Det er langt fra hverdagskost, at der bliver indført et nyt fag i den danske folkeskole.
Det er ikke sket siden folkeskolereformen i 2014. Men fra 2027 skal skolen igen forholde sig til en ny faglighed på skemaet, når teknologiforståelse bliver indført som valgfag i udskolingen. Samtidig skal dansk, matematik og natur/teknologi have elementer af fagligheden.
Derfor bliver arbejdet med at beskrive indholdet i teknologiforståelse fulgt med spænding. Og nu har fagudvalget, der skal udarbejde fagplanen for valgfaget, den første råskitse klar.
Men hvis man forventer meget klare svar på, hvad den fulde fagplan kommer til at indeholde, bliver man skuffet, pointerer formanden for fagudvalget, docent ved Københavns Professionshøjskole Lars Bo Andersen.
Det ligger nemlig i opdraget for arbejdet, at det skal foregå med inddragelse af lærerne. Og det har gruppen for teknologiforståelse tænkt sig at udnytte optimalt frem mod, at fagplanerne skal tages i brug i 2027.
”Vi går helt klart – og helt bevidst – langsomt frem med at putte indhold ind. Vi udnytter tiden maksimalt," siger han til folkeskolen.dk/it.
Bygger oven på forsøgsfag
Helt på bar bund starter udvalget ikke. Teknologiforståelse har været afprøvet i et flerårigt forsøg på 46 skoler.
Her var faget beskrevet med de fire overordnede kompetenceområder ’digital myndiggørelse’, ’digitalt design og designprocesser’, ’teknologisk handleevne’ og ’computationel tankegang’.
Lars Bo Andersen kalder forsøgsfaget ”det naturlige og legitime afsæt” for at skulle beskrive det nye fag.
”Målet er at fastholde det vigtige fra forsøgsfaget, men også tilføje det, forsøget viste, der mangler. Samtidig har mange skoler – heldigvis – arbejdet videre med teknologiforståelse, efter forsøget sluttede, og deres erfaringer og erkendelser er også vigtige at få med,” siger han.
De fire indholdsområder fra forsøgsfaget lægger faggruppen for teknologiforståelse op til at videreføre, dog under andre navne. Desuden er der tilføjet et indholdsområde om digitale fænomener i elevernes livsverden.
Forsøget med teknologiforståelse viste, at lærerne særligt havde svært ved at få greb om den datalogiske del af faget under overskriften ’computationel tankegang’. Det er typisk også et af de områder, lærerne ikke er uddannet inden for, pointerer Lars Bo Andersen.
Derfor har fagudvalget for teknologiforståelse valgt i første omgang at beskrive indhold i det datalogiske indholdsområde af faget, som de har givet navneforandring til ’Datalogisk modellering og programmering’.
Desuden har de i råskitsen til fagplanen beskrevet fire andre indholdsområder, som der dog ikke er udfoldet indhold til endnu.
Læs også
Datalogien driller mest
”Det er den datalogiske del, vi forventer vil give flest udfordringer, og derfor også det, vi gerne vil have bedst tid til at afprøve, få feedback på og justere”, siger Lars Bo Andersen.
Navneskiftet væk fra computationel tænkning skal være med til at gøre området mere håndgribeligt for praktikerne, pointerer han:
”Modellering er en metode, der er meget velkendt fra andre af skolens fag. Derfor vil mange lærere have et billede af, hvad det handler om, mens ’computational thinking’ er et nyt begreb for mange, og som endda kan fortolkes på en række måder”.
En af ambitionerne med fagplanerne er, at de i højere grad end de nuværende skal være skrevet i et billedskabende sprog.
Her peger Lars Bo Andersen på ’datagørelse’ som et nyt begreb under det datalogiske indholdsområde, der skal hjælpe med at sætte billeder på, hvad faget egentlig handler om.
”Det indfanger forhåbentlig nogle af de ting, der ligger i computational thinking, men er et dansk ord for det samme, der er mere konkret og billedskabende. Det kan forhåbentlig være med til at afmystificere det lidt,” siger Lars Bo Andersen og tilføjer:
”På den måde kan man sige, at området er indholdsmæssigt uforandret, men at mens tilbagemeldingen på forsøgsfaget var, at målene var svære at forstå og omsætte til konkret undervisning, forsøger vi i den nye fagplan at skubbe det i en mere konkret retning.”
Stadig et myndiggørende fag
Netop området ’datagørelse’, mener Lars Bo Andersen, er med til at illustrere en anden vigtig pointe, hvad angår sammenhængen mellem forsøgsfaget og valgfaget teknologiforståelse.
Nemlig at der fortsat er tale om en ”symfonisk faglighed”, der ikke hører til i hverken den humanistiske, samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige blok, men overlapper alle tre.
Det vil sige, at eleverne både skal have erfaringer med at udvikle teknologier gennem for eksempel programmering, men også skal klædes på til at forstå deres betydning for eget liv og samfundet.
”At ’datagøre’ betyder, at man forsimpler og forstærker fænomener i verden ud fra en intention. Ved at eleverne selv gennemgår processen, lærer de, at data ikke er noget ufejlbarligt, der kan gøre os klogere på en neutral og rationel måde, men at programmøren præger datarepræsentationen, der præger verden tilbage,” siger Lars Bo Andersen.
Ingen søm er slået i
På ét område adskiller den nye fagplan sig dog fra forsøgsfaget. Nemlig ved at der er fem i stedet for fire indholdsområder. Det nye hedder ’digitale fænomener i elevernes livsverden’.
Det og de øvrige tre indtil videre indholdstomme områder håber Lars Bo Andersen og resten af fagudvalg fortsat at få masser af input fra lærerne til, hvordan skal fyldes ud.
”Vi har beskrevet fem indholdsområder, der gerne skal vise, hvilken retning vi tænker faget i, og udfoldet ét af dem. Og jeg kan ikke understrege nok, at der ikke er slået nogen søm i endnu,” siger Lars Bo Andersen og tilføjer, at de nye overskrifter for faget med vilje er meget overordnede:
”Det skal give rum til nytænkning og til, at vi kan tage alle input om bord. Og så har der i inddragelsesarbejdet været efterspørgsel på en fagplan, der ikke er så detailstyrende. Vi har taget meget alvorligt at prøve at lave en fagplan, hvor man kan gå til de forskellige indholdsområder fra forskellige vinkler”.
Vejledningen kommer til at spille en stor rolle
Den endelige fagplan skal suppleres med en undervisningsvejledning. Og den bliver afgørende, understreger Lars Bo Andersen.
”Jeg kan godt forstå, hvis lærerne læser indholdet og tænker: ’Det er alt sammen meget godt. Men hvordan skal jeg gøre det?’ Det skal vejledningen hjælpe med at svare på,” siger han.
Han understreger dog, at uanset hvor håndgribeligt man fra faggruppens side forsøger at beskrive den nye faglighed, vil der være meget nyt for lærerne at forholde sig til.
”Derfor er det også en kæmpe udfordring, at der ikke er koblet en kompetenceudviklingsindsats til implementeringen,” siger han.
I forlængelse af det sender han en opfordring til skolerne: Er man allerede i gang med at arbejde med teknologiforståelse, skal man endelig fortsætte.
Og er man ikke, kan man roligt gå i gang med afsæt i forsøgsfaget:
”Vi kommer til at sortere og forny indholdet fra forsøgsfaget, tilføje nyt og lave nogle prioriteringer. Men det, vi udkommer med i sidste ende, bliver en fornyet version af den faglighed, mange allerede kender. Så der er ingen risiko for, at det er spildt arbejde at sætte sig ind i den”.
De første skitser til, hvordan teknologiforståelse skal skrives ind i matematik, dansk og natur/teknologi, forventes klar i det tidlige forår.
Her er det første smugkig på skolens nyeste fag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.