blev formand. Jeg går ikke altid inden for stregerne. Jeg vil være meget tydelig i kommunikationen – også selv om det betyder, at jeg nogle gange bliver upopulær,” siger hun.

Vil holde politikerne fast på milliarder til folkeskolen

Heine Rasmussen er ny formand for Lærerkreds 44, som dækker Køge og Stevns kommuner. Han har også været næstformand i kredsen og blev valgt på en ekstraordinær generalforsamling, da den tidligere formand valgte at trække sig fra posten.

Han glæder sig meget til denne formandsperiode.

”Jeg har været med i kredsstyrelsen i mange år. Men nu lover politikerne, at der skal penge ind i folkeskolen. Det har tit handlet om besparelser og nedskæringer og overenskomster, men nu står vi foran et regeringsgrundlag, hvor der måske kommer seks milliarder til folkeskolen, det glæder jeg mig enormt meget til,” siger han.

Han oplever, at medlemmerne fra Køge og Stevns ofte svinger forbi kredskontoret, og at han mener, at det er vigtigt at bære den kultur for at komme forbi videre.

Skal samle en splittet kreds

Kim Mark fra Vejen Lærerkreds lytter til de erfarne kolleger. Vejen Lærerkreds har været præget af intern uro, sygemeldt formand og megen udskiftning på posterne det seneste år. På en ekstraordinær generalforsamling i december blev der gennemført ændringer i honorarprincipper, men en gruppe medlemmer fra én skole følte sig ikke i tilstrækkelig grad hørt og endte med at melde sig ud af lærerkredsen og dermed af Danmarks Lærerforening.

Op til den ordinære generalforsamling i marts valgte lærer og tillidsrepræsentant på Grønvangskolen Kim Mark, som aldrig har siddet i kredsstyrelsen, at stille op til formandsposten i kredsen.

Han fortæller, at enkelte af dem, som meldte sig ud, er dog begyndt at vende tilbage, og han håber, at resten kommer med ombord igen.

”Jeg havde lyst til at skulle ske en forandring i kredsen. Jeg havde personligt lyst til at der skulle ske noget i mit lærerliv. De to år som tillidsrepræsentant har tændt en faglig ild i mig,” siger han og forklarer, at det på den måde både var indre og ydre omstændigheder, der gjorde, at han stillede op.  

”Jeg havde ikke umiddelbart regnet med, at jeg havde en chance. Vi var tre, der stillede op til formandsposten. Den sygemeldte, den fungerende formand og så mig.”

Han sidder i en kredsstyrelse med flere nyvalgte, og den turbulente fortid betyder, at meget skal tænkes og læres forfra.

”Jeg skal lære, at der er en fladere struktur, end jeg havde forventet. Jeg er formand. Formanden er ansigtet udadtil og den person, som er mest på kredskontoret. Men jeg kan ikke selv træffe store beslutninger,” siger han og peger på, at det allerede nu er gået op for ham, at det at føre beslutninger ud i livet i kredsen tager længere tid, end han regnede med.