Tryghed, tydelige rammer og konkrete øvelser kan gøre en stor forskel, når elever med autisme har seksualundervisning. For det kan hurtigt blive for abstrakt, hvis læreren taler udenom, bruger uklare begreber eller forventer, at eleverne selv kan omsætte emnet til konkrete situationer.
”Det er ikke nok at tale om grænser, samtykke og pubertet på et overordnet plan. Undervisningen må gøres konkret: Hvad betyder det at sige nej? Hvordan kan man mærke en grænse i kroppen? Hvad gør man, hvis noget bliver ubehageligt? Og hvem kan man gå til, hvis man er i tvivl? Ved at tage udgangspunkt i så konkrete spørgsmål bliver undervisningen lettere at forstå, fordi eleverne får noget at holde fast i,” siger Line Borup.
Før sommerferien sluttede hun sin læreruddannelse på Via i Aarhus af med bachelorprojektet ”Meningsfuld seksualundervisning for elever med autismespektrumforstyrrelser” i faget specialpædagogik. Det var et familiemedlem, som fik hende på sporet af emnet.
”Jeg har autisme tæt på i familien, og før læreruddannelsen arbejdede jeg på et bosted for voksne, hvor særligt autisme var udbredt. Det er en hjerne, jeg er vildt nysgerrig efter, så da en ung i min familie begyndte at spørge mig til sex og pornografi, tænkte jeg: Lærte du aldrig om det i skolen?” fortæller hun.
Mangel på undervisningsmaterialer
Line Borup blev nysgerrig efter, hvordan man kan gøre seksualundervisningen mere egnet til elever med autisme, men hun fandt ud af, at der ikke rigtigt findes undervisningsmateriale til målgruppen.
”Sex & Samfund har udgivet noget til specialområdet, men ikke specifikt til elever med autisme. Der er også lavet universitetsopgaver om køn og autisme, men det er lidt noget andet. Jeg fandt kun bogen 'Autisme & seksualitet', som indeholder konkrete øvelser, men den er skrevet efter den gamle måde at diagnosticere autisme på,” siger Line Borup, der netop er begyndt i et midlertidigt job som speciallærer på Virklund Skole ved Silkeborg.
Under sin uddannelse var hun i praktik på specialskolen Langagerskolen i Aarhus. Her forsøgte hun at interviewe elever i 9. klasse om deres erfaringer med seksualundervisning til sin bacheloropgave, men det gik ikke som ventet.
”Det var ja og nej-svar, så da jeg havde talt med fire elever, droppede jeg interviewene og lavede i stedet et spørgeskema til elever på en efterskole målrettet unge med autisme. De har gået i forskellige skoletilbud, inden de kom på efterskole, så hvad har de haft af seksualundervisning, hvad synes de har været godt, og hvad har været trygt?” skitserer Line Borup.
Nu er du kommet for tæt på
De 20 elever i Line Borups spørgeskemaundersøgelse kan nærmest ikke erindre, at de har haft seksualundervisning. En elev skriver direkte: ”Jeg har ikke lært noget.”
”Det kan enten skyldes, at eleven ikke har haft seksualundervisning eller ikke kan huske det, fordi undervisningen ikke har været grebet rigtigt an. Elever med autisme kan have svækket forestillingsevne, og derfor er det vigtigt, at de får skåret ud i pap, hvad undervisningen handler om.”
Line Borup siger ikke, at eleverne skal se porno, men de kan få vist, hvordan kroppen ser ud, og at den begynder at forandre sig i teenageårene. De kan også have øvelser med hygiejne eller menstruationsbind.
”Kroppens forandringer kan give unge en identitetskrise, og derfor er det vigtigt at normalisere, at man får flere hår på kroppen, får bryster og begynder at svede,” uddyber hun.
Man kan også gøre undervisningen konkret ved at vise eleverne billeder af forskellige situationer og give dem vurderingskort, hvor de kan sige ok, måske ok eller ikke ok til det enkelte motiv.
”Der kan være et billede af én, som står rigtig tæt på en anden. Det kan godt være ok for mig, men ikke for dig, så man skal mærke sine grænser og tage en snak ud fra det. Det kan være, at en elev siger, at det er ok at stå tæt på sin bedste veninde. Man kan gøre begreberne konkrete ved at gøre dem visuelle,” siger Line Borup.
Eleverne kan også mærke deres grænser ved at stå over for hinanden to og to. Den ene skal så nærme sig den anden, indtil denne elev højt siger: ”Nu er du kommet for tæt på.” På den måde kan eleverne bruge kroppen aktivt og mærke, når noget føles ubehageligt.
Tryghed er ikke det samme for alle
Det er vigtigt, at eleverne føler sig trygge, når de skal have seksualundervisning. Men tryghed er ikke det samme for alle, viser spørgeskemaundersøgelsen. Mens nogle forbinder tryghed med læreren, peger andre på ro, små grupper, pauser og tydelige forklaringer.
”For nogle har gruppesammensætningen stor betydning. En elev beskriver det som svært at være den eneste pige, mens en anden oplever det som trygt, at gruppen kun bestod af drenge. Derfor må læreren være nysgerrig efter, hvad der skaber tryghed for den konkrete gruppe elever,” siger Line Borup.
Ud over at dele klassen op i mindre grupper kan læreren på forhånd fortælle præcist, hvad undervisningen kommer til at handle om, give eleverne mulighed for at stille spørgsmål anonymt og bruge pauser.
”Tryghed skabes også gennem tydelige rammer. Eleverne kan have brug for at vide, hvilke ord der bliver brugt, hvad formålet med undervisningen er, og hvad de kan gøre, hvis noget bliver for meget. Det kan være en aftale om, at man må holde pause, skrive et spørgsmål ned i stedet for at sige det højt eller tale med en voksen bagefter,” siger Line Borup.
Først når skaden er sket
Alle elevtyper kan opleve seksualundervisning som akavet, så almene elever har også brug for tryghed. Alligevel er der en forskel, mener Line Borup.
”Elever med autisme har andre udfordringer end almene unge. De kan for eksempel have svært ved at adskille fantasi og virkelighed i det, de ser på internettet. De har også i højere grad brug for struktur og genkendelighed.”
Det er ikke nyt for speciallærere, at elever med autisme kan have svækket forestillingsevne og også sociale udfordringer, medgiver Line Borup.
”Det nye er, hvor vigtigt det er med seksualundervisning, men min spørgeskemaundersøgelse tyder på, at der ikke bliver taget tilstrækkeligt hånd om emnet.”
Det underbygges af et interview, Line Borup har lavet med en erfaren sundheds- og seksualvejleder fra specialområdet til sin bacheloropgave. Vejlederen fortæller, at seksualundervisning sjældent er integreret i årsplanen, men først kommer i spil, når skaden er sket.
”Vejlederen gav et eksempel med en pige, som selvstimulerede sig med legetøj i skolen. Det fik lærerne til at sige, at de nok hellere måtte snakke om kroppen med hende og de andre elever: Ok, der er noget dernede, og det kan fyldes dejligt at røre ved det, men at gør man ikke i skolen,” gengiver Line Borup.
Seksualundervisning styrker elevernes dannelse
Line Borup opfordrer til større åbenhed om seksualundervisning i specialtilbud.
”Det kan også være et ømt emne for lærerne, og det er heller ikke alle, som skal kunne undervise i det. Men det kan sagtens foregå i forskellige fag, også i håndværk og design hvor eleverne kan filte kroppe.”
Når undervisningen bliver konkret, forudsigelig og koblet til elevernes eget liv, kan den give dem et sprog for kroppen, redskaber til at forstå egne og andres grænser og mulighed for at navigere mere trygt i relationer.
”Seksualundervisning er en vigtig del af elevernes dannelse, trivsel og mulighed for at forstå sig selv og andre,” sammenfatter Line Borup.
Ny speciallærer: Elever med autisme har brug for konkret seksualundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.