"Nu da Corona har sat mange aktiviteter på pause, må vi være innovative for at kunne inddrage forældrene og lokalsamfundet i Nest-projektet her i Beder", siger skoleleder Lars Lykkegaard i en pressemeddelelse.
Én af Beder Skoles kommende tre børnehaveklasser bliver en såkaldt Nest-klasse. Modellen er kendt fra Katrinebjergskolen, hvor elever med autisme går i klasse med almene elever. I Beder bliver undervisningen i den nye børnehaveklasse indrettet, så den er velegnet for elever med ADHD og lignende udfordringer, men de fleste af eleverne bliver helt almindelige nye skolestartere.
Torsdag eftermiddag kan forældre til kommende skolestartere få en walking Nest-snak med skoleleder Lars Lykkegaard, skolebestyrelsesformand Anne Harrits, PPR-konsulent Pia Hutters og lærer i den kommende Nest-klasse Katrine Ørgaard Briand Hansen. Det vandrende møde foregår i grupper fra børnehave til børnehave i Beder.
Nu opretter Aarhus også Nest-klasser for elever med ADHD
Ny Nest-klasse på vej: Kommende skoleforældre inviteres på gåtur
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.