E-bogslæseren VI Reader gør e-bøger tilgængelige for svagsynede borgere – unge som gamle – ligesom den gør det lettere for mange ordblinde at læse.
Det skal være nemmere for lærere at finde relevante e- og lydbøger
"I mange e-bogslæsere kan man forstørre teksten og ændre farverne en smule. De gør det dog ikke muligt at forstørre i en grad, som er tilstrækkelig for mennesker med kraftig synsnedsættelse, ligesom man ikke kan tilpasse farver og lysstyrke, så de passer til den enkeltes synshandicap. Med VI Reader har vi skabt en app, som gør det muligt at læse almindelige e-bøger uden først at skulle konvertere dem til et synsvenligt format", siger synskonsulent Tanja Stevns fra Synscenter Refsnæs i Kalundborg.
Ordblinde kan også med fordel bruge app'en
Synscentret fik idéen til VI Reader i forbindelse med en undersøgelse af svagsynede børns læsning på tablets i 2012.
Her stod det klart, at svagsynede ikke umiddelbart kan læse e-bøger på tablets uden brug af andre hjælpemidler. Løsningen blev en e-bogslæser, som kan vise e-bøger i individuelt tilpasset storformat, uden at læseren skal anvende andre hjælpemidler.
Ordblinde læser bedre med e-læsere
"Mulighederne for at kunne tilpasse e-bøger er ikke kun en fordel for svagsynede. Mange ordblinde kan også have fordel af at vælge skrifttype, skriftstørrelse, forgrundsfarve og baggrundsfarve, som passer til den enkeltes personlige præferencer", siger Tanja Stevns.
Hjemmeside giver samlet overblik over apss til læsesvage
Ny app tilpasser almindelige e-bøger til svagsynede og ordblinde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.