Ny forskning: Lærere gav elever fra middelklassen bedre karakterer

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at det har haft en markant effekt på karakterforskellene mellem elever fra forskellige socioøkonomiske forhold, at lærere ikke længere er med til bedømme deres egne elever ved de skriftlige afgangsprøver.

Efter folkeskolereformen blev bedømmelsen af de skriftlige afgangsprøver ændret, så det udelukkende er en ekstern censor, der står for bedømmelsen. Tidligere var det både elevens lærer og en ekstern censor, der læste elevens opgavebesvarelse.

”Det har vist sig, at karakteruligheden mellem elever fra gode og mindre gode socioøkonomiske kår falder ret markant efter reformen,” siger tenure track-adjunkt Jesper Fels Birkelund, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, der er dykket ned i tallene i et nyt forskningsstudie.

”Det at tage læreren ud af ligningen medfører, at uligheden i karaktergivningen til elever fra ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier falder med 15 til 20 procent i dansk skriftlig fremstilling. Så det er ret bemærkelsesværdigt. Det er sjældent, vi finder så store og tydelige effekter i vores arbejde,” siger Jesper Fels Birkelund.

Opgjort i karakterer, så svarer det til at forskellen falder fra cirka 1,5 karakterpoint til 1,2 eller 1,3 fra den ene år til det næste. Og det bliver liggende på det niveau, fortæller forskeren.

”Det er statistisk set en relativt ret stor forskel, ikke mindst fordi vi ved at der er socioøkonomisk forskelle i uddannelse, som er svære at komme til livs,” siger han.

Studiets data er fra årene 2012 til 2019, altså eleverne fik adgang til internettet under den skriftlige eksamen i dansk, og før AI-chatbots blev meget udbredt. Jesper Fels Birkelund afviser derfor, at snyd har spillet en rolle.

Lader sig ubevidst påvirke af deres viden om eleverne

Et oplagt bud på årsagen kunne være, at lærerne giver bedre karakterer til børn af højtuddannede forældre, fordi disse elever formår at henvende sig til læreren på en måde, som får dem til at fremstå fagligt dygtigere, end de faktisk er. Men så simpelt kan det ikke stilles op, viser studiets resultater. Forklaringen findes i en mere indirekte mekanisme.

”Det, der kan forklare det meste af reformeffekten, er, at lærerne har haft en tendens til at forholde sig til elevernes tidligere faglige præstationer, når eksamensopgaven bedømmes. Så i eksamenssituationen vil de tidligere præstationer smitte af på lærerens bedømmelse, selvom det egentlig er meningen, at det kun er selve eksamensopgaven, der skal bedømmes,” siger han.

Lærerne kan altså ikke helt lægge fra sig, at de ved, hvordan eleverne tidligere har præsteret. Børn fra ressourcestærke hjem har i gennemsnit stærkere faglige præstationer gennem skoletiden og har derfor nydt godt af, at læreren har haft tendens til at medregne dette i eksamensbedømmelsen. Nu hvor læreren ikke længere er med i bedømmelsen, udebliver den effekt, og censoren har kun mulighed for at bedømme den aktuelle præstation i eksamensbesvarelsen.

Hvad skal en eksamen måle?

Nogle vil måske mene, at det var mere fair, da læreren var med i bedømmelsen og tog højde for elevens generelle præstationer. På den måde kan dygtige elever på tværs af socioøkonomisk baggrund undgå, at en enkeltstående dårlig præstation på eksamensdagen afspejler sig i en karakter, der ligger langt fra det egentlige faglige niveau.

”Det rejser et principielt spørgsmål om, hvad en eksamen skal måle. Nogle kan mene, at den gamle model var god, fordi den måske gav et bedre helhedsbillede af elevens niveau, hvor lærerens bedømmelse giver mulighed for at tage højde for flere datapunkter end kun selve eksamensopgaven,” siger Jesper Fels Birkelund.

”Men i eksamensforskrifterne er det tydeligt og klart, at det, der skal bedømmes, er selve eksamensbesvarelsen og ikke alt muligt andet. Og selvom lærerne måske ikke har haft en direkte socioøkonomisk bias, har der tilsyneladende været et rygtebias, hvor eleverne blev belønnet på baggrund af deres akademiske omdømme – og at det særligt kom elever fra visse sociale baggrunde til gode,” siger han.