Gert Biesta har fået en stor stemme i pædagogikken og didaktikkens Danmark fordi han sætter ord på folkeskolens (og alle andre underviseres) store opgave: Skolens vigtigste mission er at give eleverne lyst til at eksistere i verden som subjekter frem for som objekter for andres ønsker.
Det verdensvendte blik er en del af overskriften på bogen, der skal få læseren til at reflektere over egen praksis. Det er en smal udgivelse på 120 smalle sider. Den er ikke praksisrettet, men den kaster et (verdensvendt) blik på undervisning og praksis.
Der er en helt traditionel og overskuelig opbygning af bogen. Først er der et smukt og oplysende forord af Gert Biesta selv, hvor han (ydmygt som altid) beretter om sin egen vej i uddannelsens verden. Han skriver i forordet at han ikke ønsker at fortælle sine læsere, hvad de skal gøre, eller hvordan de skal tænke. I stedet ønsker at give dem mulighed for at tænke selv, blandt andet gennem "velmenende forstyrrelser".
Der følger nu forfatternes egen indledning, hvor de gør rede for centrale begreber i Biestas teori. Det er godt lige at blive opdateret her, og man kan eventuelt også læse det appendiks på tre sider bag i bogen, før man giver sig i kast med den egentlig læsning.
Der er seks kapitler i bogen, der alle lægger op til læserens refleksion over egen praksis: ”Hvorfor underviser vi?”, ”Skolens formål”, ”Undervisning, underviser og elev”, ”Verdensvendt didaktik”, ”Verdensvendt undervisning i praksis” og ”Biesta i et dannelsesperspektiv”. Det centrale kapitel, kapitel fem om ”Verdensvendt undervisning i praksis” har fire praksiseksempler med. De er hentet fra historiefaget, (nazisme, vikingetid, demokratiformer) og et danskfagligt forløb om digte. Til hvert af disse forløb er der refleksionsspørgsmål som "Hvordan kan du arbejde med forstyrrelse, suspension og understøttelse? Giv et eksempel, hvor du inddrager alle tre kategorier.” Eller det kan være så grundlæggende som: ”Hvad tillægger du særlig betydning i din undervisning? Begrund dit svar.”
Sidst i bogen er der referencer, som giver en fin oversigt over væsentlige værker fra Biestas hånd. Der er endvidere et kort register, så man kan søge på centrale ord og begreber, men det er en bog, hvor man med fordel kan læse hele bogen i sammenhæng og i den givne rækkefølge.
Det er en bog, der henvender sig til alle, der underviser eller uddanner sig til at undervise. Det er en glæde hos Biesta at møde en modposition til det målstyrede Pisa-dominerede paradigme. Der er i en tid med utæmmelig adgang til kunstig intelligens og generativ AI mere end nogensinde før brug for, at elever (og unge og voksne) lærer at forholde sig kritisk til verden og den viden, man får så let adgang til. Subjektifikation, socialisation og kvalifikation er tre væsentlige blikke på undervisning.
Gert Biestas egne værker er letlæselige og lettilgængelige, men her har de to forfattere formidlet Biestas teori med et særlig fokus på netop det ”verdensvendte” i forhold til praksis. Det er de fire eksempler fra praksis i kapitel fem, der kan give studerende på læreruddannelsen (eller lærere) en klar forståelse for det særlige ved Biestas teori.
Kort sagt er det en bog, der formidler Biestas forskning i en overskuelig version, hvor der kan reflekteres over praksis med et verdensvendt blik.
P.S Husk at man kan stræbe efter at gøre Gert Biestas ord til sine egne. Han siger: ”Når alt kommer til alt er det, som jeg har forsøgt at gøre i mit arbejde, ikke at gøre det at undervise sværere end det er, men snarere at tydeliggøre, hvor fascinerende vanskeligt, mangefacetteret og fantastisk undervisning og underviserens arbejde faktisk er.”
Ny bog vil have lærere til at reflektere over deres vigtigste opgave
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.