"Det er jo bare dansk som andetsprog, det kan vi godt sætte en almindelig lærer til."
Den holdning møder Sandra Hansen stadig på skoler, og den vil hun til livs.
"Sådan ville man jo aldrig sige om dansk eller fransk. Og at udvikle børns flersproglige kompetencer kræver en DSA-uddannet lærer. Man kan ikke bare sætte dem ind i en almindelig klasse og tænke, at det kommer nok."
Sandra Hansen brænder for at undervise flersprogede børn, og hun vil kæmpe for, at de får ordentlige forhold på skolerne. Det oplever hun nemlig langt fra, at de har alle steder i dag.
Derfor gik hun for to år siden ind i bestyrelsen for foreningen Flersprogede Børn og Unges Vilkår, og nu er hun blevet valgt som formand.
"Jeg vil kæmpe for, at flersprogsområdet bliver prioriteret mere. Både i forhold til opmærksomhed, økonomi og klare rammer. Som det er nu, er der kæmpe forskel på, hvad børnene får, efter hvilken skole eller kommune de lander i. Jeg mener man burde øremærke timer til den enkelte elev, så de er sikret et minimum af sprogstøtte, uanset hvor de bor."
Brug for et netværk for DSA-lærere
Det er en lille forening, Sandra Hansen er blevet formand for, men det vil hun lave om på, for hun ved, at der er et kæmpe behov for et netværk for lærere i dansk som andetsprog (DSA), som ofte sidder alene med et komplekst arbejde ude på skolerne.
Det var da også tydeligt, da folkeskolen.dk/DSA forrige år inviterede til et onlinemøde for DSA-lærere. Her mødte over 70 lærere op med et stærkt ønske om at have en faglig forening eller et netværk, hvor de kan sparre og søge faglig inspiration, og hvor de sammen kan få indflydelse på de mange udfordringer, de møder i dagligheden med de flersprogede børn.
Læs også
I modsætning til for folkeskolens mere skemalagte fag er der ikke en faglig forening med samarbejdsaftale med Danmarks Lærerforening for DSA-lærere. For 10 år siden var der fire forskellige foreninger på området, men den eneste, der overlevede, efter at området blev voldsomt nedprioriteret politisk, var Foreningen for Tosprogede Børns Vilkår, som primært var for DSA-konsulenter og DSA-pædagoger på småbørnsområdet. Men altså også åben for lærere. Og nu, hvor Sandra Hansen er blevet formand, håber hun, at mange flere lærere også vil melde sig ind.
Og de første nye medlemmer kom da også, da foreningen torsdag-fredag i sidste uge holdt deres store årlige konference på Hotel Fåborg Fjord med knap 100 deltagere fra hele landet.
Vil kæmpe for eleverne
Sandra Hansen underviser til daglig i en modtageklasse på Vadgård Skole i Gladsaxe Kommune. Og selv om hun på mange måder synes, at organiseringen af flersprogede børn fungerer ret godt dér, så oplever hun alligevel stor forskel på, hvor klar skolerne er til at tage imod eleverne, når de skal udsluses til almenklasserne.
"Det her er virkelig et område, hvor der er behov for flere kompetencer rigtigt mange steder i landet. Både blandt almenlærerne, hvor mange ikke ved, hvordan de skal hjælpe de børn, de får ud i klasserne. Og samtidig er der mange steder ikke DSA-uddannede lærere, eller man tænker, at det er fint med almindelige to-lærertimer. Det er det virkelig ikke, for så bliver de ekstra resurser brugt på elever, der hænger i gardinerne, i stedet for til sprogstøtte."
Endnu sværere kan det være, hvis eleverne bliver direkte indskrevet i almenklasser og ikke får den sprogstøtte, de har behov for.
"Så længe det er op til den enkelte kommune eller skoleleder at beslutte, hvor meget støtte eleverne skal have, så risikerer vi, at børnene ikke får den sproglige udvikling, de har behov for. Det håber jeg, at vi på sigt at kæmpe for at gøre noget ved."
Ny lærerformand for flersprogsforening vil kæmpe for, at dansk som andetsprog bliver prioriteret
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.