Vi står midt i det, der er blevet udråbt en national ’sprogkrise’. Samtidig er NCFF – Nationalt Center For Fremmedsprog – netop lukket ned efter syv år.
Det er i den virkelighed, Anna Bruun har overtaget posten som formand for Sproglærerforeningen, og hun lægger ikke skjul på, at hun deler bekymringerne.
”Vi lægger os fuldstændig i slipstrømmen af den dagsorden, som NCFF har sat,” siger hun.
Den nye sprogformand hæfter sig blandt andet ved sprogcenterets fremskrivning, der viser, at der vil være en markant mangel på fremmedsprogslærere i fremtiden, især i tysk og fransk.
”Det er en meget konkret og meget stor udfordring, som der skal arbejdes for at løfte,” siger formanden, der til daglig underviser i dansk, engelsk og tysk i udskolingen på Katrinebjergskolen i Aarhus.
Anna Bruun har arbejdet med sprog i rigtig mange år og har blandt andet været projektkoordinator i NCFF, hvor hun var med til at søsætte sprogvejlederuddannelsen.
Hvis vi ikke har nogen lærere, der kan undervise i tysk eller fransk, så har vi ingen fremmedsprog i skolen om x antal år
Anna Bruun Formand for Sproglærerforeningen
Lukningen af NCFF efterlader et tomrum, der er svært at ignorere, påpeger hun.
”Det er svært at forstå, hvorfor det skal lukke. NCFF har lavet et kæmpestykke arbejde og været med til at sætte fokus på så mange vigtige ting. Der er så ressourcer, som nu forsvinder, og som kunne have været med til at understøtte det her område.”
Styrken ligger i fællesskabet
Foreløbig er det endnu kun blevet til et enkelt møde med Sproglærerforeningens hovedstyrelse, som de kalder det, siden hun tiltrådte.
Meget er derfor ikke faldet på plads endnu, så grundlaget for at udtale sig om en lang række ting er endnu ikke til stede, pointerer hun.
Men retningen er klar nok. Anna Bruun vil gerne arbejde for samarbejde og fællesskab. Det gælder internt i foreningen, på tværs af niveauer og på tværs af sprogforeninger.
”Som forening ligger vores styrke i fællesskabet. Vi vil gerne engagere vores medlemmer gennem kurser, møder og netværk. Det er nok vores fornemste opgave de næste par år. Jo flere stemmer vi får i debatten, desto bedre er det. Så vi vil rigtig gerne tale med vores medlemmer og styrke samarbejdet - også med andre sprogforeninger. Og vi vil gerne række videre ud også,” siger hun.
Den tidligere formand, Rita Mogensen, som sad 11 år på posten, har ifølge Anna Bruun gjort et stort stykke arbejde, og den nye formand ser det som foreningens opgave at bygge videre på det fundament.
Muligt at søge tilskud til foreningens årskursus
Og selv om hun er helt ny på pinden og forsigtig med de store udmeldinger, vil hun rigtig gerne fortælle om en af de helt konkrete ting, hun allerede har været med til at sætte i søen, og som hun mener understøtter det, foreningen gerne vil: Foreningens årskursus, der afholdes i foråret 2027.
Det kommer til at strække sig over to dage, og det er nyt, fortæller Anna Bruun.
”Når man er sammen i så mange timer, er det vores håb og ønske, at der bliver skabt et forum, der summer af engagement og glæde ved sprog, og hvor folk mødes og sparrer og netværker med hinanden og med de dygtige oplægsholdere. Og vi håber, der er mange, både medlemmer og andre sproglærere, der har mulighed for at deltage,” siger hun og tilføjer, at kurset er støttet af kompetencefonden, så lærerne har mulighed for at søge tilskud.
Læs også
Kurset har fokus på virkelighedsnær og engagerende sprogundervisning og vil tage udgangspunkt i de nye udkast til fagplaner, der efter sigende er på trapperne, fortæller Anna Bruun.
De nye fagplaner kommer helt sikkert også til at spille en rolle for foreningens fremtidige arbejde, spår hun. Men da der ikke tidligere har været offentliggjort udkast til fagplaner på sprogområdet, er det de færreste der ved, hvad de indeholder. Derfor kan hun ikke på nuværende tidspunkt udtale sig om, hvad det mere konkret kommer til at handle om.
Hvad med engelsk?
Hun er enig i, at tysk og fransk i høj grad løber med opmærksomheden i de her år, når det gælder fremmedsprog. Og med rette, mener hun. Engelsk går lidt under radaren.
Men hvad tænker hun om engelskfaget, som hun selv underviser i?
”Der er generelt en stærk motivation blandt eleverne for engelsk, og der er generelt også gode læringsbetingelser for engelsk. Men det betyder ikke, at der ikke skal arbejdes for udviklingen af faget,” siger hun og nævner, at de nye fagplaner til engelsk helt sikkert kommer til at sætte retning for noget af Sproglærerforeningens arbejde.
”Jeg glæder mig meget til at se de nye fagplaner for engelsk,” siger hun og fortæller, at noget af det nye, som Sproglærerforeningen også har beskæftiget sig med, er brugen af generativ AI.
”Det er en af de vigtige udfordringer, som vi også skal tage hånd om. Det er en del af vores virkelighed, så det er vigtigt, at vi lærere bliver uddannet i at bruge det sammen med eleverne, så både vi og de kan gå til det kritisk og refleksivt. Men det tror jeg, alle faglærere siger,” lyder det fra sprogformanden, der glæder sig til for alvor at komme i gang med arbejdet efter sommerferien og håber, at foreningen kan være med til at vende udviklingen.
Ellers er det ikke svært at se, hvad der er på spil, påpeger hun:
”Hvis vi ikke har nogen lærere, der kan undervise i tysk eller fransk, så har vi ingen fremmedsprog i skolen om x antal år. Så det er meget presserende, at der handles på det.”
Anna Bruun peger på, at fransk kun udbydes på ganske få folkeskoler i landet i øjeblikket.
”Det er et problem, da det påvirker fødekæden i uddannelsessystemet. Jeg underviser selv på en skole, hvor sprog prioriteres. Der udbydes fransk, og der er fem fransklærere ansat, som har et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne i området. Det er en kæmpe styrke og en god model for, hvordan det kunne se ud. Jeg er også del af et nyoprettet fremmedsprogsnetværk i Århus Kommune, som også har fokus på at løfte området, så der er heldigvis lys at spore.”
Ny formand vil styrke fællesskabet: ”Jo flere stemmer vi får i debatten, desto bedre”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.