Selv om der politisk er et stort ønske om at øge inklusionen, har en gruppe elever i særlig grad brug for lærere og pædagoger, som kontinuerligt udvikler og diskuterer deres praksis. Men lærere på specialskoler og i specialklasser må enten ty til almenområdet for at finde didaktiske modeller og metoder eller orientere sig ud fra generelle betragtninger om, hvad specialdidaktik er.
"Både når jeg besøger specialskoler og -klasser, og når jeg underviser på diplomuddannelsen, møder jeg lærere, som spørger, hvorfor de altid skal høre om almendidaktik, når de er på kursus. Problemet er, at de ikke bare kan oversætte almendidaktikken til deres elever. De har brug for en særlig specialdidaktik", siger lektor Helga Borgbjerg Hansen fra UC Sjælland.
Hun er aktuel med antologien "Specialdidaktik i teori og praksis - undervisning på specialskoler og i specialklasser", som hun har redigeret sammen med cand. pæd. i pædagogisk filosofi Brian Degn Mårtensson. I bogen giver en række forskere og fagprofessionelle deres bud på, hvad lærere bør tage højde for i undervisningen af elever med særlige behov.
Lærere kan danne sig et didaktisk ståsted med udgangspunkt i deres fag
Et af kendetegnene ved specialtilbud er, at der er knyttet flere pædagoger til undervisningen end på almenområdet. Men samarbejdet mellem lærere og pædagoger kommer let til at lide nød, fordi pædagogerne mangler ord for didaktikken, siger Helga Borgbjerg Hansen. Derfor er bogen også værd at læse for pædagoger.
"Når både lærere og pædagoger tænker didaktisk, hæves niveauet på undervisningen, fordi de uvilkårligt sætter et mål for, hvad eleverne skal lære i hver lektion".
At skrive sig til læsning, lyst og motivation på iPad
Som lærer kan man danne sig et didaktisk ståsted ved at med udgangspunkt i sit fag. Derfor byder bogen på flere kapitler om læsning og matematik, men også natur/teknologi, idræt og engelsk er repræsenteret. Det afgørende er, at man målretter undervisningens indhold til eleverne, så når Helga Borgbjerg Hansen skriver et kapitel om læsepolitik i praksis, definerer hun, hvad læsning kan være for elever uden et sprog:
Sprogstimulering. Tegn til tale. Tegn til tale og piktogrammer. Tegn til tale i forbindelse med udvalgte små filmklip. Lyd og billede. Billeder og ordbilleder. Ordbillede-læsning og it-oplæsning, eksempelvis med cd-ord. Læsning via den direkte vej, det vil sige ordbilleder og via det morfematiske princip. Læsning via den gængse læseudvikling."Man er nødt til at definere, hvad læsning kan være ved at sætte det ind i en specialpædagogisk kontekst. Den kontekst oversættes tit til struktur og tydelighed, men det er ikke nok at være tydelig og struktureret. Der skal også et fagligt indhold til. Ellers bliver undervisningen mindre relevant", siger Helga Borgbjerg Hansen.
Elever skal ikke have begynderundervisning i årevis
En specialpædagogisk kontekst skal også sikre, at man ikke laver begynderundervisning i årevis, fordi man insisterer på at lære elever uden et talesprog A, B, C.
"Man skal turde stille faglige krav til eleverne, men det skal være en faglighed, som indebærer en stor grad af støtte ved hjælp af it, piktogrammer og undervisningsdifferentiering. Der findes en mangfoldighed af metoder, som ikke anvendes i almenundervisningen", siger Helga Borgbjerg Hansen og kalder antologien en håndsrækning til lærerne, så de kan give eleverne den undervisning, de fortjener.
Simple redskaber letter vejen til inklusion
"Det nye, som bogen bidrager med, fremgår af titlen, nemlig specialdidaktik. Det har jeg ikke hørt nogen sige før i de 40 år, jeg har arbejdet med området. Jeg hører kun folk sige inklusion og specialpædagogik", siger redaktøren.
Sidste udkald for en lang og stolt tradition med specialpædagogik
I bogens efterskrift peger Helga Borgbjerg Hansen og Brian Degn Mårtensson på, at Danmark har en lang og stolt tradition for specialpædagogik, hvor der især i de gamle amter fandtes en række stærke faglige miljøer. Men mange af dem blev splittet op eller nedlagt efter kommunalreformen i 2007. Desuden går mange af specialtilbuddenes lærere snart på efterløn, og de unge har ikke nået at være i mesterlære. Derfor kalder de to redaktører det for sidste udkald, hvis den faglige tradition skal genoplives efter flere år med fokus på inklusion.
Kunst gør elever med indlæringsvanskeligheder til ligeværdige kammerater
"Uden en fornyelse af specialpædagogikken, mens der stadig er ildsjæle at bygge på rundt om på skolerne, bliver undervisningen didaktisk tynd", siger Helga Borgbjerg Hansen og anbefaler, at specialskoler og specialklasser indleder det opkvalificerende arbejde med at beslutte, hvor i bogen de vil begynde.
"Hvis en skole vil opkvalificere sin danskundervisning, kan lærere og pædagoger læse kapitlerne om danskfaget sammen. Uanset om man begynder stort eller nøjes med at se på ét fag, kan man bruge bogen til at løfte sig selv, fordi man får et indhold, man ikke kan læse om andre steder", siger Helga Borgbjerg Hansen.
Du kan læse et uddrag af bogen via dette link:
Ny bog om specialdidaktik kaldes for sidste udkald for specialpædagogikken
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.